Om genstanden
Adresse til "Hr. fabriksejer G.A. Hagemann, Direktør for den Polytekniske Læreanstalt" fra Akademisk Arkitektforening den 28. 10. 1908 som tak for, at arkitekter nu får mulighed for at blive optaget på det netop indviede Hagemanns Kollegium. Adressen er kalligraferet med sort tusch over Akademisk Arkitektforenings bomærke, tegnet med rød tusch. På siden foran er tegnet kollegiets bomærke og på sidste side igen arkitektforeningens mærke. Adressen er lagt i helbind af lysebrunt skind, hvis forside er prydet med guldtryk. Bogbinder: J.L. Flyge.
Litt: Se prov.
Proveniens: Gustav Adolph Hagemann (1842-1916) var en af sin tids betydeligste industrimænd. Da han nærmede sig 70-årsalderen og begyndte at frasige sig sine mange tillidsposter blev han hyldet bl.a. ved de kalligraferede adresser i pragtbind, som museet har modtaget. Giver var G.A. Hagemanns sønnesøn, John Hagemann.
litt.: Petit Grafiana, dec. 1991
Format: L:367 B:275 mm
Periode: 28/10 1908