Om genstanden
Illustrationer/bog m.v.: Arne Ungermann.
Materialet består af et tryk i sort/hvid. Anvendt
i bogen Vessels Digte 1936. Side 65. (Teksten er
skrevet af efter bogen.)
Motiv: En Fyrste sidder på en elefant.
Tekst: FYRSTEN OG FORBRYDEREN.
Din strenge Dom frygt ikke mer,
Naar han, som den afsagde , ler.
Den kolde Statsmand tror,
Straf for Forbrydelser bør aldrig
eftergives,
At paa Retfærdighed det heles Vel
beror.
Jeg er ej Statsmand, skønt lidt kold;
Men tror, det staar i Fyrstens Vold,
I sjældent Fald, lidt Straffen at
formilde.
Eksempel læse skal de, som det læse
vilde.
Det i en gammel Krønik stod
(Jeg tror, det staar endnu), hvad jeg
fortæller;
Men den omstændelig sig ej udlod,
Jeg derfor ikke heller.
Franciscus af Urbain (Gud kender
ham for Resten),
Regent i Syd, i Nord, i Østen eller
Vesten -
Jeg fik ej vide, hvor;
Men nok, at han var from og stor.
Franciscus af Urbain en Dødsdom
underskrev,
Han nødig underskrev, men Loven han
adlyder;
Thi Folkets Sikkerhed og hans det
byder.
Regenten dømte: Dø, men Manden ønsked':
Lev!
Den Dom, den Synder fik,
Ham meget nær til Hjertet gik;
Just ej, fordi han Livet skulde miste,
Men kun, fordi han vidste,
At hans Familie til Skændsel regnes
vilde,
Om hængt han blev,
Og dette var hans Dom.
Han ind med en Ansøgning kom,
Hvori han Fyrsten bad, han måtte dog
formilde
En Dom, som efter ham
Hans Slægt, skønt uforskyldt, forvolde
vilde Skam.
Et Taarn der fandtes der,
Som vores Rundetaarn, paa Gitterværket
nær.
Han underdanigst bad, ham Vagt der
maatte bringe,
Og derfra ned han vilde springe;
Han var til Døden vel beredt,
Kun ved hans Dødsfacon uskyldig Slægt ej
led.
Den Fyrste ejegod,
Den Naade ham tilstod.
Nu af en Hædelse Franciscus red forbi
Det Sted, hvor Synderen fra Infamie
Stod netop i Begreb med arme Slægt at
redde.
Han tog et Løb, tog to, og tog det
tredie.
Den Fyrste sagde saa: "Tre Gange Løb at
tage!
Hvi sprang du ej med eet? hvi dig
omsonst umage?"
Den Synder derimod han sagde saa:
"Min Hals jeg gir' derpaa,
At ej i fire Løb, ja ej i fem,
Det Spring vil lykkes Dem.
Kom, naadige Herre, og prober."
Den gode Fyrste ler,
Og midt i paanødt Latter
Sig for lyksalig skatter,
Ved denne Lejlighed at kunne Paaskud faa
Til Synderen at lade gaa.
Moral
Den Fyrste, siger man, gør Vold mod
Folkets Ret,
Som nogensinde Straf vil eftergive!
Det ved jeg ikke just: men dette tør jeg
skrive!
Den Tigers Hjerte har, som ej undskylder
det.
Proveniens: Arne Ungermann Jørgensen, 1902-1981, tegner.
Født 11.12.1902 i Odense, Død 25.2.1981 i
Humlebæk, begr. smst. Forældre: Kriminalass.,
senere politikommissær Jørgen Christian J. og
Mathilde Theodora Ungermann.
Uddannelse: Tekn. Sk., Odense; udl. som litograf
hos Hagen og Sørensen i 1922.
Rejser og udlandsophold: Tyskland 1929; Tyskland,
Østrig og Paris 1933; Frankrig 1948.
Stipendier og udmærkelser: Villiam H. Michaelsen
1934; Alfred Schmidt 1936; guldm., Paris 1937.
Stillinger og hverv: Delvis beskæftiget som tegner
i Odense fra 1922; Pol., reklameafd. fra 1924;
Tegner ved Pol. Magasin fra 1930; medred. fra
1946; suppl. i best. for Tegnerforb. 1932; medarb.
ved Vild Hvede, Kulturkampen, Aandehullet,
Blæksprutten, Pindsvinet, Svikmøllen og Alt for
børn.
Iflg. Weilbachs Kunstnerleksikon1998:
Udstillinger: Dansk Kunststævne, Forum 1929;
Foraarsudstillingen, Odense, 1932; Grønningen
1932-33, 1935-36, 1940, 1944, 1949;
verdensudstillingen, Paris 1937; Tokio 1937; Fyens
Forum 1940; Tegneudstilling i Kunstmus. 1940-41;
Vild Hvede Udstilling 1941, 1948; Dansk
Kunsthåndværk, samme sted. 1942; S.A.K., Svendborg
1945; Separatudstillinger: Illustrationer og
bogomslag, Kunstindustrimuseet, Kbh. 1940.
Arne Ungermann nærmede sig som uddannet litograf
kunsten sidelæns, og han var fortrolig med et
avismiljø og de grafiske discipliners voksende
betydning, før han i 1930 tog springet fra
Politikens reklameafdeling til Margasinet, hvor
han fra begyndelsen med en Karsk og usentimental
sans for både det jordnære og sjælens små
kringelkroge skulle blive en af de uforlignelige
danske illustratorer, der formåede både at
akkompagnere og udvide en tekst. U. havde da gjort
sig bekendt med den voksende reklameindustris sans
for blikfanget samt orienteret sig i ikke mindst
den slagkraftige og målrettede sovjetiske tegneog
plakatkunst, der samtidig ledte den nære kollega,
Sikker Hansen, i en helt anden retning. U. er
dansk mod det halvengelske i sine elegante
afdækninger af bedsteborgerlighedens skjulte
drømme, mens der er et indforstået smil i
fremstillingen af hans skjulte kærlighed, husalfen
Hanne Hansen. Der kan være en grumhed, som mere
glæder end den forskrækker i foredraget, og U.
trivedes ikke bedre, end når han gav alt magt til
barnet i sig selv og blev Palle alene i verden,
Abel Spendabel eller selve Okker Gokker
Gummiklokker. Det er tidlige værker, men U.s
indsats er i sjælden grad uden højdepunkter, fordi
den fra begyndelsen til enden var så ensartet
suveræn, livsnær og varm.
Litteratur: Egon Mathiesen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri,1933, 41f; Merete Bodelsen i:
Bogvennen, 1934, 13-15; K. Pontoppidan i: Samm,
1940, 271-77; Svend Rindholti: Samleren, 1940,
174-76; Laur. Nielsen: Den Danske Bog, 1941;
Merete Bodelsen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri, 1941, 28; Jens Kruuse: Humorister,
1944; Saadan tegner vi, 1945; Satire og Humor,
1946; W. Schwartz: Dansk Illustrationskunst, 1949:
Stedsegrønne Streger, Danske bladtegnere gennem 25
år, 1959; Danske Illustratorer 1910-1960, 1960;
P.G. Thye: A.rne Ungermann, Odense Bymuseum, 1977:
Bogen i trediverne, 1980; Bo Bramsen:
Politiken,1984.
(uddrag af Weilbachs Dansk Kunsterleksikon, 1998,
bd. 8 s. 423ff; skrevet af Hans Edvard
Nørregård-Nielsen)
-------------------------------------------------
--------------
Ved en bevilling på 260.000 kr. fra Knud Højgaards
Fond erhvervede museet 29.05 2001 samlingen fra
Arne Ungermanns datter, Line Ungermann. Samlingens
købesum var 150.000 kr.
Resten af beløbet var øremærket konservering og
restaurering.
Motiv: En Fyrste sidder på en elefant.
Tekst: FYRSTEN OG FORBRYDEREN.
Kunstner: Arne Ungermann.
Format: 110X85mm.
Periode: 1936.
