Om genstanden
Bladillustration i farver af Aage Sikker Hansen. Anvendt som illustration til novellen "Jydsk Erindring" af Hans Andersen på midtersiderne i Politikens "Magasinet".
Motivet er 11 unge mennesker og børn på vandring på heden eller marken. Midt i illustrationen findes en lille sø i en meget klar blå farve. Himlen er skumringsblå og personerne er fortrinsvis holdt i sorte og hvide toner. Markerne eller heden er i grønne nuancer og i sort.
Standen er rimelig, men siden har enkelte småridseskader og en foldeskade.
Format: 560 x 397 mm
Periode: 1932-55