Billede

Remlameskilt for barberblade, fra firmaet Ginge, tredimensionalt, udskåret

Inventarnummer
DMM/00846x000083

Om genstanden

Remlameskilt for barberblade fra firmaet Ginge, tredimensionalt, udskåret i aluminium, bemalet i rød, hvid, sort og oliven samt dele i umalet aluminium.

Reklamen består af en fyldig mand ses bagfra i sorte buker og hvid undertrøje med røde seler hængende fra buksernes liv og olivenfarvede, bare arme, nakke og lidt af ansigtet, der er synligt med sort hår og hvidt barberskum, der dækker en del af ansigtet.

Manden står som en del af en sort bjælke, der udgør skiltets fod og ved siden af ham ses producentnavnet: "GINGE" i skuret aluminium. i ca. 1/3 af mandens højde, foran navnet ses i små bogstaver i lille format, også i skuret aluminium ordet "er".

I en bue fra skiltets nederste venstre hjørne og op over "GI" i navnet, står der: "Den skarpeste Klinge" også i skuret aluminium, men med sort baggrund (teksten til sammen danner det kendte slogan: "Den skarpeste Klinge er Ginge"). Bag manden og teksten ses et barberblad i overdimensioneret størrelse, der er knapt dobbelt så højt som manden, i bladet er indridset og farvelagt med sort: "GINGE" og "Superstaal".

Barberbladet er placeret lidt skævt, så skiltet er lidt panoramaagtigt og manden ser ud som om han spejler sig i bladet. Skiltet har to små trekantede takker for neden, der gør, at skiltet kan stå.

Motivet er et meget kendt reklamemotiv, og har været brugt ca. 1934-1960.

Standen er udmærket, skiltet er entakt, den sorte farve et ganske lidt slidt, og den hvide er lidt mere slidt og noget snavset, ligesom der er en del støv og snavs særligt omkring bogstaverne. Allernedst er lidt farve slidt af den ene røde sele, dog er det mest barberbladet, der har mistet noget af den stålagtige struktur, der er lagt på det og har mørke plamager og hvid farve, som gør standen mindre god.

Tilknyttet sag

Emballage i form af dåser og papæsker samt plakater og andet reklamemateriale fra købmandsbutik i Dreslette DMM/00846

Samlesag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Bikube

Genstand

Bikube

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.