Om genstanden
Bladtegninger (originaltegninger): Arne
Ungermann.
Materialet består af en originaltegning, en
farvelagt tegning, et tryk i sort/hvid, tre tryk i
farver og et tryk i sort/hvid. Anvendt i Politiken
/ Magasinet omslaget og side 7. 2. Maj 1959.
Kunstner: Arne Ungermann.
Motiv: En baby ligger i sin vugge, en stor fugl er
kommet ind af vinduet, og sidder og kikker på ham.
Titel: VUGGEGAVEN. Af Robert Standish.
Tekst: Hvad kan faa selv enhaardkogt gangster til
at sænke skyderen og skaane det eneste vidne? Den
bedste af alle vuggegaver: evnen til at side det
rigtige i rette øjeblik.
1 stk. originaltegning i sort/hvid med teksten:
Bryllupsgaven. (325x430mm).
1 stk. farvelagt tegning med pasmærker uden tekst.
(310x430mm).
1 stk. tryk i sort/hvid med pasmærker uden tekst.
(295x420mm).
1 stk. tryk i farver med pasmærker. (305x435mm).
Kære hr. Ungermann hvor er det dog en skabende
tegning. Den glæder vi os meget til. Vil De ringe
hvis De vil have den røde lidt mere orange, det
mener jeg Deres farveliste var. Hilsen Find.
1 stk. tryk i farver påklæbet på karton med tekst.
(350x500mm).
1 stk blad med trykt tegning i farver og tekst.
Omslaget (560x395mm).
Motiv: Et ungt par sidder i deres seng, en stor
høvl står for enden af sengen, en lang høvlspåne
kommer op af høvlen og snor sig ind mellem det
unge par.
Titel: PONTUS I DUKKEHJEMMET.
Tekst: Slangen i Paradiset eller Konen der fik
høvl. Radioen tirsdag 20.10 -!
Det har været smaat med danske hørespil - nyheder
i aar. Men nu rykker selve formanden for Danske
Dramatikere, Johs. Lindskov Hansen, statistiken
til til hjælp med et lystspil PONTUS I
DUKKEHJEMMET. Det er københavnske bohèmer fra
trediverne, som befolker Lindskov Hansens
radiokomedie. Nøglefiguren er PONTUS, den
sorgeløse digter, som har en vidunderlig evne til
i en haandvending at sætte sin omverden paa den
anden ende. Pontus indføres i dukkehjemmet hos en
korrekt ministeriel embedsmand, som lever et pænt
borgerligt liv i et velordnet hjem, hvor alt går
efter en lige linje. I dukkehjemmet gik fruen
rundt med en gemt drøm om at faa lov til at staa
og lege ved en høvlebænk. Den drøm faar Pontus
gjort til oprørsk virkelighed i den korte stund,
bohèmer og borger mødes.
1 stk. tryk i sort/hvid. (Side 7).
Proveniens: Arne Ungermann Jørgensen, 1902-1981, tegner.
Født 11.12.1902 i Odense, Død 25.2.1981 i
Humlebæk, begr. smst. Forældre: Kriminalass.,
senere politikommissær Jørgen Christian J. og
Mathilde Theodora Ungermann.
Uddannelse: Tekn. Sk., Odense; udl. som litograf
hos Hagen og Sørensen i 1922.
Rejser og udlandsophold: Tyskland 1929; Tyskland,
Østrig og Paris 1933; Frankrig 1948.
Stipendier og udmærkelser: Villiam H. Michaelsen
1934; Alfred Schmidt 1936; guldm., Paris 1937.
Stillinger og hverv: Delvis beskæftiget som tegner
i Odense fra 1922; Pol., reklameafd. fra 1924;
Tegner ved Pol. Magasin fra 1930; medred. fra
1946; suppl. i best. for Tegnerforb. 1932; medarb.
ved Vild Hvede, Kulturkampen, Aandehullet,
Blæksprutten, Pindsvinet, Svikmøllen og Alt for
børn.
Iflg. Weilbachs Kunstnerleksikon1998:
Udstillinger: Dansk Kunststævne, Forum 1929;
Foraarsudstillingen, Odense, 1932; Grønningen
1932-33, 1935-36, 1940, 1944, 1949;
verdensudstillingen, Paris 1937; Tokio 1937; Fyens
Forum 1940; Tegneudstilling i Kunstmus. 1940-41;
Vild Hvede Udstilling 1941, 1948; Dansk
Kunsthåndværk, samme sted. 1942; S.A.K., Svendborg
1945; Separatudstillinger: Illustrationer og
bogomslag, Kunstindustrimuseet, Kbh. 1940.
Arne Ungermann nærmede sig som uddannet litograf
kunsten sidelæns, og han var fortrolig med et
avismiljø og de grafiske discipliners voksende
betydning, før han i 1930 tog springet fra
Politikens reklameafdeling til Margasinet, hvor
han fra begyndelsen med en Karsk og usentimental
sans for både det jordnære og sjælens små
kringelkroge skulle blive en af de uforlignelige
danske illustratorer, der formåede både at
akkompagnere og udvide en tekst. U. havde da gjort
sig bekendt med den voksende reklameindustris sans
for blikfanget samt orienteret sig i ikke mindst
den slagkraftige og målrettede sovjetiske tegneog
plakatkunst, der samtidig ledte den nære kollega,
Sikker Hansen, i en helt anden retning. U. er
dansk mod det halvengelske i sine elegante
afdækninger af bedsteborgerlighedens skjulte
drømme, mens der er et indforstået smil i
fremstillingen af hans skjulte kærlighed, husalfen
Hanne Hansen. Der kan være en grumhed, som mere
glæder end den forskrækker i foredraget, og U.
trivedes ikke bedre, end når han gav alt magt til
barnet i sig selv og blev Palle alene i verden,
Abel Spendabel eller selve Okker Gokker
Gummiklokker. Det er tidlige værker, men U.s
indsats er i sjælden grad uden højdepunkter, fordi
den fra begyndelsen til enden var så ensartet
suveræn, livsnær og varm.
Litteratur: Egon Mathiesen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri,1933, 41f; Merete Bodelsen i:
Bogvennen, 1934, 13-15; K. Pontoppidan i: Samm,
1940, 271-77; Svend Rindholti: Samleren, 1940,
174-76; Laur. Nielsen: Den Danske Bog, 1941;
Merete Bodelsen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri, 1941, 28; Jens Kruuse: Humorister,
1944; Saadan tegner vi, 1945; Satire og Humor,
1946; W. Schwartz: Dansk Illustrationskunst, 1949:
Stedsegrønne Streger, Danske bladtegnere gennem 25
år, 1959; Danske Illustratorer 1910-1960, 1960;
P.G. Thye: A.rne Ungermann, Odense Bymuseum, 1977:
Bogen i trediverne, 1980; Bo Bramsen:
Politiken,1984.
(uddrag af Weilbachs Dansk Kunsterleksikon, 1998,
bd. 8 s. 423ff; skrevet af Hans Edvard
Nørregård-Nielsen)
-------------------------------------------------
--------------
Ved en bevilling på 260.000 kr. fra Knud Højgaards
Fond erhvervede museet 29.05 2001 samlingen fra
Arne Ungermanns datter, Line Ungermann. Samlingens
købesum var 150.000 kr.
Resten af beløbet var øremærket konservering og
restaurering.
Kunstner: Arne Ungermann.
Motiv: En baby ligger i sin vugge, en stor fugl er kommet...
Titel: VUGGEGAVEN. Af Robert Standish.
Tekst: Hvad kan faa selv en haardkogt gangster til at sænke...
Anvendt i: Politiken / Magasinet omslagstegning 2. Maj 1959.
Format: Div. mål (Se besk.)
Periode: 1900-tal.