Om genstanden
Bogillustrationer/ originaltegninger: Arne
Ungermann.
Materialet består af tre originaltegninger i
sort/hvid. Anvendt i bogen Sange fra Galgebakken.
Af Christian Morgenstern. Udvalgt og gendigtet af
Virus Schade. Illustreret af Arne Ungermann. 1976.
Kunstner: Arne Ungermann.
Motiv 1: En mand i smoking står ved et veldækket
middagsbord, og holder tale.
Titel: Den ny vokal.
Tekst: Festtaleren:
"Udødelig vil De være
så længe menskeord
kan mensketanker bære
på denne vide jord".
En receptionsdeltager, halvhøj til
den hyldedes hustro, fru professor
Schade:
"Hvad er det nu, han har vundet,
Deres kendte herr gemal?"
Fruen:
"Han har ikke vundet, men fundet
en ny og ukendt vokal".
Receptionsdeltageren:
"Det lyder da fantastisk,
hvornår skal den benyttes?"
Fruen:
"Ja, vi skjuler navnet lidt
drastisk,
først skal den mønsterbeskyttes.
Han har arbejdet på den så længe,
og nu vil vi gerne se ..."
Receptionsdeltageren:
"Om den kan gi lidt penge?"
Fruen:
"Det er lige vores idé".
Festtaleren, afsluttede:
"De gav os mer, herr Schade,
end hidtil nogen mand,
århundrede måtte vi vade
i gammel slendrian.
Da kom De, ånd over ånder,
til vores Jammerdal,
og gav os, derfor jeg Dem hånder,
DEN NY VIRTUS SCHADE - VOKAL.
Motiv 2: En mand med hat og paraply sidder oppe på
et skilt ind til en kro der lyder navnet: Den
Gyldne Mand. Ind af krostuens vindue ses en
Enhjørning der sidder og nyder en kop.
Titel: Enhjørningen.
Tekst: Enhjøringen, det skønne dyr,
det lever kun på skilte,
til kroer med dets navn man tyr
hver aften, når man vil det.
Hvem véd, en dag, et skønne år
er menskets art forsvunden,
det samme skæbneløb vi får
(dér har vi nået bunden):
Man drikker øl og sodavand
i Restaurant "Den gyldne mand".
Motiv 3: En mand er spiddet til et palmetræ med
nogle lange træpinde.
Titel: Hystrixen.
Tekst: Det siamesiske pigsvin
(hystrix Grotei Grundt)
det siamesiske pigsvin,
det gør ondt.
Møder du dybt i Siam,
hvor tørken mødes med fugtelsen,
det siamesiske pigsvin,
går dets natur over optugtelsen.
Dets vrede gir det kræfter,
så før Du ser Dig om,
skyder det piggene efter
hoved, hals og vom.
Med ét til træet spigret
Dér står Du stakkels mand
og føler Dig til mode
som San Sebastian.
Det siamesiske pigsvin
(Hystrix Grotei Grundt)
gemmer sig trist i junglen
- og har det godt.
Proveniens: Arne Ungermann Jørgensen, 1902-1981, tegner.
Født 11.12.1902 i Odense, Død 25.2.1981 i
Humlebæk, begr. smst. Forældre: Kriminalass.,
senere politikommissær Jørgen Christian J. og
Mathilde Theodora Ungermann.
Uddannelse: Tekn. Sk., Odense; udl. som litograf
hos Hagen og Sørensen i 1922.
Rejser og udlandsophold: Tyskland 1929; Tyskland,
Østrig og Paris 1933; Frankrig 1948.
Stipendier og udmærkelser: Villiam H. Michaelsen
1934; Alfred Schmidt 1936; guldm., Paris 1937.
Stillinger og hverv: Delvis beskæftiget som tegner
i Odense fra 1922; Pol., reklameafd. fra 1924;
Tegner ved Pol. Magasin fra 1930; medred. fra
1946; suppl. i best. for Tegnerforb. 1932; medarb.
ved Vild Hvede, Kulturkampen, Aandehullet,
Blæksprutten, Pindsvinet, Svikmøllen og Alt for
børn.
Iflg. Weilbachs Kunstnerleksikon1998:
Udstillinger: Dansk Kunststævne, Forum 1929;
Foraarsudstillingen, Odense, 1932; Grønningen
1932-33, 1935-36, 1940, 1944, 1949;
verdensudstillingen, Paris 1937; Tokio 1937; Fyens
Forum 1940; Tegneudstilling i Kunstmus. 1940-41;
Vild Hvede Udstilling 1941, 1948; Dansk
Kunsthåndværk, samme sted. 1942; S.A.K., Svendborg
1945; Separatudstillinger: Illustrationer og
bogomslag, Kunstindustrimuseet, Kbh. 1940.
Arne Ungermann nærmede sig som uddannet litograf
kunsten sidelæns, og han var fortrolig med et
avismiljø og de grafiske discipliners voksende
betydning, før han i 1930 tog springet fra
Politikens reklameafdeling til Margasinet, hvor
han fra begyndelsen med en Karsk og usentimental
sans for både det jordnære og sjælens små
kringelkroge skulle blive en af de uforlignelige
danske illustratorer, der formåede både at
akkompagnere og udvide en tekst. U. havde da gjort
sig bekendt med den voksende reklameindustris sans
for blikfanget samt orienteret sig i ikke mindst
den slagkraftige og målrettede sovjetiske tegneog
plakatkunst, der samtidig ledte den nære kollega,
Sikker Hansen, i en helt anden retning. U. er
dansk mod det halvengelske i sine elegante
afdækninger af bedsteborgerlighedens skjulte
drømme, mens der er et indforstået smil i
fremstillingen af hans skjulte kærlighed, husalfen
Hanne Hansen. Der kan være en grumhed, som mere
glæder end den forskrækker i foredraget, og U.
trivedes ikke bedre, end når han gav alt magt til
barnet i sig selv og blev Palle alene i verden,
Abel Spendabel eller selve Okker Gokker
Gummiklokker. Det er tidlige værker, men U.s
indsats er i sjælden grad uden højdepunkter, fordi
den fra begyndelsen til enden var så ensartet
suveræn, livsnær og varm.
Litteratur: Egon Mathiesen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri,1933, 41f; Merete Bodelsen i:
Bogvennen, 1934, 13-15; K. Pontoppidan i: Samm,
1940, 271-77; Svend Rindholti: Samleren, 1940,
174-76; Laur. Nielsen: Den Danske Bog, 1941;
Merete Bodelsen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri, 1941, 28; Jens Kruuse: Humorister,
1944; Saadan tegner vi, 1945; Satire og Humor,
1946; W. Schwartz: Dansk Illustrationskunst, 1949:
Stedsegrønne Streger, Danske bladtegnere gennem 25
år, 1959; Danske Illustratorer 1910-1960, 1960;
P.G. Thye: A.rne Ungermann, Odense Bymuseum, 1977:
Bogen i trediverne, 1980; Bo Bramsen:
Politiken,1984.
(uddrag af Weilbachs Dansk Kunsterleksikon, 1998,
bd. 8 s. 423ff; skrevet af Hans Edvard
Nørregård-Nielsen)
-------------------------------------------------
--------------
Ved en bevilling på 260.000 kr. fra Knud Højgaards
Fond erhvervede museet 29.05 2001 samlingen fra
Arne Ungermanns datter, Line Ungermann. Samlingens
købesum var 150.000 kr.
Resten af beløbet var øremærket konservering og
restaurering.
Kunstner: Arne Ungermann
Motiv: Tre forskellige på samme ark (se besk.).
Titel: Mogenstern, Christian: Sange fra Galgebakken. Udvalg...
Tekst: Tre forskellige på samme ark (se besk.).
Anvendt i: Bogen Sange fra Galgebakken, Af Christian Morgenster...
Format: 500x350mm.
Periode: 1900-tal.