Om genstanden
Skriftprøver samlet i album, "Skrifter - Berlingske Tidende", Det Berlingske Officin A/S, København, 1964.
Samlealbum indeholdende prøver på skrifter benyttet af Berlingske Tidende indbundet i mørkegrønt læder med titel og bomærke i forgyldt præg på forsiden og forgyldt titel på ryggen, indvendigt er albummet foret med grønt lærred.
Løse sider er sat i en metalholder som i et ringbind og inddelt med syv faneblade af grønt pap.
Det er trykt på Det Berlingske Bogtrykkeri sat med skrifter støbt i Berlingske Tidendes avissætteri, og indeholder 124 sider i paginering.
Albummet er stemplet: 'Det Berlingske Hus - Journalistundervisningen'.
Standen er udemærket, dog er indbindingen ganske svagt plettet på for- og bagsiden og arkene svagt gulnede.
Periode: 1964