Om genstanden
Nødaviser, udgivet i anledning af typografstrejken i august 1908:
a) "Morgenhilsen fra Politiken" den 13/8 1908: en sidet duplikeret foliopapir: 6 stk.
note: blev udsendt i et oplag på 10.000
b) "Middagshilsen fra Politiken" den 13. august 1908. 2. oplag, 2-sidet, duplikeret foliopapir: 4 stk.
c) "Politiken under Bladstriken 1908" den 14/8 1908: 4-sidet duplikeret foliopapir: 10 stk. + 2
forsider, af hvilke den ene er i guldramme og + 1 stk., hvor side 4 mangler
d) "Politiken" den 15/8 1908: 3-sidet duplikeret folioudg. 20 stk. + 1 stk. i ramme + 2 stk. opklæbet på karton + 1 forside (Indhold: om arbejdskonfliktens ophør, "Pax"; anvendt meget forskelligt duplikatorpapir)
Note: Allerede lørdag den 15.8 havde man vished for, at storkonflikten var afværget.
Indenrigsminister Bergs mæglingsforslag fandt nåde på begge sider, og "den uhørte tilstand" med en næsten avisløs hovedstad ville dermed ophøre. Politiken fejrede begivenheden med en vis patos, som det ses af det hektograferede nødtryk.
Typograferne gik i arbejde den 18.8. 1908.
e) "Løbeseddel fra Politiken"
- den 15. august: "Rapport fra Danmark-Ekspeditionen". 1 sidet tryk. Tryk: Hertz's Bogtrykkeri, København
- den 16. august 1908: Arbejdsstandsningen vedvarer". 1 sidet tryk. Tryk: Hertz's
Bogtrykkeri, København
- den 17. august 1908: "Arbejdets genoptagelse"; 1 sidet tryk. Tryk: Hertz's Bogtrykkeri, København
f) "Pressen. Fællesorgan under Strejken i 1908 for følgende Dagblade: Aftenposten, Agrar-Dagbladet, Berlingske Tidende, Dagbladet, Dagens Nyheder, Dannebrog, Ekstra Bladet, København, Nationaltidende, Politiken og Vort Land" . Udgivet og trykt af Københavns Bogtrykkerforening.
- Nr. 1, 11. august 1908: 9 stk.
- Nr. 2, 12. august 1908: 8 stk.
- Nr. 3, 13. august 1908: 9 stk.
- Nr. 4, 14. august 1908: 6 stk.
- Nr. 5, 15. august 1908: 9 stk.
- Nr. 6, 17. august 1908: 9 stk.
Note: samarbejdet omfattede ikke Kristeligt Dagblad, Socialdemokraten og Aftenbladet, der
fortsat udkom. De var ikke medlemmer af Arbejdsgiverforeningen. "PRESSEN" er et enestående fænomen i de danske avisers historie. Det er ikke set - hverken før eller siden - at en stribe bladfolk af så forskellig politisk observans har forsøgt sig med en fælles nødavis. "PRESSEN" fik da også et blandet skudsmål i samtiden. Selv mente udgiverne dog, at eksperimentet havde været en succes. Der udkom i alt 6 numre af "PRESSEN" fra den 11.
til den 17. august 1908. Oplaget svingede fra 123.000 eks. ( Nr. 1 ) til 16.000 eks. ( Nr. 4 ).
Når bladet kunne udkomme - uden typografer og sætterskers hjælp - skyldes det, at bogtrykkerne selv trak i arbejdstøjet og forsøgte at håndtere maskineriet. Det lykkedes, men langt fra perfekt, hvilket bl.a. fremgår af bladhovederne (se Nr. 4). Nr. 1 blev trykt både hos Berlingske Tidende og Ferslew & Co., resten udelukkende hos Ferslew. Distributionen voldte problemer. Også budkonerne strejkede - og man måtte til sidst ty til Postvæsenets hjælp. Et par nyheder, som er gået over i historien, nåede "PRESSEN" i sin korte levetid dog at præsentere for publikum. Det var beretningerne om Danmarksekspeditionens forlis (Mylius Erichsens og Høeg Hagens død), og brødrene Wrights første opsigtsvækkende motorflyvninger. Begge nyheder kan findes i det ophængte materiale. Dobbeltsiden er fra "PRESSEN" Nr. 1 og viser, hvilken information fællesredaktionen mente, københavnerne ikke burde være foruden. Det var tør kost.
g) "Pressen. Fællesorgan ... og Studenterforeningens Rus-Tidende" Nr. 8, 26. september 1908
h) "Løbeseddel", Københavns Bogtrykkerforening 10/8
i) Aarhus Spejlet: 12. august 1908
Note: Det socialradikale "Aarhus Spejlet" (1906-1909), der var kendt for sin sensationsprægede journalistik, nød godt af strejken. De store aviser i Aarhus udkom
uregelmæssigt og i nødudgaver. Jyllands-Posten udkom slet ikke.
j) Malmötidningen, Svenska Aftonbladet
k) "Skånska Aftonbladet"
- den 11. august 1908: 3 stk.
- den 12. august 1908: 2 stk.
Note: I et forsøg på at få Politiken på gaden under strejken overtog Henrik Cavling bagsiden af Malmøavisen "Skånska Aftonbladet" i dagene 11. og 12. august 1908, hvorefter smuthullet blev stoppet af de danske typografer efter en henvendelse til de svenske kolleger. Politikens stof blev bragt på bagsiden af "Skånska Aftonbladet" på dansk under overskriften: "Politiken sendes os fölgende meddelelser om strejken i Köbenhavn m.m." I kraft af den korte afstand kunne den svenske avis uden stort besvær bringes til København og sælges der - hvilket skete uhindret den 11.8.1908. Dansk Typograf Forbund skred ind via det svenske forbund og fra den 12.8. nægtede bladets typografer at trykke materiale på dansk, hvilket udløste en større skærmydsel i den svenske presseverden. Bladet bragte dog stadig nyheder om Danmark, men på svensk.
l) Medlemsblad for Provins-Journalistforeningen, nr. 7, 1. oktober 1908
m) "Dagens Nyt", "Udgivet af et Konsortium". Trykt hos Th. Mogensen & Co. (Bøhm)
- nr. 1, 12. august 1908
- nr. 2, 13. august 1908
Note: I en uge var næsten hele hovedstadspressen lammet af strejken. Det gav virkeplads for folk med "initiativ". Allerede eksisterende publikationer som f.eks. "Program og Meddelelser fra Centralpavillonen" - et københavnsk biograf-og musikteater - blev til hele små aviser, ligesom en række nye blade f.eks. Dagens Nyt dukkede op - for straks at forsvinde igen efter konflikten.
n) Tryk af tegninger
- Husfacaden i Dagspressens Tjeneste (Th. Iversen)
- Strejke- Broderskab (bladsælger for Kristeligt Dagblad og Socialdemokraten)
- Satiriske tegninger fra Klods Hans (a- Arbejdsløse Journalister; b- Trommen Gaar; c-
bogsælgervogn; d- De nye Bladforhandlere; e- Etatsraadens Morgenlektyre (Socialdemokraten))
1908-KONFLIKTEN I STORE TRÆK.
BAGGRUND:
1. Den 10.2.1906 opnåede de københavnske typografer i princippet at få 8-timers arbejdsdagen indført på fagets arbejdspladser. De var den første gruppe på det danske arbejdsmarked, der kom igennem med dette krav, som længe havde stået højt på den danske arbejderbevægelses ønskeseddel. Ordningen skulle dog først træde i kraft pr. 1.1.1910. Prisen, som typograferne betalte var: en yderst begrænset lønfremgang og
accept af en bestemmelse om, at den nye tarif skulle gælde i hele 8 år.
2. I 1907 vendte konjunkturerne og den almindelige afmatning ramte hele trykkeribrancen hårdt.
3. I marts 1908 opsagde litograferne deres overenskomst med Dansk Litografisk
Principalforening. De ordinære forhandlinger endte uden resultat og den 10.7.1908 nedlagde
litograferne arbejdet på kravene om: 8-timers arbejdsdag, en uges sommerferie med fuld løn, samt forbedringer af minimallønnen.
4. Arbejdsgiverne mente ikke, at produktionen kunne bære omkostningerne ved disse krav. Derfor afgiver Arbejdsgiverforeningen den 24.7. og den 31.7.1908 første/andet lock-out varsel for alle grafiske arbejdere, der ikke er beskæftiget ved papirfremstilling eller ved trykning af dagblade. Det var en udvidelse af konflikten, men arbejdsgiverne ønskede udtrykkeligt at holde aviserne udenfor "af hensyn til den frie meningsdannelse" o.s.v.
5. Den 27.7 og den 3.8 svarer Dansk Typograf Forbund igen med første og andet strejkevarsel for dagbladene landet over. Der var flere motiver til dette skridt, der blev mødt med bestyrtelse i offentligheden. Det vigtigste motiv var vel taktisk: Man formodede, at arbejsgivernne kunne holde en konflikt udenfor dagbladsområdet i gang over længere tid, men hvor længe kunne udgiverne "holde" i en dagsbladskonflikt?
6. Den 8.8.1908 førtes de sidste afgørende forhandlinger. De bryder sammen i særdeleshed på spørgsmålet om 8-timers arbejdsdagen i litograffaget. Arbejdsgiverne frygtede, at dette
krav ville brede sig til andre fag.
7. Den 10.8.1908 træder lock-out'en og arbejdsstandsningen i kraft. DEN FØRSTE STORE DAGSBLADSKONFLIKT I DANMARK VAR EN REALITET. De sidste aviser udkom den 10.8., og først fra den 11.8. mærkede avislæserne følgerne af konflikten.
8. Arbejdsgiverne udstedte den 10.8.1908 FØRSTE LOCK-OUT VARSEL MOD CA. 25.000 - 27.000 ARBEJDERE I INDUSTRIFAGENE. Det skete som svar på dagbladskonflikten og en del "småuro" i andre grene af arbejdsmarkedet - bl.a. skotøjsindustrien. Antallet af lock-out truede arbejdere svarede nogenlunde til halvdelen af de i 1908 organiserede arbejdere.
9. Så greb regeringen ind. Indenrigsminister Sigurd Berg, der selv var bladudgiver, fik via en række møder med hovedorganisationerne og de berørte parter en mælingsskitse i stand. Forslaget blev endeligt vedtaget på begge sider mandag den 17.8.1908. Derefter blev stor lock-out'en afblæst. Litograferne fik 8½ times arbejdsdag (mod 9 før). Alle andre krav bortfaldt, og arbejdstidsforkortelsen kunne - hvilket De Samvirkende Fagforbund erkendte - ikke danne præcedens andre steder på arbejdsmarkedet.
10. Den 18.8.1908 gik man i arbejde igen. Dagbladskonflikten var ophørt. I øvrigt var
BØRSEN rolig og kurserne stabile alle 8 dage igennem.
Efterspillet.
1. Konfliktens omfang: I København var 1158 medlemmer af DTF lock-outede, 372 strejkede. I provinsen var 153 udelukkede, mens 712 strejkede. Udenfor lock-out'en og strejken stod de tre dagblade, Social-Demokraten, Aftenbladet og Kristeligt Dagblad, og 51 bogtrykkerier med 263 arbejdere, i provinsen 26 avis- og 63 bogtrykkerier med 334 arbejdere.
2. Økonomi: Faget tabte 17.131 arbejdsdage med en arbejdsløn af ca. kr. 69.000. Litograferne havde 8.000 tabte arbejdsdage og en tabt arbejdsløn af ca. kr. 34.000.
3. Voldgift: Indenrigsministerens forslag til løsning af konflikten indeholdt en bestemmelse om: At delegationer fra Arbejdsgiverforeningen og De Samvirkende Fagforbund skulle forhandle om, hvordan man - på baggrund af de nyeste konflikterfaringer - i fremtiden kunne forebygge lock-out'er og strejker, samt gennemføre mægling. Den bestemmelse og forhandlingerne førte til, at loven om DEN FASTE VOLDGIFTSRET/UDNÆVNELSE AF EN
FORLIGSMAND - den 12.4.1910.
4. Hvem vandt? Typograferne var delte i deres vurdering af stridens udfald, men den førte i
hvert fald til en også formel sammenslutning af Dansk Typograf Forbund og Ny Typografisk Forening (en moderat forening, der havde skilt sig ud i 1884) i 1909. På arbejdsgiversiden forhøjede Københavns Bogtrykkerforening sit medlemstal med 25 nye virksomheder under konflikten. Organisationen sejrede altså på begge sider.
5. Provinstypograferne fik først 8-timers arbejdsdag i 1919.
Vedrørende: Bladstrejken 1908 (arbejdskonflikten på dagbladene)
Periode: 1908
Materiale: Nødaviser m.m.
Periode: 1908
