Om genstanden
Aviser/ særnumre:
Avis med titlen "En ny avis" det senere NOTAT. Avisen er sandsynligvis fra 1972 - efter folkeafstemningen om EF-medlemsskabet den 2. oktober 1972.
Avisen er en EF-modstanderavis og indholdet af denne udgave er en gengivelse af debatten i
Folketinget gengivet nøjagtigt efter folketingstidende.
Standen er rimelig, men avisen er noget slidt.
Proveniens: Per-Olof Johansson, f. 1942, lokalpolitiker og forfatter.
Materialet dækker stort set perioden 1960-95. Materialet omhandler tilfældige pressehistoriske
begivenheder - der er ingen systematik i
indsamlingen. Hvis Per-Olof Johansson fandt en
stak aviser eller blade på et loppetorv, og
forsiderne så sjove, flotte eller anderledes ud,
kunne han finde på at købe dem.
P.-O. Johansson har studeret statskundskab i
Århus. Han rejste tilbage til sin "hjemstavn"
Allerød Kommune (dannet i 1970 ved sammenlægning
af Lillerød, Blovstrød og Lynge-Uggerløse).
Han begyndte at samle aviser og blade (både hele
aviser og udklip) siden Hans Hedtofts død af
interesse og som dokumentation til brug i sit
lokalpolitiske arbejde.
I perioden 1984-86 var Per-Olof Johansson
freelancemedarbejder/journalist på diverse lokale
aviser, hvor han havde sin egen klumme.
Gennem sit arbejde som skolevikar i Allerød kom
han i forbindelse med skoleinspektør Ole Pedersen,
som fik Per-Olof Johansson ind i det politiske
arbejde
omkring oprettelsen af en lokalliste i 1973 til
forberedelse til kommunevalget 1974. Eneste
kandidat på listen var skoleinspektøren, og derfor
blev listen kaldt for "Oles liste". Senere
stillede Per-Olof Johansson op på den
lokalpolitiske liste, der ikke længere blev kaldt
for "Oles liste" og var medlem af Allerød byråd
1986-91. Listen eksisterer fra 1974-94.
Kilde: telefoninterview med Per-Olof Johansson
06.03.2008
www.forfatternet.dk med henvisninger
Titel: NOTAT/En ny avis
Dato: 1972/73
Anledning: EF-medlemsskabet (anti-EF avis)
Genstand: Referatet af folketingsdebatten om EF-medlemsskab
Sidetal: 24 upagineret
Format: 405 x 575 mm
Periode: 1972/73