Om genstanden
Bladtegninger (originaltegninger): Arne
Ungermann.
Materialet består af en original tuschtegning i
sort/hvid. Anvendt i Svikmøllen 1960. (Titel og
tekst er skrevet af efter hæftet).
Kunstner: Arne Ungermann.
Motiv: Volmer Sejr med englevinger står på en sky,
i hænderne holder han en standerlampe med en lille
pære i.
Titel: -
Tekst: Tal stille! Gaa sagte! Husk, Letsind kan
hævnes!
Lad Munden og Pennen kun fare i Mag.
Der findes en Mand, som - hvis bare
han nævnes -
straks svarer igen med Injuriesag.
Først kommer en Stævning. Saa
Pressetumult.
Saa Afblæsning, lige naar Maalet er
fuldt.
Dèr har De recepten, naar Sagen sig
drejer
om den stakkels uskyldige Sejr Volmer
Sejer.
Hans krænkede Harme, som næsten har
grænset
til Gulvtæppebidning, er borte pst
væk.
Han føler sig pludselig fuldstændig
renset.
En engelig Uskyld forsømmer hans Træk.
Den haand, der faar klækkelig Løn af
vor Stat,
har afvasket den, der var bjærgsom
privat
med Isshowsgesjæft ... alt gaar smukt
som det plejer
for den fuldstændig rensede Volmer
Sejer.
Han ordner adskilligt med stræbsomme
Næver,
- men aldrig Skam noget, der ikke er
pænt!
Den almene Agtelse, Stillingen kræver,
den har han da Gudskelov ærlig
fortjent.
At hæve en andens Solisthonorar
og bruge det selv, er kun fikst, -
hvadbeha'r?
Forgæves sled Pengenes lovlige Ejer
i den fuldstændig rensede Sejr Volmer
Sejer.
Der findes et Ord, som de fleste vel
hørte:
At her i vort elskede Lilleputland
la'r alting sig gøre, - naar bare man
gør det!
Og Sejr Volmer Pletfri har gjort, hvad
han kan.
Saa nu, da hans Renselse har fundet
sted,
maa man gratulere vor Radio med
den Pryd, den med bedste Samvittighed
ejer
i den nu oh saa rensede Sejr Volmer
Sejer.
Poeten.
Proveniens: Arne Ungermann Jørgensen, 1902-1981, tegner.
Født 11.12.1902 i Odense, Død 25.2.1981 i
Humlebæk, begr. smst. Forældre: Kriminalass.,
senere politikommissær Jørgen Christian J. og
Mathilde Theodora Ungermann.
Uddannelse: Tekn. Sk., Odense; udl. som litograf
hos Hagen og Sørensen i 1922.
Rejser og udlandsophold: Tyskland 1929; Tyskland,
Østrig og Paris 1933; Frankrig 1948.
Stipendier og udmærkelser: Villiam H. Michaelsen
1934; Alfred Schmidt 1936; guldm., Paris 1937.
Stillinger og hverv: Delvis beskæftiget som tegner
i Odense fra 1922; Pol., reklameafd. fra 1924;
Tegner ved Pol. Magasin fra 1930; medred. fra
1946; suppl. i best. for Tegnerforb. 1932; medarb.
ved Vild Hvede, Kulturkampen, Aandehullet,
Blæksprutten, Pindsvinet, Svikmøllen og Alt for
børn.
Iflg. Weilbachs Kunstnerleksikon1998:
Udstillinger: Dansk Kunststævne, Forum 1929;
Foraarsudstillingen, Odense, 1932; Grønningen
1932-33, 1935-36, 1940, 1944, 1949;
verdensudstillingen, Paris 1937; Tokio 1937; Fyens
Forum 1940; Tegneudstilling i Kunstmus. 1940-41;
Vild Hvede Udstilling 1941, 1948; Dansk
Kunsthåndværk, samme sted. 1942; S.A.K., Svendborg
1945; Separatudstillinger: Illustrationer og
bogomslag, Kunstindustrimuseet, Kbh. 1940.
Arne Ungermann nærmede sig som uddannet litograf
kunsten sidelæns, og han var fortrolig med et
avismiljø og de grafiske discipliners voksende
betydning, før han i 1930 tog springet fra
Politikens reklameafdeling til Margasinet, hvor
han fra begyndelsen med en Karsk og usentimental
sans for både det jordnære og sjælens små
kringelkroge skulle blive en af de uforlignelige
danske illustratorer, der formåede både at
akkompagnere og udvide en tekst. U. havde da gjort
sig bekendt med den voksende reklameindustris sans
for blikfanget samt orienteret sig i ikke mindst
den slagkraftige og målrettede sovjetiske tegneog
plakatkunst, der samtidig ledte den nære kollega,
Sikker Hansen, i en helt anden retning. U. er
dansk mod det halvengelske i sine elegante
afdækninger af bedsteborgerlighedens skjulte
drømme, mens der er et indforstået smil i
fremstillingen af hans skjulte kærlighed, husalfen
Hanne Hansen. Der kan være en grumhed, som mere
glæder end den forskrækker i foredraget, og U.
trivedes ikke bedre, end når han gav alt magt til
barnet i sig selv og blev Palle alene i verden,
Abel Spendabel eller selve Okker Gokker
Gummiklokker. Det er tidlige værker, men U.s
indsats er i sjælden grad uden højdepunkter, fordi
den fra begyndelsen til enden var så ensartet
suveræn, livsnær og varm.
Litteratur: Egon Mathiesen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri,1933, 41f; Merete Bodelsen i:
Bogvennen, 1934, 13-15; K. Pontoppidan i: Samm,
1940, 271-77; Svend Rindholti: Samleren, 1940,
174-76; Laur. Nielsen: Den Danske Bog, 1941;
Merete Bodelsen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri, 1941, 28; Jens Kruuse: Humorister,
1944; Saadan tegner vi, 1945; Satire og Humor,
1946; W. Schwartz: Dansk Illustrationskunst, 1949:
Stedsegrønne Streger, Danske bladtegnere gennem 25
år, 1959; Danske Illustratorer 1910-1960, 1960;
P.G. Thye: A.rne Ungermann, Odense Bymuseum, 1977:
Bogen i trediverne, 1980; Bo Bramsen:
Politiken,1984.
(uddrag af Weilbachs Dansk Kunsterleksikon, 1998,
bd. 8 s. 423ff; skrevet af Hans Edvard
Nørregård-Nielsen)
-------------------------------------------------
--------------
Ved en bevilling på 260.000 kr. fra Knud Højgaards
Fond erhvervede museet 29.05 2001 samlingen fra
Arne Ungermanns datter, Line Ungermann. Samlingens
købesum var 150.000 kr.
Resten af beløbet var øremærket konservering og
restaurering.
Kunstner: Arne Ungermann
Motiv: Volmer Sejr med englevinger står på en sky, han...
Tekst: Tal stille! Gaa sagte! Husk Letsind kan Hævnes...
Anvendt i: Hæftet Svikmøllen 1960.
Format: 200x125mm.
Periode: 1960.