Om genstanden
Illustrationer/bog m.v.: Arne Ungermann.
Materialet består af et tryk i sort/hvid. Anvendt
i bogen Vessels Digte 1936. Side 38. (Teksten er
skrevet af efter bogen.)
Motiv: En Kunde har stjålet noget taft i
kræmmerbod, han har gemt det under jakken, og
løber bort med det.
Tekst: DET STJAALNE TAFT.
En vittig Kræmmer fik engang en Kunde,
Som sagde: "Jeg min Nærighed Dem vil
unde;
Thi jeg ved vist, De ærlig handle vil.
Gid flere Handlende, som De, var til!
I Dag jeg køber just ej meget,
Jeg vil kun Prøver lede ud,
Men Morgens Dag, vil Gud,
De Deres Næring skal se steget:
Jeg har uhyre Kommisioner
For Per og Povl og Venner og
Patroner."
Den Købmand mærked' straks, at det en
Spidsbub var,
Og tænkte ved sig selv: jeg bliver
Nar.
Den Kunde havde, før han ind i Boden
gik,
Igennem Glas - Dør set Taftet ligge
Paa Disken, som han ønsked' sig at
faa, og fik;
Han fik dem ikke ved at tigge,
Han bad Købmanden give Prøver
Af allehaande Sorter Tøj;
Men Underligt: Den Hylde mest er høj,
Hvor det er lagt, som han behøver;
Man griber da til højest Trappe.
(Og mærker! Mandens Folk i Byen var')
Saa godt som i sin Vold den Spidsbub
Disken har;
Saa troede han, og vovede at snappe
Et dejligt Stykke stribet Taft.
Men Manden havde haft
Med ham et agtsomt Øje,
Og ved hvert Trappetrin sit Hoved
lumsk at bøje
Var bleven tydeligen var,
Hvad knægten under Kjolen tar;
Han Prøverne ham høflig giver,
Lod, som han mærkede gar nichts,
Og lader gaa min Mester Fiks;
Men efter ham ej længe bliver;
Han ham i Hælene saa længe følger,
Til Tyven selv blev Tingen var,
Og siger: "Hør min søde Far!
I mig Aarsagen dog ej dølger,
Hvorfor I stedse bag mig gaar?"
Og dette Svar Hr. Spitsbub faar:
"I ligegyldigt tror dog vel det er mig
ikke,
At vide, hvor I vil,
Jeg skal henflytte min Boutique."
Hin Taftet gav igen, det slutter jeg
mig til,
Thi her Historien har Ende,
Men jeg til andet mig maa vende.
Moral.
Du tror mig, Læser! ej capabel,
At lede ud af denne Fabel
En skikkelig Moral,
Om jeg blev gal:
Og jeg tror derimod, jeg en har fundet
ud.
Saa tørt et Æmne har en bedre aldrig
haft,
Saa sød som Honning, skarp som Lud,
Min Ven!
Du sande skal med mig. Hvad siger Du om
den:
Min kære! stjæl ej Taft!
Proveniens: Arne Ungermann Jørgensen, 1902-1981, tegner.
Født 11.12.1902 i Odense, Død 25.2.1981 i
Humlebæk, begr. smst. Forældre: Kriminalass.,
senere politikommissær Jørgen Christian J. og
Mathilde Theodora Ungermann.
Uddannelse: Tekn. Sk., Odense; udl. som litograf
hos Hagen og Sørensen i 1922.
Rejser og udlandsophold: Tyskland 1929; Tyskland,
Østrig og Paris 1933; Frankrig 1948.
Stipendier og udmærkelser: Villiam H. Michaelsen
1934; Alfred Schmidt 1936; guldm., Paris 1937.
Stillinger og hverv: Delvis beskæftiget som tegner
i Odense fra 1922; Pol., reklameafd. fra 1924;
Tegner ved Pol. Magasin fra 1930; medred. fra
1946; suppl. i best. for Tegnerforb. 1932; medarb.
ved Vild Hvede, Kulturkampen, Aandehullet,
Blæksprutten, Pindsvinet, Svikmøllen og Alt for
børn.
Iflg. Weilbachs Kunstnerleksikon1998:
Udstillinger: Dansk Kunststævne, Forum 1929;
Foraarsudstillingen, Odense, 1932; Grønningen
1932-33, 1935-36, 1940, 1944, 1949;
verdensudstillingen, Paris 1937; Tokio 1937; Fyens
Forum 1940; Tegneudstilling i Kunstmus. 1940-41;
Vild Hvede Udstilling 1941, 1948; Dansk
Kunsthåndværk, samme sted. 1942; S.A.K., Svendborg
1945; Separatudstillinger: Illustrationer og
bogomslag, Kunstindustrimuseet, Kbh. 1940.
Arne Ungermann nærmede sig som uddannet litograf
kunsten sidelæns, og han var fortrolig med et
avismiljø og de grafiske discipliners voksende
betydning, før han i 1930 tog springet fra
Politikens reklameafdeling til Margasinet, hvor
han fra begyndelsen med en Karsk og usentimental
sans for både det jordnære og sjælens små
kringelkroge skulle blive en af de uforlignelige
danske illustratorer, der formåede både at
akkompagnere og udvide en tekst. U. havde da gjort
sig bekendt med den voksende reklameindustris sans
for blikfanget samt orienteret sig i ikke mindst
den slagkraftige og målrettede sovjetiske tegneog
plakatkunst, der samtidig ledte den nære kollega,
Sikker Hansen, i en helt anden retning. U. er
dansk mod det halvengelske i sine elegante
afdækninger af bedsteborgerlighedens skjulte
drømme, mens der er et indforstået smil i
fremstillingen af hans skjulte kærlighed, husalfen
Hanne Hansen. Der kan være en grumhed, som mere
glæder end den forskrækker i foredraget, og U.
trivedes ikke bedre, end når han gav alt magt til
barnet i sig selv og blev Palle alene i verden,
Abel Spendabel eller selve Okker Gokker
Gummiklokker. Det er tidlige værker, men U.s
indsats er i sjælden grad uden højdepunkter, fordi
den fra begyndelsen til enden var så ensartet
suveræn, livsnær og varm.
Litteratur: Egon Mathiesen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri,1933, 41f; Merete Bodelsen i:
Bogvennen, 1934, 13-15; K. Pontoppidan i: Samm,
1940, 271-77; Svend Rindholti: Samleren, 1940,
174-76; Laur. Nielsen: Den Danske Bog, 1941;
Merete Bodelsen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri, 1941, 28; Jens Kruuse: Humorister,
1944; Saadan tegner vi, 1945; Satire og Humor,
1946; W. Schwartz: Dansk Illustrationskunst, 1949:
Stedsegrønne Streger, Danske bladtegnere gennem 25
år, 1959; Danske Illustratorer 1910-1960, 1960;
P.G. Thye: A.rne Ungermann, Odense Bymuseum, 1977:
Bogen i trediverne, 1980; Bo Bramsen:
Politiken,1984.
(uddrag af Weilbachs Dansk Kunsterleksikon, 1998,
bd. 8 s. 423ff; skrevet af Hans Edvard
Nørregård-Nielsen)
-------------------------------------------------
--------------
Ved en bevilling på 260.000 kr. fra Knud Højgaards
Fond erhvervede museet 29.05 2001 samlingen fra
Arne Ungermanns datter, Line Ungermann. Samlingens
købesum var 150.000 kr.
Resten af beløbet var øremærket konservering og
restaurering.
Motiv: En Kunde har stjålet noget taft i en kræmmerbod, han...
Tekst: DET STJAALNE TAFT.
Kunstner: Arne Ungermann.
Format: 140X85mm.
Periode: 1936.
