Om genstanden
Chr. Bøndings Arkiv.
Statsradiofoniens Lytte-Kalender Vintersæsonen
1937 -1938.
Udgivet af Statsradiofinien, Heibergsgade 7,
København K.
Hensigten med dette lille hefte er at give
Lytterne et Overblik over, hvilke Foredragsrækker
og hvilke Torsdagskoncerter, den kommende Sæson
vil bringe.
For Foredragenes Vedkommende er der kun opgivet
Datoer for Udsendelsen af enkelte Serier;
Begivenhederne veksler i vore Dage saa hastigt, at
man vanskeligt kan ansætte samtlige
Foredragsrækker paa Programmet mange Maaneder i
Forvejen uden derved at risikere at lægge
Hindringer i Vejen for det helt aktuelle Indslag i
Udsendelserne.
Man beder derfor Lytterne om at følge med i
Radioprogrammet og hver Uge notere paa
Lytte-Kalenderens Omslagssider, hvilke
Udsendelser, De vælger at høre.
Lytter-Kalenderen sendes gratis til interessede
Lyttere mod Indsendelse af Svarporto (København 7
Øre, Provinsen 10 Øre) til Adressen:
Statsradiofoniens Lytte-Kalender Heibergsgade 7.
København K.
Denne bog har hvidt/lyseblåt/mørkeblåt overtræk.
Proveniens: Den 25. september 1990 hentede DGM/DP hele Chr.
Bøndings pressebureau, skænket af enken Ingeborg
Bønding.
Chr. Bønding, der døde den 4. august 1990, var
født den 25. januar 1917 i Jeebjerg, Salling. Han
blev uddannet på Skive Folkeblad som journalist.
Bøndings boede i Ringe fra 1958, samtidig med at
Chr. Bønding havde en lejlighed i Stampesgade,
København.
Ingeborg og Chr. Bønding var flyttet til København
i 1944først hos nogle venner, senere i
Stampesgade.
Det afhentede materiale, lå i pressebureauets
arkiv, der var indrettet i en sidefløj til
forhuset i Ringe. Sidefløjen havde karakter af et
udhus, og arkivet var ca. 1,4 m bredt og 5,2 m.
langt med hylder til ringbind på begge sider. For
enden af rummet var placeret et lille havebord med
en rejseskrivemaskine (bord og skrivemaskine samt
kontorsager er også taget med til DGM/DP).
Det egentlige kontor og arbejdsrum befandt sig
inde i beboelsen. Loftet og to andre udhuse i
samme fløj som arkivet med ved siden af dette, var
fyldt med materiale: tryk, stereotypier, bøger
m.m, indsamlet gennem et helt liv. Dette materiale
blev sorteret og kun et repræsentativt udvalg
taget med.
Bønding blev ansat på Skive Venstreblad den 1. maj
1935, Viborg Venstreblad den 1. maj 1938, og den
1. oktober 1940 blev han ansat på Landsforeningen
Til Arbejdsløshedens Bekæmpelse. Den 1. juli 1944
blev han ansat på Nordisk Pressebureau &
Telegrafagentur og fra 1. oktober 1978 udgjorde
han tillige Kristeligt Dagblads Fynsredaktion.
Han oprettede desuden bureauerne: Moralsk
Oprustnings Nyhedstjeneste, Kristeligt
Pressebureau m. fl.
Han startede Dansk Samvirkes Nyhedstjeneste fra
danske i udlandet den 1. december 1949, Norræna
Frettastofan a Islandi (Islands Telegrambureau)
1960 og Grundejernes Pressetjeneste (GPT) den 1.
maj 1964. Medstifter af Fyns Kassette-TV A/S 1973
og ophavsretsselskabet Kassette-Data A/S 1974.
Tilknyttet det nordiske tv-selskab Scand-Video's
Danmarks readaktion.
Adresse i København: Stampesgade 3 A, st. tv.,
København V
adresse i Ringe: Vestergade 17
Titel: Statsradiofoniens Lytte-Kalender 1937 - 1938
Forfatter: Udgivet af Statsradiofonien.
Tryk: Dyva & Jeppesens Bogtrykkeri Aktieselskab.
Format: 245x175mm.
Periode: 1937-1938.