Bladillustration: En nøgen mand med sværd og skjold sidder på en...

Museum Odense

Bladillustration: En nøgen mand med sværd og skjold sidder på en...

Inventarnummer
DMM/01485x106405

Om genstanden

Bladillustrationer: Arne Ungermann.

Materialet består af en original i sort/hvid med
små påklistret vers. Politiken / Magasinet
Uidentificeret Placering.

Kunstner: Arne Ungermann.
Motiv: En nøgen mand med sværd og skjold sidder på
en flyvende hest, der bruser frem mod en stor
blæksprutte.
Titel: -
Tekst: Ved Sveriges Forfatterforenings jubilæum
for nylig fremsagde Peit Hein dette digt, der -
samlet om Tegnérs ord "Hvor mørket findes, dèr har
kunstenfejlet" - er et indlæg for klarheden i
digtningen.
Vers 1: Først var det enkle, morgenkolde ord.
Da vaktes kunsten og lod ordet funkle.
Nu sidder ordets kunstner ved sit bord
og blander klogt det klare med det dunkle.
Thi nok skal kunsten lære os at se,
men det er raadeligst at la det ske
saa listeligt, kunstfærdigt og besværligt,
at kunstens hverv blir evigt uundværligt.

Vers 2: Enhver som faar et hverv, faar eet hverv
til:
at faa mest muligt handsel af det første.
Med saltvand læskes vi dem som vil
at vi skal drikke bravt - og stadig tørste.
Forslagne literære sole gryr
og spreder lys iblandt clair obcure.
At være soleklar, den kunst er farlig.
Men det er klogt at være uforklarlig.

Vers 3: Og kunsten, som blev skabt til verdens
lys,
forraader lyset og blir mørkets kunster.
Vor verden vides, og vort syn fornys,
men ordet gemmer sig i dunkle dunster.
Lær af den lyse nat, hvis høje hal
er hel og enkel som et tonefald.
Det klare rum, de aabne vide veje
skal lyse gennem alle ordets lege.

Vers 4: Kunst er en Kræmmerlist. Giv faen i den.
Ned med det literare literære.
Giv ordet dets uskyldighed igen:
at ikke synes men at lade være.
Vi er i verdens gry. Et under sker.
Det virkelige spil. Hvad vil vi mer
end verdens eget lys i ordet spejlet.
Hvor mørket findes, dær har kunsten fejlet.

Et ave for din aand og ætt, Tegnér. Piet Hein.

Proveniens: Arne Ungermann Jørgensen, 1902-1981, tegner.

Født 11.12.1902 i Odense, Død 25.2.1981 i
Humlebæk, begr. smst. Forældre: Kriminalass.,
senere politikommissær Jørgen Christian J. og
Mathilde Theodora Ungermann.

Uddannelse: Tekn. Sk., Odense; udl. som litograf
hos Hagen og Sørensen i 1922.

Rejser og udlandsophold: Tyskland 1929; Tyskland,
Østrig og Paris 1933; Frankrig 1948.

Stipendier og udmærkelser: Villiam H. Michaelsen
1934; Alfred Schmidt 1936; guldm., Paris 1937.

Stillinger og hverv: Delvis beskæftiget som tegner
i Odense fra 1922; Pol., reklameafd. fra 1924;
Tegner ved Pol. Magasin fra 1930; medred. fra
1946; suppl. i best. for Tegnerforb. 1932; medarb.
ved Vild Hvede, Kulturkampen, Aandehullet,
Blæksprutten, Pindsvinet, Svikmøllen og Alt for
børn.
Iflg. Weilbachs Kunstnerleksikon1998:
Udstillinger: Dansk Kunststævne, Forum 1929;
Foraarsudstillingen, Odense, 1932; Grønningen
1932-33, 1935-36, 1940, 1944, 1949;
verdensudstillingen, Paris 1937; Tokio 1937; Fyens
Forum 1940; Tegneudstilling i Kunstmus. 1940-41;
Vild Hvede Udstilling 1941, 1948; Dansk
Kunsthåndværk, samme sted. 1942; S.A.K., Svendborg
1945; Separatudstillinger: Illustrationer og
bogomslag, Kunstindustrimuseet, Kbh. 1940.

Arne Ungermann nærmede sig som uddannet litograf
kunsten sidelæns, og han var fortrolig med et
avismiljø og de grafiske discipliners voksende
betydning, før han i 1930 tog springet fra
Politikens reklameafdeling til Margasinet, hvor
han fra begyndelsen med en Karsk og usentimental
sans for både det jordnære og sjælens små
kringelkroge skulle blive en af de uforlignelige
danske illustratorer, der formåede både at
akkompagnere og udvide en tekst. U. havde da gjort
sig bekendt med den voksende reklameindustris sans
for blikfanget samt orienteret sig i ikke mindst
den slagkraftige og målrettede sovjetiske tegneog
plakatkunst, der samtidig ledte den nære kollega,
Sikker Hansen, i en helt anden retning. U. er
dansk mod det halvengelske i sine elegante
afdækninger af bedsteborgerlighedens skjulte
drømme, mens der er et indforstået smil i
fremstillingen af hans skjulte kærlighed, husalfen
Hanne Hansen. Der kan være en grumhed, som mere
glæder end den forskrækker i foredraget, og U.
trivedes ikke bedre, end når han gav alt magt til
barnet i sig selv og blev Palle alene i verden,
Abel Spendabel eller selve Okker Gokker
Gummiklokker. Det er tidlige værker, men U.s
indsats er i sjælden grad uden højdepunkter, fordi
den fra begyndelsen til enden var så ensartet
suveræn, livsnær og varm.

Litteratur: Egon Mathiesen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri,1933, 41f; Merete Bodelsen i:
Bogvennen, 1934, 13-15; K. Pontoppidan i: Samm,
1940, 271-77; Svend Rindholti: Samleren, 1940,
174-76; Laur. Nielsen: Den Danske Bog, 1941;
Merete Bodelsen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri, 1941, 28; Jens Kruuse: Humorister,
1944; Saadan tegner vi, 1945; Satire og Humor,
1946; W. Schwartz: Dansk Illustrationskunst, 1949:
Stedsegrønne Streger, Danske bladtegnere gennem 25
år, 1959; Danske Illustratorer 1910-1960, 1960;
P.G. Thye: A.rne Ungermann, Odense Bymuseum, 1977:
Bogen i trediverne, 1980; Bo Bramsen:
Politiken,1984.
(uddrag af Weilbachs Dansk Kunsterleksikon, 1998,
bd. 8 s. 423ff; skrevet af Hans Edvard
Nørregård-Nielsen)
-------------------------------------------------
--------------
Ved en bevilling på 260.000 kr. fra Knud Højgaards
Fond erhvervede museet 29.05 2001 samlingen fra
Arne Ungermanns datter, Line Ungermann. Samlingens
købesum var 150.000 kr.

Resten af beløbet var øremærket konservering og
restaurering.

Kunstner: Arne Ungermann.
Motiv: En nøgen mand med sværd og skjold sidder på en...
Anvendt i: Politiken / Magasinet.Uidentificeret Placering.
Format: 305x270mm
Periode: 1900 tal.

Tilknyttet sag

Arne Ungermanns samling af originaltegninger til bøger, skitser, plakater m.m. DMM/01485

Undersøgelsessag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Nødpengeseddel, Danmark, Hertugdømmerne, 1920

Seddel

Nødpengeseddel, Danmark, Hertugdømmerne, 1920

1920

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.