Om genstanden
Tromme:
- Cirkulær tromme med skindbetrukken slag- og bagflade. Mellemstykke er af messing. Skindet holdes på plads af runde jernrammer, og de to rammer holdes sammen hen over midterstykket med skruer. Rammerne er malet hvide med røde trekanter. På den nederste ramme er en holder, der sættes ud mod trommeslagerens mave. I slagfladens ramme er et beslag, gennem hvilket
bærestropper kan spændes. Bagsidens tværgående bånd mangler delvis. Med kuglepen er der skrevet "Varde" på bagfladen. Trommen skal angiveligt være Varde Bytromme. I en trekant på messingfladen er stemplet "10110".
Bytrommeslageren var kommunalt ansat og skulle gå rundt i byen og tromme og annoncere gode tilbud fra forretninger eller komme med kommunale meddelelser om snerydning, skylning af vandrør og lignende.
Proveniens: Ifølge korrespondance - jvf. bilagsmappe - erhvervede DPA i maj 1954 bytrommen for 240 kr. fra FDF, Esbjerg. Iflg. avisudklip solgte den sidste trommeslager i Varde, glarmester G.E. Pedersen, sin tromme til FDF i 1946. Han havde år forinden selv anskaffet sig denne tromme, fordi han var utilfreds med den tromme, han fik af kommunen. Den kommunaktanskaffede tromme blev overdraget Varde Museum. I bilagsmappen ligger også fotos af den sidste trommeslager. Et foto af trommeslageren findes desuden registreret under DMM 00888F116453.
Format: B:365 mm
Periode: 18-1900-tal