Om genstanden
HÅNDBOGBIND/FÆRDIGE BIND:
Bogbind, udført af bogbindersvend Preben Petersen i 1946. En mærkeseddel, indlagt i bogen, viser, at den har været udstillet i "Bogringens" regi. Bogbindet er udført i grønt skind med indlagt farvet skindmønster (fisk og tangplante). På ryggen guldtryk: "Izaak Walton and
Charles Cotton. Den fuldkomne fisker. 1945". Gråt forsatspapir, håndrevet snit. Helbind. Bogen er indlagt i kassette, betrukket med gult, imiteret pergamentpapir og brun skindryg.
Proveniens: Bogen var med på Bogringens udstillinger hos Høst & Søn, i Forum, kbh., og i England.
Format: L: 224 B: 142 mm
Periode: 1946