Om genstanden
Bladtegninger (originaltegninger): Arne
Ungermann.
Materialet består af en original tuschtegning i
sort/hvid. Anvendt i Svikmøllen 1951. (Titel og
tekst er skrevet af efter hæftet).
Kunstner: Arne Ungermann.
Motiv: Tre mænd med fuglehoveder, ifør høje hatte
og svalehalefrakker.
Titel: -
Tekst: "Men hvorfor ser de så mærkelige ud, alle
dem, der går derind nu?"
"Der er alle de høvdinge, folket selv har
valgt, Nu skal de lave love. Men først klæder de
sig ud som sorte fugle med haler. Og så går de ind
og synger sange til ære for den store ånd. Og når
de så har gjort det, så kommer medicinmanden, ham
kalder de præst, og han har lang sort kjole på og
stikker hovedet op igennem en skive, der sidder på
skuldrene som en hvid måne med hul i. Han går op
og stiller sig i en stor dåse, hvis låg hænger
oppe over hovedet på. Der står han så og siger
alle de ord, som den store ånd engang har sagt."
"Osse at de ikke må ihjelslå?"
"Ja, osse at de ikke må ihjelslå. Og når de har
hørt på alle de kønne ord, så går de allesammen
ind i det store hus, som du ser der med det store
tårn på. Og der laver de love, og når de er lavet,
så skal de underskrives af den store tatoverede
høvding, som bor i fire huse på een gang, og dem
kalder de Amalienborg."
"Hvad hedder da det store hus med tårnet der?.
"Der hedder Christiansborg. Og når lovene
kommer tilbage med overhøvdingens underskrift, så
stiller alle mennesker sig op i lange rækker fire
gange om året for at komme af med en hel masse
runde metalskiver og firkantede papirlapper, som
kaldes penge, og for alle de mange penge, som de
har slidt og slæbt hele året for at skrabe sammen,
for alle dem skal der købes store apparater, som
kan slå rigtige mange mennesker ihjel på een
gang."
"Hvorfor det?"
"Ja, det er jo, for hvis de skal i krig?"
"Jamen, hvorfor skal de i krig?"
"Det skal de heller ikke, de bruger bare deres
penge til at købe alt det, man må have for
overhovedet at kunne lave krig, og de øver sig
hver dag på, hvordan man bedst kan slå ihjel, og
det gør de allesammen udelukkende for fredens
skyld."
"Er det det, man kalder kultur?"
"Ja, det er det. Husk på, vi befinder os jo i
den civiliserede verden!"
(Tekst fra originaltegningen: - De klæder sig som
sorte fugle med haler).
Proveniens: Arne Ungermann Jørgensen, 1902-1981, tegner.
Født 11.12.1902 i Odense, Død 25.2.1981 i
Humlebæk, begr. smst. Forældre: Kriminalass.,
senere politikommissær Jørgen Christian J. og
Mathilde Theodora Ungermann.
Uddannelse: Tekn. Sk., Odense; udl. som litograf
hos Hagen og Sørensen i 1922.
Rejser og udlandsophold: Tyskland 1929; Tyskland,
Østrig og Paris 1933; Frankrig 1948.
Stipendier og udmærkelser: Villiam H. Michaelsen
1934; Alfred Schmidt 1936; guldm., Paris 1937.
Stillinger og hverv: Delvis beskæftiget som tegner
i Odense fra 1922; Pol., reklameafd. fra 1924;
Tegner ved Pol. Magasin fra 1930; medred. fra
1946; suppl. i best. for Tegnerforb. 1932; medarb.
ved Vild Hvede, Kulturkampen, Aandehullet,
Blæksprutten, Pindsvinet, Svikmøllen og Alt for
børn.
Iflg. Weilbachs Kunstnerleksikon1998:
Udstillinger: Dansk Kunststævne, Forum 1929;
Foraarsudstillingen, Odense, 1932; Grønningen
1932-33, 1935-36, 1940, 1944, 1949;
verdensudstillingen, Paris 1937; Tokio 1937; Fyens
Forum 1940; Tegneudstilling i Kunstmus. 1940-41;
Vild Hvede Udstilling 1941, 1948; Dansk
Kunsthåndværk, samme sted. 1942; S.A.K., Svendborg
1945; Separatudstillinger: Illustrationer og
bogomslag, Kunstindustrimuseet, Kbh. 1940.
Arne Ungermann nærmede sig som uddannet litograf
kunsten sidelæns, og han var fortrolig med et
avismiljø og de grafiske discipliners voksende
betydning, før han i 1930 tog springet fra
Politikens reklameafdeling til Margasinet, hvor
han fra begyndelsen med en Karsk og usentimental
sans for både det jordnære og sjælens små
kringelkroge skulle blive en af de uforlignelige
danske illustratorer, der formåede både at
akkompagnere og udvide en tekst. U. havde da gjort
sig bekendt med den voksende reklameindustris sans
for blikfanget samt orienteret sig i ikke mindst
den slagkraftige og målrettede sovjetiske tegneog
plakatkunst, der samtidig ledte den nære kollega,
Sikker Hansen, i en helt anden retning. U. er
dansk mod det halvengelske i sine elegante
afdækninger af bedsteborgerlighedens skjulte
drømme, mens der er et indforstået smil i
fremstillingen af hans skjulte kærlighed, husalfen
Hanne Hansen. Der kan være en grumhed, som mere
glæder end den forskrækker i foredraget, og U.
trivedes ikke bedre, end når han gav alt magt til
barnet i sig selv og blev Palle alene i verden,
Abel Spendabel eller selve Okker Gokker
Gummiklokker. Det er tidlige værker, men U.s
indsats er i sjælden grad uden højdepunkter, fordi
den fra begyndelsen til enden var så ensartet
suveræn, livsnær og varm.
Litteratur: Egon Mathiesen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri,1933, 41f; Merete Bodelsen i:
Bogvennen, 1934, 13-15; K. Pontoppidan i: Samm,
1940, 271-77; Svend Rindholti: Samleren, 1940,
174-76; Laur. Nielsen: Den Danske Bog, 1941;
Merete Bodelsen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri, 1941, 28; Jens Kruuse: Humorister,
1944; Saadan tegner vi, 1945; Satire og Humor,
1946; W. Schwartz: Dansk Illustrationskunst, 1949:
Stedsegrønne Streger, Danske bladtegnere gennem 25
år, 1959; Danske Illustratorer 1910-1960, 1960;
P.G. Thye: A.rne Ungermann, Odense Bymuseum, 1977:
Bogen i trediverne, 1980; Bo Bramsen:
Politiken,1984.
(uddrag af Weilbachs Dansk Kunsterleksikon, 1998,
bd. 8 s. 423ff; skrevet af Hans Edvard
Nørregård-Nielsen)
-------------------------------------------------
--------------
Ved en bevilling på 260.000 kr. fra Knud Højgaards
Fond erhvervede museet 29.05 2001 samlingen fra
Arne Ungermanns datter, Line Ungermann. Samlingens
købesum var 150.000 kr.
Resten af beløbet var øremærket konservering og
restaurering.
Kunstner: Arne Ungermann
Motiv: Tre med mænd med fuglehoveder, iført høje hatte og...
Tekst: ""Men hvorfor ser de så mærkelige ud, alle dem, der...
Anvendt i: Hæftet Svikmøllen 1951.
Format: 115x170mm.
Periode: 1951.
