Om genstanden
DUPLIKATOR med tilhørende løse metaltyper m.v.
Selve duplikatoren består af en træplade, beklædt med finer, med tilhørende trælåg. På pladen, soklen, er fastspændt en sortlakeret metalramme med to metalskinner. På sidstnævnte kan man ved håndkraft trække en slæde med en stofbeklædt cylinder. Nede i rammen kan fastspændes en sats med løse typer (en sådan er fastspændt) og henover denne er et violet, meget bredt farvebånd - formodentlig til spritfarver. På trælåget er påklistret varemærket DEBEGO 3.
Til duplikatoren hører: skriftmagasin med isat skrift og sortmalet metallåg (originalt), ramme med stående sats (de forskellige linier har ikke nødvendigvis noget med hinanden at gøre. Bl.a.
står der "Prisliste. marts 1928"), et uidentificeret redskab i træ og metal, en lille boks-Pelikan- med løse typer og en metalæske - Edgewood - med afstandsstykker.
Proveniens: Givers svoger blev opmærksom på duplikatoren, da den skulle smides ud fra virksomheden Hermann G. Ditlevsen (fremstiller Bommerlundersnaps). Han fik lov til at tages den med til giver, der er bogtrykker. Duplikatoren har formentlig været brugt til at fremstille prislister med.
Format: L:750 B:425 H:235 mm
Periode: Antagelig 1920'rne