Om genstanden
Scrapbøger/ Avisudklip: Arne Ungermann.
Materialet består af trykte farvelagte tegninger
og sort/hvid. Et dobbeltark med fire motiver to
farvelagte, to i sort/hvid. Anvendt i "Magasinet".
Samlet af Aage Welblund.
Motiv 1: En maler springer højt op i luften af
bare velvære bag sit lærred, ni mænd står og
kikker på hans billede, og udbryder hver især, ...
pragtfuld! ... first class! ... Herlig ...
herlig... Aldeles glimrende! ... den brune er
storartet... og den blaa fortrinlig! ...
forbløffende Smag! ... originalt Mesterværk! ...
fint dansk Arbejde! To likørflasker og tre glas
står på et bord ved siden af.
Titel: -
Tekst: C.L.O.C. original dansk Likør...
(Motiver er farvelagt).
Motiv 2: En mand og en kone er ved at bakse et
stort gulvtæppe ned af en trappe. En Nilfisk
støvsuger står ved siden af.
Titel: -
Tekst: Nilfisk Støvsuger leveres paa Ratebetaling
fra 6 Kr. pr. Maaned.
Gratis
Undertegnede ønsker gratis et illustreret
Katalog over
NILFISK
Navn -
Stilling -
Bopæl -
(Motivet er delvis farvelagt).
Motiv 3: En ung pige sidder på jorden ved siden af
en stor hane.
Titel: Hvordan.
Tekst: -
(Motivet er i sort/hvid).
Motiv 4: En lille familie er taget på skovtur,
faderen sidder op af et træ og læser avisen,
moderen er ved at dække frokostbord på græsset,
den lille dreng står på hoved.
Titel: Hvordan De faar mere ud af livet.
Tekst: -
(Motivet er i sort/hvid).
Proveniens: Arne Ungermann Jørgensen, 1902-1981, tegner.
Født 11.12.1902 i Odense, Død 25.2.1981 i
Humlebæk, begr. smst. Forældre: Kriminalass.,
senere politikommissær Jørgen Christian J. og
Mathilde Theodora Ungermann.
Uddannelse: Tekn. Sk., Odense; udl. som litograf
hos Hagen og Sørensen i 1922.
Rejser og udlandsophold: Tyskland 1929; Tyskland,
Østrig og Paris 1933; Frankrig 1948.
Stipendier og udmærkelser: Villiam H. Michaelsen
1934; Alfred Schmidt 1936; guldm., Paris 1937.
Stillinger og hverv: Delvis beskæftiget som tegner
i Odense fra 1922; Pol., reklameafd. fra 1924;
Tegner ved Pol. Magasin fra 1930; medred. fra
1946; suppl. i best. for Tegnerforb. 1932; medarb.
ved Vild Hvede, Kulturkampen, Aandehullet,
Blæksprutten, Pindsvinet, Svikmøllen og Alt for
børn.
Iflg. Weilbachs Kunstnerleksikon1998:
Udstillinger: Dansk Kunststævne, Forum 1929;
Foraarsudstillingen, Odense, 1932; Grønningen
1932-33, 1935-36, 1940, 1944, 1949;
verdensudstillingen, Paris 1937; Tokio 1937; Fyens
Forum 1940; Tegneudstilling i Kunstmus. 1940-41;
Vild Hvede Udstilling 1941, 1948; Dansk
Kunsthåndværk, samme sted. 1942; S.A.K., Svendborg
1945; Separatudstillinger: Illustrationer og
bogomslag, Kunstindustrimuseet, Kbh. 1940.
Arne Ungermann nærmede sig som uddannet litograf
kunsten sidelæns, og han var fortrolig med et
avismiljø og de grafiske discipliners voksende
betydning, før han i 1930 tog springet fra
Politikens reklameafdeling til Margasinet, hvor
han fra begyndelsen med en Karsk og usentimental
sans for både det jordnære og sjælens små
kringelkroge skulle blive en af de uforlignelige
danske illustratorer, der formåede både at
akkompagnere og udvide en tekst. U. havde da gjort
sig bekendt med den voksende reklameindustris sans
for blikfanget samt orienteret sig i ikke mindst
den slagkraftige og målrettede sovjetiske tegneog
plakatkunst, der samtidig ledte den nære kollega,
Sikker Hansen, i en helt anden retning. U. er
dansk mod det halvengelske i sine elegante
afdækninger af bedsteborgerlighedens skjulte
drømme, mens der er et indforstået smil i
fremstillingen af hans skjulte kærlighed, husalfen
Hanne Hansen. Der kan være en grumhed, som mere
glæder end den forskrækker i foredraget, og U.
trivedes ikke bedre, end når han gav alt magt til
barnet i sig selv og blev Palle alene i verden,
Abel Spendabel eller selve Okker Gokker
Gummiklokker. Det er tidlige værker, men U.s
indsats er i sjælden grad uden højdepunkter, fordi
den fra begyndelsen til enden var så ensartet
suveræn, livsnær og varm.
Litteratur: Egon Mathiesen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri,1933, 41f; Merete Bodelsen i:
Bogvennen, 1934, 13-15; K. Pontoppidan i: Samm,
1940, 271-77; Svend Rindholti: Samleren, 1940,
174-76; Laur. Nielsen: Den Danske Bog, 1941;
Merete Bodelsen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri, 1941, 28; Jens Kruuse: Humorister,
1944; Saadan tegner vi, 1945; Satire og Humor,
1946; W. Schwartz: Dansk Illustrationskunst, 1949:
Stedsegrønne Streger, Danske bladtegnere gennem 25
år, 1959; Danske Illustratorer 1910-1960, 1960;
P.G. Thye: A.rne Ungermann, Odense Bymuseum, 1977:
Bogen i trediverne, 1980; Bo Bramsen:
Politiken,1984.
(uddrag af Weilbachs Dansk Kunsterleksikon, 1998,
bd. 8 s. 423ff; skrevet af Hans Edvard
Nørregård-Nielsen)
-------------------------------------------------
--------------
Ved en bevilling på 260.000 kr. fra Knud Højgaards
Fond erhvervede museet 29.05 2001 samlingen fra
Arne Ungermanns datter, Line Ungermann. Samlingens
købesum var 150.000 kr.
Resten af beløbet var øremærket konservering og
restaurering.
Vedrørende: Arne Ungermann.
Mat. type: Tryk fra gamle "Magasiner".
Indsamler: Aage Welblund.
Antal: 1 Dobbeltark med fire motiver (se besk.)
Format: 375x300mm
Periode: 1900 tal.