Billede

Tegning: Fire forskellige små motiver se (besk.)

Inventarnummer
DMM/01485x106605

Om genstanden

Bladtegninger (originaltegninger): Arne
Ungermann.

Materialet består af en original tuschtegning i
farver. Anvendt i Svikmøllen 1954. (Titel og
tekst er skrevet af efter hæftet).

Kunstner: Arne Ungermann.
Motiv 1: I et spejl ses en ung pige med struttende
bryster som græder.
Motiv 2: I et spejl der hænger hen over en komode
ses en nøgen ung pige med struttende bryster som
græder. Stearinlysene der står i lysestagerne
græder også. Ved siden af komoden ligger Samsø
Posten, på avissiden ses en mand med løftet
pegefinger, nederst på siden står: Dior.
Motiv 3: I et spejl ses en ung fladbrystet pige
som smiler.
Motiv 4: En ung pige ligger i en dobbeltseng og
græder, for enden af sengen står en ung mand, og
holder sig for øjnene med venstre hånd, i højre
hånd holder han et par forlorne bryster.
Titel: En sørgelig Vise om Putte som pluds'lig
holdt op med at strutte.
Tekst: På Samsø var en Pige
Oh, saa skøn, saa skøn!
Maal for alle Mandfolks
stille aftenbøn.
Men i hendes ho'de
intet andet boede
end den sidste mode
oh, det var en skam!

Og Pressen lod befordre
- ja, De ved hvornaar! -
denne skrappe Ordre
fra Mosjø Dior:
"Visse Dippedutter,
som paa Hunkøn strutter,
jeg nu strengt forbudter!!!"
- oh, det var en skam!

Pigen som hed Nutte,
læste og blev bleeg,
mens de to forbudte
heftigt sank og steg.
Hun til spejlet flyver:
"Sig, min Swetwr lyver!
Gud, - jeg har jo YVER!!.
Oh, det var en skam!!!"

Nutte sad den ganske
Nat foran sit spejl,
monne sorgfuldt granske
de to skønhedsfejl.
Begge Venushøje
knejste kry og drøje
uden Hængekøje.
oh, det var en Skam!

Nutte syg og svimmel,
greb til baand og Bast:
Først en klæbestrimmel,
derpå Hansaplast.
- Frugtløs Sabotage!
De var obsternasige
mod enhver Bandage,
oh, det var en Skam!

Ikke til at tøjre...
Godt! Hun greb en Kniv.
Tog saa fat om højre
Sweaterstrutstativ.
Holdt i rædsom Krysten
Knivens Æg mod Bysten...
Svup! Saa skar hun Knysten.
Oh, det var en Skam!

Blodet flød i Fosse,
men hun hængte i,
og fik sløjfet osse
venstre Batteri.
Hældte Jod paa Saaret,
smilte glad og faaret,
genfødt og dioret,
oh, det var en Skam.

Hvor to Fusijama'r
knejste før mod sky,
var hun flad som Ama'er,
tom som Bellevue.
Det, der havde scoret
Trumf bag Bluseforet,
stod paa Køkkenbordet,
oh, det var en Skam!

Stolt hun gik til Skræ'ren,
Bad om noget fladt.
Han ved dette Ærind'
vendte Blikket brat
mod de to Mansarder,
som der ikke var der,
sa' (som gammel Garder):
"oh, det var en Skam!"

Tænk, man havde ganske
misforstaa'd Dior!
(Samsøpressens Franske
er ... ja, De forstaar?)
Kort sagt: Modekongen
ændrede Faconen,
men beholdt Balkonen!!
- Oh, det var en skam.

Denne Modesjover
dømte hun dog mildt.
Hvorfor græde over
Ymer, der er spildt?
Nej, hun brugte Nødden,
undgik ufortrøden
Straf for Helligbrøden,
oh, det var en Skam!

For tænk Jer, - oh, Mirakel!
Hun har atter Barm!!
Men vent nu, til en Stakkel
bli'r paa hende varm.
Først saa si'r han "Uhm! Uhm!"
Derpå si'r han "HUMBUM!"
- At man opfandt Skumgum,
oh, det var en Skam!

Proveniens: Arne Ungermann Jørgensen, 1902-1981, tegner.

Født 11.12.1902 i Odense, Død 25.2.1981 i
Humlebæk, begr. smst. Forældre: Kriminalass.,
senere politikommissær Jørgen Christian J. og
Mathilde Theodora Ungermann.

Uddannelse: Tekn. Sk., Odense; udl. som litograf
hos Hagen og Sørensen i 1922.

Rejser og udlandsophold: Tyskland 1929; Tyskland,
Østrig og Paris 1933; Frankrig 1948.

Stipendier og udmærkelser: Villiam H. Michaelsen
1934; Alfred Schmidt 1936; guldm., Paris 1937.

Stillinger og hverv: Delvis beskæftiget som tegner
i Odense fra 1922; Pol., reklameafd. fra 1924;
Tegner ved Pol. Magasin fra 1930; medred. fra
1946; suppl. i best. for Tegnerforb. 1932; medarb.
ved Vild Hvede, Kulturkampen, Aandehullet,
Blæksprutten, Pindsvinet, Svikmøllen og Alt for
børn.
Iflg. Weilbachs Kunstnerleksikon1998:
Udstillinger: Dansk Kunststævne, Forum 1929;
Foraarsudstillingen, Odense, 1932; Grønningen
1932-33, 1935-36, 1940, 1944, 1949;
verdensudstillingen, Paris 1937; Tokio 1937; Fyens
Forum 1940; Tegneudstilling i Kunstmus. 1940-41;
Vild Hvede Udstilling 1941, 1948; Dansk
Kunsthåndværk, samme sted. 1942; S.A.K., Svendborg
1945; Separatudstillinger: Illustrationer og
bogomslag, Kunstindustrimuseet, Kbh. 1940.

Arne Ungermann nærmede sig som uddannet litograf
kunsten sidelæns, og han var fortrolig med et
avismiljø og de grafiske discipliners voksende
betydning, før han i 1930 tog springet fra
Politikens reklameafdeling til Margasinet, hvor
han fra begyndelsen med en Karsk og usentimental
sans for både det jordnære og sjælens små
kringelkroge skulle blive en af de uforlignelige
danske illustratorer, der formåede både at
akkompagnere og udvide en tekst. U. havde da gjort
sig bekendt med den voksende reklameindustris sans
for blikfanget samt orienteret sig i ikke mindst
den slagkraftige og målrettede sovjetiske tegneog
plakatkunst, der samtidig ledte den nære kollega,
Sikker Hansen, i en helt anden retning. U. er
dansk mod det halvengelske i sine elegante
afdækninger af bedsteborgerlighedens skjulte
drømme, mens der er et indforstået smil i
fremstillingen af hans skjulte kærlighed, husalfen
Hanne Hansen. Der kan være en grumhed, som mere
glæder end den forskrækker i foredraget, og U.
trivedes ikke bedre, end når han gav alt magt til
barnet i sig selv og blev Palle alene i verden,
Abel Spendabel eller selve Okker Gokker
Gummiklokker. Det er tidlige værker, men U.s
indsats er i sjælden grad uden højdepunkter, fordi
den fra begyndelsen til enden var så ensartet
suveræn, livsnær og varm.

Litteratur: Egon Mathiesen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri,1933, 41f; Merete Bodelsen i:
Bogvennen, 1934, 13-15; K. Pontoppidan i: Samm,
1940, 271-77; Svend Rindholti: Samleren, 1940,
174-76; Laur. Nielsen: Den Danske Bog, 1941;
Merete Bodelsen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri, 1941, 28; Jens Kruuse: Humorister,
1944; Saadan tegner vi, 1945; Satire og Humor,
1946; W. Schwartz: Dansk Illustrationskunst, 1949:
Stedsegrønne Streger, Danske bladtegnere gennem 25
år, 1959; Danske Illustratorer 1910-1960, 1960;
P.G. Thye: A.rne Ungermann, Odense Bymuseum, 1977:
Bogen i trediverne, 1980; Bo Bramsen:
Politiken,1984.
(uddrag af Weilbachs Dansk Kunsterleksikon, 1998,
bd. 8 s. 423ff; skrevet af Hans Edvard
Nørregård-Nielsen)
-------------------------------------------------
--------------
Ved en bevilling på 260.000 kr. fra Knud Højgaards
Fond erhvervede museet 29.05 2001 samlingen fra
Arne Ungermanns datter, Line Ungermann. Samlingens
købesum var 150.000 kr.

Resten af beløbet var øremærket konservering og
restaurering.

Kunstner: Arne Ungermann
Motiv: Fire forskellige små motiver se (besk.)
Titel: En sørgelig Vise om Putte som pluds'lig holdt op med...
Tekst: På Samsø var en Pige oh, saa skøn, saa skøn!...
Anvendt i: Hæftet Svikmøllen 1954.
Format: 2 stk. 70x55mm. 1 stk. 130x130mm. 1 stk. 110x145mm.
Periode: 1954.

Tilknyttet sag

Arne Ungermanns samling af originaltegninger til bøger, skitser, plakater m.m. DMM/01485

Undersøgelsessag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Erindringstegn

Medalje

Erindringstegn

1864

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.