Om genstanden
Papiremballage til hårnet i mørkebrun, fra HEKO NETZE, sammenfoldet papir i svagt rosa indpakningspapir med sort tryk og indhold.
Papiret er lagt dobbelt uden hæftning eller lim, så det blot kan åbnes og hårnettet tages ud. Det bagerste lag papir er lidt længere, og forsynet med to små huller til at hænge det sammenfoldede papir op i.
På forsiden ses et tegnet net brdet ud som dekoration og med en ramme omkring, øverst ses en cirkel med sort baggrund og ordet "Heko" i papirets farve, nedenunder går et smalt bånd i papirfarven hen over cirklen med ordet "Netze" i sort. Midt på siden danner et sort banner en bue med ordet: "Haubennetz" skrevet i store versaler med præg af 'cirkusskrift' i papirets farve, under det ses teksten: "Echthaar - doppelt" i sort skriveskrift. Nederst i venstre hjørne står der: "Feinste Qualität", også i skriveskrift, og "Farberein" i sorte versaler. Nederst til højre er et felt indrammet med sort streg, og der er stemplet med rød skrift: "dunkelbraun".
Standen er nogenlunde, dog er forsiden så falmet, at den er lysebrun (bagsiden og inderside svagt rosa), og bagsiden er brunplettet. Indholdet er i fin stand.
Giver: 120. Se i øvrigt arkivfonde: 00846A000001.