Om genstanden
Bladtegninger (originaltegninger): Arne
Ungermann.
Materialet består af en original tuschtegning i
sort/hvid/rød farve. Anvendt i Svikmøllen 1958.
(Titel og tekst er skrevet af efter hæftet).
Kunstner: Arne Ungermann.
Motiv: En præst står med foldede hænder, det ryger
op af hans høje hat.
Titel: Folkekirkrlig Paverøgelse.
Tekst: Det vakte nogen Forundring, da
Kirkeskattemodtager Fuglsang - Damgaaed
selvbetaltet panegyrerede afdøde Pius på
Folkekirkens Vegne.
Melodi: I en Kælder sort som Kul -
Fuglsang - Damgaard han er Bisp
i vor Folkekirke.
Menigheden slap et Gisp
ved hans sidste virke.
Fuglsang har, trods luthersk Fynd,
een mærkværdig Skødesynd:
Tænker han paa Paven,
falder han paa Maven.
Hæp Hurra, Halleluja!
Maalløs Kirken glor paa
hvordan Fuglsang nu og da
Kysser Pavens Storetaa.
Provst og Graver, Bisp og Degn
gør i Rædsel Korsets Tegn,
naar de ser ham segne
ned paa deres vegne.
Tjim for Pavens Silkehat!
Ned med Morten Luther!
- Blir han ved, som han tog fat,
faar han, før han slutter,
hele Sjælland Stift og Amt,
Lindhardt, Bodil Kock med samt
Grønlands Kateketer
omvendt til Sankt Peter!
Efter simpel cand. theolsk
Folkekirkrlære
maa jo splitter - skrup - katolsk
nærmest Manden være.
Hvilken Helgen hertillands
passer for ham? - Prøv Sankt Hans!
Dér gaar fler og praler,
at de er Kardinaler.
(Tekst fra Originaltegningen: Er den samme den er
trykt og påklæbet.)
Proveniens: Arne Ungermann Jørgensen, 1902-1981, tegner.
Født 11.12.1902 i Odense, Død 25.2.1981 i
Humlebæk, begr. smst. Forældre: Kriminalass.,
senere politikommissær Jørgen Christian J. og
Mathilde Theodora Ungermann.
Uddannelse: Tekn. Sk., Odense; udl. som litograf
hos Hagen og Sørensen i 1922.
Rejser og udlandsophold: Tyskland 1929; Tyskland,
Østrig og Paris 1933; Frankrig 1948.
Stipendier og udmærkelser: Villiam H. Michaelsen
1934; Alfred Schmidt 1936; guldm., Paris 1937.
Stillinger og hverv: Delvis beskæftiget som tegner
i Odense fra 1922; Pol., reklameafd. fra 1924;
Tegner ved Pol. Magasin fra 1930; medred. fra
1946; suppl. i best. for Tegnerforb. 1932; medarb.
ved Vild Hvede, Kulturkampen, Aandehullet,
Blæksprutten, Pindsvinet, Svikmøllen og Alt for
børn.
Iflg. Weilbachs Kunstnerleksikon1998:
Udstillinger: Dansk Kunststævne, Forum 1929;
Foraarsudstillingen, Odense, 1932; Grønningen
1932-33, 1935-36, 1940, 1944, 1949;
verdensudstillingen, Paris 1937; Tokio 1937; Fyens
Forum 1940; Tegneudstilling i Kunstmus. 1940-41;
Vild Hvede Udstilling 1941, 1948; Dansk
Kunsthåndværk, samme sted. 1942; S.A.K., Svendborg
1945; Separatudstillinger: Illustrationer og
bogomslag, Kunstindustrimuseet, Kbh. 1940.
Arne Ungermann nærmede sig som uddannet litograf
kunsten sidelæns, og han var fortrolig med et
avismiljø og de grafiske discipliners voksende
betydning, før han i 1930 tog springet fra
Politikens reklameafdeling til Margasinet, hvor
han fra begyndelsen med en Karsk og usentimental
sans for både det jordnære og sjælens små
kringelkroge skulle blive en af de uforlignelige
danske illustratorer, der formåede både at
akkompagnere og udvide en tekst. U. havde da gjort
sig bekendt med den voksende reklameindustris sans
for blikfanget samt orienteret sig i ikke mindst
den slagkraftige og målrettede sovjetiske tegneog
plakatkunst, der samtidig ledte den nære kollega,
Sikker Hansen, i en helt anden retning. U. er
dansk mod det halvengelske i sine elegante
afdækninger af bedsteborgerlighedens skjulte
drømme, mens der er et indforstået smil i
fremstillingen af hans skjulte kærlighed, husalfen
Hanne Hansen. Der kan være en grumhed, som mere
glæder end den forskrækker i foredraget, og U.
trivedes ikke bedre, end når han gav alt magt til
barnet i sig selv og blev Palle alene i verden,
Abel Spendabel eller selve Okker Gokker
Gummiklokker. Det er tidlige værker, men U.s
indsats er i sjælden grad uden højdepunkter, fordi
den fra begyndelsen til enden var så ensartet
suveræn, livsnær og varm.
Litteratur: Egon Mathiesen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri,1933, 41f; Merete Bodelsen i:
Bogvennen, 1934, 13-15; K. Pontoppidan i: Samm,
1940, 271-77; Svend Rindholti: Samleren, 1940,
174-76; Laur. Nielsen: Den Danske Bog, 1941;
Merete Bodelsen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri, 1941, 28; Jens Kruuse: Humorister,
1944; Saadan tegner vi, 1945; Satire og Humor,
1946; W. Schwartz: Dansk Illustrationskunst, 1949:
Stedsegrønne Streger, Danske bladtegnere gennem 25
år, 1959; Danske Illustratorer 1910-1960, 1960;
P.G. Thye: A.rne Ungermann, Odense Bymuseum, 1977:
Bogen i trediverne, 1980; Bo Bramsen:
Politiken,1984.
(uddrag af Weilbachs Dansk Kunsterleksikon, 1998,
bd. 8 s. 423ff; skrevet af Hans Edvard
Nørregård-Nielsen)
-------------------------------------------------
--------------
Ved en bevilling på 260.000 kr. fra Knud Højgaards
Fond erhvervede museet 29.05 2001 samlingen fra
Arne Ungermanns datter, Line Ungermann. Samlingens
købesum var 150.000 kr.
Resten af beløbet var øremærket konservering og
restaurering.
Kunstner: Arne Ungermann
Motiv: En præst står med foldede hænder, det ryger op af...
Titel: Folkekirkelig Paverøgelse.
Tekst: Det vakte nogen Forundring, da Kirkeskattemodtager...
Anvendt i: Hæftet Svikmøllen 1958.
Format: 225x300mm.
Periode: 1958.