Om genstanden
Grå kartonmappe med 30 løse originaltegninger tegnet af Aage Sikker Hansen. Tegningerne er tegnet på papir plade. Motiverne er varierende, men fortrinsvis udendørs motiver af landskaber, huse, familiemedlemmer samt skitser fra rejser. Teknikkerne er også forskellige: Bland-teknik med blyant og tusch, fedtfarve eller farvekridt på papir, tusch på papir, blyant på papir, akvarel på papir samt et enkelt linoleumstryk. Kartonmappen har en limet lærredsryg, og på forsiden er i hånden skrevet: '4 sp I'.
Tegningerne har sandsynligvis været skitser, og har tjent som forlæg og inspiration for Sikker Hansen i hans videre arbejdsproces med de færdige illustrationer.