Om genstanden
Lille samling af avisartikler, nekrologer, udstillingshæfter og værkfortegnelser vedrørende Aage Sikker Hansen. Det meste af materialet er lagt i 6 kuverter, de øvrige 6 artikler er ikke lagt i kuverter, og kun en af artiklerne er en dublet.
De 6 kuverter er opdelt i tidsperioder og forsynet med en kort beskrivelse af indholdet uden på hver enkelt kuvert.
Samlingen indeholder i overvejende grad anmeldelser og omtaler af udstillinger samt udstillingshæfter og værkfortegnelser. Desuden er der nekrologer fra diverse aviser og tidsskrifter i 1955.
Der er 13 sider håndskrevet materiale. Dette beskriver kort Aage Sikker Hansen og omtaler nogle af de avisartikler, der er lagt i kuverter. Dette er antageligt en kladde til beskrivelserne på kuverterne.
Standen er god.