Bladillustration: Eksotisk udseende landsby, et palads og en havn med

Museum Odense

Bladillustration: Eksotisk udseende landsby, et palads og en havn med

Inventarnummer
DMM/01485x106367

Om genstanden

Bladillustrationer: Arne Ungermann.

Materialet består af tre tryk i farver, en
original i akveral, fire scenegrafiudkast i
fedtfarver og seks fotografier i sort/hvid med
forskellige scener fra lystspillet. Anvendt i
Politiken / Magasinet side 10 og 11. Udateret.

Kunstner: Arne Ungermann.
Motiv: Eksotisk udseende landsby, et Palads og en
havn med sejlskibe.
Titel: Arne Ungermann's Dekorationsudkast til
Shakespeare's
" HELLIGTREKONGERSAFTEN ".
Tekst: Illustrationerne til Boccaccio's Decameron
og til Voltaire's Candide henledte Holger
Gabrilsen's - og dermed Det kgl. Teaters -
Opmærksomhed paa Arne Ungermann, da en ny
dekorativ Ramme skulde skabes omkring
Shakespeare's Lystspil på Hellitrekongersaften. -
Ungermann var jo tidligere rn straalende
underfundig, satirisk Tegner, siger Holger
Gabrielsen: Men i Decameron og Candide aabenbarede
han sig pludselig som Stilkunstner og løste en
klassisk Opgave. Derfor syntes jeg, det kunne være
morsomt at tildele ham en stor Opgave paa Teatret.

Ialt har han til Helligtrekongersaften skabt seks
forskellige Billeder. Fortæppet (gengivet til
højre) fungerer med sin Vision af Illyrien som
Baggrund for en Række Optrin paa aaben Gade.
Iøvrigt faar man Hertug Orsino's Palads at se,
flere Værelser i Grevinde Olivia's Hus, Kælderen,
hvori Malvolio sidder fangen og en sydlandsk
Rænæssancehave (gengivet til venstre).
Det er iøvrigt ikke første Gang Arne Ungermann
giver Udkast til Dekorationer paa vort kgl.
Teater. Den 23. November 1933 havde Dr. Sven
Clausen's Komedie i een Akt: I Rosenlænker
Première, indrammet af Ungermann's vittige Fantasi
over Domhuset paa Nytorv. Ogsaa den Gang
samarbejdede han med Holger Gabrielsen.
Helligtrekongersaften bliver Det kgl. Teaters
første Klassikkerforestilling i den nu indledte
Sæson. Shakespeare's Lystspil har ikke været givet
siden 31. Maj 1934. Sidst tegnede Johannes Poulsen
sig for Iscenesættelsen, han havde oprindeligt sat
Forestillingen op paa Nationalteatret i Oslo med
Gerd Egede Nissen som Viola og hun spillede ogsaa
Rollen som Gæst ved Premièren i København. Senere
afløstes hun af Illone Wieselmann. Iscenesættelsen
hørte langt fra til Johannes Poulsen's bedste.
Heller ikke Rammen var videre vellykket.
Nu skal altsaa Holger Gabrielsen med Arne
Ungermann som Hjælper skabe en helt ny
Forestilling. Teatrets Ungdom er i ilden. Bodil
Kjer spiller Viola, hendes første store klassiske
Rolle. Mogens Wieth er Narren, John Price Andreas
Blegnæb og Palle Huld Sebastian. Blandt de mere
erfarne optræder Karin Nellemose som Olivia, Karen
Berg som Maria, Martin Hansen som Orsino og
Johannes Meyer som Tobias Hikke. Selv spiller
Holger Gabrielsen hushovmesteren Malvolio med don
Quixote - Ydret. Det er måske hans allerbedste
Rolle. De, som saa Forestillingen sidst, glemmer
aldrig hans bedrøvede Ryg, da han - skuffet og
forhaanet - vandrer mod Scenens Baggrund. Et
Sekund af stor gribende Kunst.
3 stk. tryk i farver. (400x285mm).

1 stk. original i akvarel. (325x500mm).
4 stk. skitser i fedtfarver. (220x285mm).
6 stk fotografier i sort/hvid. (120x170mm).

Proveniens: Arne Ungermann Jørgensen, 1902-1981, tegner.

Født 11.12.1902 i Odense, Død 25.2.1981 i
Humlebæk, begr. smst. Forældre: Kriminalass.,
senere politikommissær Jørgen Christian J. og
Mathilde Theodora Ungermann.

Uddannelse: Tekn. Sk., Odense; udl. som litograf
hos Hagen og Sørensen i 1922.

Rejser og udlandsophold: Tyskland 1929; Tyskland,
Østrig og Paris 1933; Frankrig 1948.

Stipendier og udmærkelser: Villiam H. Michaelsen
1934; Alfred Schmidt 1936; guldm., Paris 1937.

Stillinger og hverv: Delvis beskæftiget som tegner
i Odense fra 1922; Pol., reklameafd. fra 1924;
Tegner ved Pol. Magasin fra 1930; medred. fra
1946; suppl. i best. for Tegnerforb. 1932; medarb.
ved Vild Hvede, Kulturkampen, Aandehullet,
Blæksprutten, Pindsvinet, Svikmøllen og Alt for
børn.
Iflg. Weilbachs Kunstnerleksikon1998:
Udstillinger: Dansk Kunststævne, Forum 1929;

Foraarsudstillingen, Odense, 1932; Grønningen
1932-33, 1935-36, 1940, 1944, 1949;
verdensudstillingen, Paris 1937; Tokio 1937; Fyens
Forum 1940; Tegneudstilling i Kunstmus. 1940-41;
Vild Hvede Udstilling 1941, 1948; Dansk
Kunsthåndværk, samme sted. 1942; S.A.K., Svendborg
1945; Separatudstillinger: Illustrationer og
bogomslag, Kunstindustrimuseet, Kbh. 1940.

Arne Ungermann nærmede sig som uddannet litograf
kunsten sidelæns, og han var fortrolig med et
avismiljø og de grafiske discipliners voksende
betydning, før han i 1930 tog springet fra
Politikens reklameafdeling til Margasinet, hvor
han fra begyndelsen med en Karsk og usentimental
sans for både det jordnære og sjælens små
kringelkroge skulle blive en af de uforlignelige
danske illustratorer, der formåede både at
akkompagnere og udvide en tekst. U. havde da gjort
sig bekendt med den voksende reklameindustris sans
for blikfanget samt orienteret sig i ikke mindst
den slagkraftige og målrettede sovjetiske tegneog
plakatkunst, der samtidig ledte den nære kollega,

Sikker Hansen, i en helt anden retning. U. er
dansk mod det halvengelske i sine elegante
afdækninger af bedsteborgerlighedens skjulte
drømme, mens der er et indforstået smil i
fremstillingen af hans skjulte kærlighed, husalfen
Hanne Hansen. Der kan være en grumhed, som mere
glæder end den forskrækker i foredraget, og U.
trivedes ikke bedre, end når han gav alt magt til
barnet i sig selv og blev Palle alene i verden,
Abel Spendabel eller selve Okker Gokker
Gummiklokker. Det er tidlige værker, men U.s
indsats er i sjælden grad uden højdepunkter, fordi
den fra begyndelsen til enden var så ensartet
suveræn, livsnær og varm.

Litteratur: Egon Mathiesen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri,1933, 41f; Merete Bodelsen i:
Bogvennen, 1934, 13-15; K. Pontoppidan i: Samm,
1940, 271-77; Svend Rindholti: Samleren, 1940,
174-76; Laur. Nielsen: Den Danske Bog, 1941;
Merete Bodelsen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri, 1941, 28; Jens Kruuse: Humorister,

1944; Saadan tegner vi, 1945; Satire og Humor,

1946; W. Schwartz: Dansk Illustrationskunst, 1949:
Stedsegrønne Streger, Danske bladtegnere gennem 25
år, 1959; Danske Illustratorer 1910-1960, 1960;
P.G. Thye: A.rne Ungermann, Odense Bymuseum, 1977:
Bogen i trediverne, 1980; Bo Bramsen:
Politiken,1984.
(uddrag af Weilbachs Dansk Kunsterleksikon, 1998,
bd. 8 s. 423ff; skrevet af Hans Edvard
Nørregård-Nielsen)
-------------------------------------------------
--------------
Ved en bevilling på 260.000 kr. fra Knud Højgaards
Fond erhvervede museet 29.05 2001 samlingen fra
Arne Ungermanns datter, Line Ungermann. Samlingens
købesum var 150.000 kr.

Resten af beløbet var øremærket konservering og
restaurering.

Kunstner: Arne Ungermann.
Motiv: Eksotisk udseende landsby, et palads og en havn med.
Titel: Arne Ungermann's Dekorationsudkast til Shakespeare's.
Anvendt i: Politiken / Magasinet side 10 og 11. (Udateretl).
Format: Div. mål (se besk.)
Periode: 1900 tal.

Tilknyttet sag

Arne Ungermanns samling af originaltegninger til bøger, skitser, plakater m.m. DMM/01485

Undersøgelsessag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.