Om genstanden
Bladtegninger (originaltegninger): Arne
Ungermann.
Materialet består af en original tuschtegning i
sort/hvid. Anvendt i Svikmøllen 1958. (Titel og
tekst er skrevet af efter hæftet).
Kunstner: Arne Ungermann.
Motiv 1: En ung pige i bikini viser en krukke
appelsinmarmelade frem.
Motiv 2: En ung pige i bikini viser et sommerhud
frem.
Motiv 3: En flot bil.
Motiv 4: En flot bil.
Motiv 5: En havfrue viser en Luxusslystyacht frem.
Motiv 6: En ung pige i nedringet kjole viser et
fjernsyn frem.
Titel: DENNE UGES PRÆMIEKONKURRENCE:
Skal De være den lykkelige Vinder af 14
Sommerhuse, 5 Dollargrin, 20 Schootere, 35
Fjernsyn, 2 fuldt bemandede Luxuslystyachter og en
lille Krukke Appelsinmarmelade??
Tekst: Jo, kære læser, vi mener det skam
alvorligt: Det er altsammen Deres, blot De sender
os den rigtige Løsning paa nedenstaaende opgave
paa den lille Kupon andetsteds i Bladet.
Nu er deres Ferie sikret, enten de saa vil
køre rundt mellem de naturskønne Sommerhuse i de 5
Biler, eller De maaske foretrækker de mere
demokratiske Scootere, medmindre De da hellere vil
se Fjernsyn eller eventuelt tage paa
Jordomsejling.
For slet ikke at tale om Appelsinmarmeladen,
hvis De nu tilfældigvis sætter mest Pris paa Den!!
INGEN EKSTRAUDGIFTER:
KAMPMANN ER ORDNET!
Selvfølgelig er Sommerhusene møbleret, Bilerne
punktérfri, og Skatten forudbetalt paa det
altsamme. Og hvis De allerede HAR haft
Sommerferie, udreder vi med stor Glæde Feriepenge
til en ny!
Har De en vanskelig Smag, skal der saamen
heller ikke være noget i Vejen for at bytte
Appelsinmarmeladen med f.eks. en Krukke
Jordbærsyltetøj. - Det koster bare et Ord og et 30
øres Frimærke!
Men De kan naturligvis ikke vente, at alle
Herlighederne saadan uden videre kommer flyvende
ind i munden. De maa virkelig ogsaa gøre et lille
Stykke Arbejde selv!
OPGAVEN: GIV NU IKKE OP VED FØRSTE ØJEKAST! - TÆNK
DEM OM, SAA KOMMER DET - MAASKE!!
Selvfølgelig er Opgaven ikke saadan lige at
løbe til; det er jo ikke for ingenting, at
nærværende Blad fra gammel Tid har tildelt sig
selv prædikatet ORGAN FOR DEN HØJESTE OPLYSNING.
Det tør nok haarfint antydes! Men selv om altsaa
Løsningen kræver en vis Intelligens, saa skulde
dog trods alt ikke alene De selv, men ogsaa Deres
mindre begavede Nabo have en rimlig Chance for med
Udbytte at prøve Kræfter med Problemet. Og
Chancerne stiger endda, jo flere Løsninger De
indsender!! (BLADET FAAS I KIOSKERNE!) - Altsaa,
prøv nu at samle Dem helt om Opgaven. Den ser
saadan ud:
1 - 2 - ? - 4 - 5
Det drejer sig altsaa om at finde et Tal. Ikke det
første Tal i Talrækken, og hellet ikke det andet,
men saa brænder Tampen unægtelig!! Vi tror, vi
kan forsvare at røbe saa meget for Dem, at Tallet
ligger mellem 2 og 4, og at der IKKE er en Brøk.
Det er med andre Ord et HELT Tal.
Vi kan endvidere give den Oplysning, at der
er et ULIGE Tal. Skriver man det med Bogstaver,
begynder det med T, - med det gør jo f. eks. TO
ogsaa, saa det er maaske bedst at løfte Sløret for
endnu en Hemmelighed, nemlig at midterste Bogstav
er et R. Naar vi saa tilføjer, at det ender paa E,
samt at der ikke er flere Bogstaver end de T - R -
E allerede nævnte, og at hver af dem kun
forekommer een Gang i Tallets Navn, - ja, saa kan
vi fakrisk med god Samvittighed sige, at vi vist
har givet Dem tilstrækkeligt Materiale at tygge
paa.
Saa er det altsaa bare med at faa de smaa,
graa Celler sat i sving! Det vilde jo være
ærgerligt, om en anden og mere skarpsindig skulde
løbe af med Præmien!!! - SKULDE det nu vise sig,
at flere end een har løst Opgaven rigtigt, maa vi
gribe til Lodtrækningen, som vi selv agter at
vinde. Od saa god Arbejdslyst!
TRØST- OG TILLÆGSKONKURENCE.
Men vi kan jo desværre ikke vente, at ALLE vore
Læsere er født matematiske Begavelser. Nogles Geni
ligger maaske paa ande Punkter. Derfor bringer vi
endnu en Opgave af mere almen Karakter.
Den går ud paa, at DE PAA NEDENSTAAENDE KUPON
SKAL GÆTTE, HVAD DE SELV HEDDER,OG HVOR DE BOR. De
vil da omgaaende faa tilsendt Præmie (evt. dog ved
Lodtrækning som ovenfor).
Præmien er her et Aarsabonnement på
POLITIKEN, hvor De altid vil kunne finde
Præmieopgaver i Smag med disse to, saaledes at der
faktisk ikke er Grænser for, hvad De kan vinde!
PRÆMIEKUPON
NAVN
STILLING
BOPÆL
Nedlægges i Deres private
Papirkurv, Inden Nytaar!
(Tekst på originaltegningen: Disse seks tegninger
sættes ind på de angivne pladser.)
Proveniens: Arne Ungermann Jørgensen, 1902-1981, tegner.
Født 11.12.1902 i Odense, Død 25.2.1981 i
Humlebæk, begr. smst. Forældre: Kriminalass.,
senere politikommissær Jørgen Christian J. og
Mathilde Theodora Ungermann.
Uddannelse: Tekn. Sk., Odense; udl. som litograf
hos Hagen og Sørensen i 1922.
Rejser og udlandsophold: Tyskland 1929; Tyskland,
Østrig og Paris 1933; Frankrig 1948.
Stipendier og udmærkelser: Villiam H. Michaelsen
1934; Alfred Schmidt 1936; guldm., Paris 1937.
Stillinger og hverv: Delvis beskæftiget som tegner
i Odense fra 1922; Pol., reklameafd. fra 1924;
Tegner ved Pol. Magasin fra 1930; medred. fra
1946; suppl. i best. for Tegnerforb. 1932; medarb.
ved Vild Hvede, Kulturkampen, Aandehullet,
Blæksprutten, Pindsvinet, Svikmøllen og Alt for
børn.
Iflg. Weilbachs Kunstnerleksikon1998:
Udstillinger: Dansk Kunststævne, Forum 1929;
Foraarsudstillingen, Odense, 1932; Grønningen
1932-33, 1935-36, 1940, 1944, 1949;
verdensudstillingen, Paris 1937; Tokio 1937; Fyens
Forum 1940; Tegneudstilling i Kunstmus. 1940-41;
Vild Hvede Udstilling 1941, 1948; Dansk
Kunsthåndværk, samme sted. 1942; S.A.K., Svendborg
1945; Separatudstillinger: Illustrationer og
bogomslag, Kunstindustrimuseet, Kbh. 1940.
Arne Ungermann nærmede sig som uddannet litograf
kunsten sidelæns, og han var fortrolig med et
avismiljø og de grafiske discipliners voksende
betydning, før han i 1930 tog springet fra
Politikens reklameafdeling til Margasinet, hvor
han fra begyndelsen med en Karsk og usentimental
sans for både det jordnære og sjælens små
kringelkroge skulle blive en af de uforlignelige
danske illustratorer, der formåede både at
akkompagnere og udvide en tekst. U. havde da gjort
sig bekendt med den voksende reklameindustris sans
for blikfanget samt orienteret sig i ikke mindst
den slagkraftige og målrettede sovjetiske tegneog
plakatkunst, der samtidig ledte den nære kollega,
Sikker Hansen, i en helt anden retning. U. er
dansk mod det halvengelske i sine elegante
afdækninger af bedsteborgerlighedens skjulte
drømme, mens der er et indforstået smil i
fremstillingen af hans skjulte kærlighed, husalfen
Hanne Hansen. Der kan være en grumhed, som mere
glæder end den forskrækker i foredraget, og U.
trivedes ikke bedre, end når han gav alt magt til
barnet i sig selv og blev Palle alene i verden,
Abel Spendabel eller selve Okker Gokker
Gummiklokker. Det er tidlige værker, men U.s
indsats er i sjælden grad uden højdepunkter, fordi
den fra begyndelsen til enden var så ensartet
suveræn, livsnær og varm.
Litteratur: Egon Mathiesen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri,1933, 41f; Merete Bodelsen i:
Bogvennen, 1934, 13-15; K. Pontoppidan i: Samm,
1940, 271-77; Svend Rindholti: Samleren, 1940,
174-76; Laur. Nielsen: Den Danske Bog, 1941;
Merete Bodelsen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri, 1941, 28; Jens Kruuse: Humorister,
1944; Saadan tegner vi, 1945; Satire og Humor,
1946; W. Schwartz: Dansk Illustrationskunst, 1949:
Stedsegrønne Streger, Danske bladtegnere gennem 25
år, 1959; Danske Illustratorer 1910-1960, 1960;
P.G. Thye: A.rne Ungermann, Odense Bymuseum, 1977:
Bogen i trediverne, 1980; Bo Bramsen:
Politiken,1984.
(uddrag af Weilbachs Dansk Kunsterleksikon, 1998,
bd. 8 s. 423ff; skrevet af Hans Edvard
Nørregård-Nielsen)
-------------------------------------------------
--------------
Ved en bevilling på 260.000 kr. fra Knud Højgaards
Fond erhvervede museet 29.05 2001 samlingen fra
Arne Ungermanns datter, Line Ungermann. Samlingens
købesum var 150.000 kr.
Resten af beløbet var øremærket konservering og
restaurering.
Kunstner: Arne Ungermann
Motiv: Seks forskellige se (besk.).
Titel: DENNE UGES PRÆMIEKONKURRENCE: Skal De...
Tekst: Jo kære læser, vi mener det skam alvorligt: Det er..
Anvendt i: Hæftet Svikmøllen 1958.
Format: DIV. mål. (små).
Periode: 1958.