Om genstanden
fotos ved nedlukning af anlæg -
ligger i blå kasse
Proveniens: Berthold fotosatsanlægget er udviklet og
fabrikeret i Tyskland af H. Berthold AG, Berlin,
og i Danmark markedsført og serviceret af Akts.
F.L.Bie,København, indtil 1994, hvor H. Berthold
AG kom i store vanskeligheder og ophørte.
Fotosatsanlæggene fra Berthold kunne sammensættes
af flere forskellige maskintyper. Det foreliggende
er fra ca. 1984/85 og består af klaviaturbetjent
satsterminal GST 4000 serienummer 510470 forsynet
med 2 diskettedrev, hvorfor betegnelsen GST 4200
benyttes, samt en fotobelyser TPU 3608, hvor
8-tallet betyder plads til 8 skriftskiver ad
gangen, med serienummer 980100. Begge maskiner er
anskaffet brugte, GST december 1990 og TPU maj
1994, hvorfor nøjagtig alder ikke kendes.
(GST=Grafische Satz Terminal, TPU=Text Photo
Unit.) Berthold-fotosatsanlægget er i denne
sammenstilling benyttet af Køge
Maskinsats/Fotosats fra 1994 og anvendtes til
satsopgaver indtil 15. december 1999.
Fra 1981 bestod fotosætteriet af diverse maskiner
fra Berthold (CPS 1200 integreret med belyser, 2
stk.TPS 6200, og APU 3608).
Berthold valgtes som leverandør, fordi det før
1980 var det bedste anlæg til fremstilling af sats
til tekniske tidsskrifter (elektronik og
køleteknik), som vi dengang producerede i bly.
GST satsterminalen anvendtes i produktionen fra
1991 og TPU 3608 afløste APU 3608 i 1994.
Køge Maskinsats/Fotosats besluttede i 1989 at
fortsætte med Bertholds fotosættere, selv om det
stod klart, at Berthold ikke kunne konkurrere som
følge af den hastige udvikling indenfor den
elektroniske satsfremstilling. Vi havde på det
tidspunkt en plan om firmalukning senest 1994,
hvorfor yderligere investeringer i nye maskiner
ikke var belejligt. I 1994 var nogle få af
firmaets kernekunder imidlertid ikke parat til at
opgive Køge Maskinsats/Fotosats som leverandør,
hvorfor sidste indehaver omdannede anpartselskabet
til enkeltmandsfirma og fortsatte produktionen
alene til udgangen af 1999.
jvf. også DGM/DP 1374-2-76017.
Genstand: grå kuvert
Fabrikat: --
Anvendelse: oversigt og billeder af Berthold-anlæg
Materiale: beskrivelse og fotos
Format: 330x260 mm
Periode: 1994.