Om genstanden
Brev med pulver til hårvask, uåbnet emballage med indhold, "Riise's Shampoo" fra A. H. Riise, København, lille, papirspose lukket i top og bund med koloreret forside og hvid bagside med tekst.
Forsiden er stærkt farvet med en baggrundsfarve, der changerer fra sort til blå
og hovedet og skulderparti af kvinde med lyst, halvkort , krøllet hår og svagt tilbagelænet hovede. Kvinden bærer læbestift og mascara. Hun er trykt i farverne orangegul, rød, hvid, blå og gul. Nederst hen over skulderpartiet står ordet: "Shampoo" i store, mørkeblå versaler, og neden udner" Fedtsyrefri" i lille, tynd font, ogse i mørkeblåt. Øverst i højre hjørne står: "Riise's" i orangegule (muligvis oprindeligt hvidlige) versaler.
Bagsiden er hvid eller offwhite med blå skrift. Øverst står der: "Riise's Shampoo - fedtsyrefri" over fire linjer i meget forskellig størrelse, produktet med meget store typer i posens farve med blå skygge. Derefter ses en brugsanvisning og nederst står der: " Haarrensemiddel - A. H. Riise - København - Netto 12 Gram - Recept Nr. 461 - Godkendt af Direktoratet for Vareforsyning - Pris 42 Øre - Godkendt af Prisdirektoratet - Indeholder ikke sæbe" I venstre side står der: "9 - Mærkefrit" , denne tekst er vendt 90 grader.
Standen er rimelig, dog er posen fyldt med små, brune pletter på for- og særligt bagside, på forsiden er noget af pulveret trukket igennem i den mørkeblå baggrundsfarve og psoen er desuden let krøllet.
Giver: GE. Se i øvrigt arkivfonde: 00846A000001.