Om genstanden
Illustrationer/bog m.v.: Arne Ungermann.
Materialet består af to tryk i sort/hvid og seks
skitser lavet mad blyant. Anvendt i bogen
Labyrinten 9. kapitel: Postfortvivlelsen side 143.
Af Jens Baggesen. Efterskrift af L.L. Albertsen.
Motiv: En mand sidder og kikker ud af et
åbentstående gittervindue. Oppe over vinduet ses
en stor huggeblok, ved siden af den står en mand
med en stor økse i venstre hånd, og et afhugget
menneskehoved i højre hånd.
Tekst: -
9. kapitel:
Forfatteren rystes ved synet af det første
stykke klippe; det er som så ofte døden, han
kommer til at tænke på. Senere anstiller han
betragtninger over værdien af gode rastepladser.
Endelig studerer han den meget lærde
universitetsby Göttingen. Hans rejseselskab har i
mellemtiden ændret sig; Adam Moltke er fulgt med
ham, men her i denne ideale skildring, hvor der
ikke bør herske grevetitler, under navnet Adams.
En anden rejsefælle Sparzet alias Spazier hører
også til forfatterens beundrede disciple.
Om denne udgave:
Labyrinten er ufuldendt, og alle udgaver af
Labyrinten er ufuldstændige. Det er aldrig
lykkedes på én gang at udgive alle dele inklusive
fortsættelser og vekslende indledninger og afsnit,
der var føjet ind fra den tidligere rejse til
Holsten, som eet samlet værk, og det ville heller
ikke være blevet "samlet" af det, for Labyrinten
samler sig ikke. Ganske vist er de enkelte afsnit
ofte gennemstrukturerede og vinker indbyrdes til
hinanden, men formen er åben, ikke sluttet. Der
kan fyldes på og pilles ud; Baggersen gjorde det
selv.
Denne udgave er ligesom alle tidligere et
udvalg. Den prøver at være en folkeudgave ligesom
Bobés fra begyndelsen af århundredet og i
modsætning til Gyldendals fra 1960 - erne. Begge
de nævnte udgaver er udvalg, der stræber efter at
bringe så lange sammenhængende stykker som muligt;
i denne udgave er det forsøgt også at foretage
nænsomme forkortelser i de tekststykker, der
bringes, ligesom retskrivningen er moderniseret
udover den modernisering, der havde fundet sted
hos Bobé.
Jeg mener, at det er berettiget at
modernisere Baggesen. Han stræbte i Labyrinten
efter at være moderne, ja han skabte faktisk i
denne bog den moderne danske Journalistik -
essayistiske prosa. Det må derfor være lovligt at
skære noget fra: at fjerne ord som hvi for hvorfor
eller Svoger for kusk, der blot er tidsstil og gør
Baggesen langt mere gammeldags, end han ønskede at
være. Der bliver nok antikvarisk duft tilbage
endda. Hvis dette ikke er lovligt i en
folkeudgave, er danske bøger ilde farne. Når man
udgiver oversættelser at endnu ældre bøger f.eks.
Gullivers Rejser i dag, sker det på moderne dansk;
når man spiller Holberg på teatret, skærer man det
mest uforståelige væk. De lærde, der vil læse
Labyrinten, må alligevel ty til både førsteudgave,
andenudgaven og udgaven i Baggesens danske værker.
Hvad principperne for det her foretagne
udvalg angår, adskiller også de sig lidt fra de to
ovennævnte. Jeg har ment, at ikke alle Baggesens
skildringer af besøg hos samtidens berømtheder
kunne intressere læserne i dag; mange af disse
berømtheder er ikke så berømte mere, så det er
blevet ved et par smagsprøver: Klopstock og
Schröder.
Omvendt har man i de nævnte udgaver søgt at
gøre Baggesen dansk - national på en anden måde,
end det var naturligt i 1789, ved f.eks. at
udelade hans pris af tyskerne i afsnittet om
Hermannsbjerget. Jeg har valgt at tage dette - og
andre i lang tid udeladte - afsnit med, fordi det
kan være rigtigt og inspirerende for læsere af i
dag at se, at man i året for den franske
revolution godt kunne være nationalt sindet uden
at være så chauvinistisk, som det blev almindeligt
i 1800 - tallet. Tyskland var dengang filosofiens
land, ikke militarismens.
Man kan læse mere om Baggesen i de bøger, som jeg
har skrevet om ham: Odins mjød fra 1969,
Holgerfejden fra 1971, Niels Klin 1789 fra 1972,
Sfinkens lyriske værksted fra 1973 og Sang og
Slagkraft fra 1975. De kan lånes i offentlige
biblioteker.
Aarhus Universitet
vinteren 1975 -76.
Leif Ludwig Albertsen.
Proveniens: Arne Ungermann Jørgensen, 1902-1981, tegner.
Født 11.12.1902 i Odense, Død 25.2.1981 i
Humlebæk, begr. smst. Forældre: Kriminalass.,
senere politikommissær Jørgen Christian J. og
Mathilde Theodora Ungermann.
Uddannelse: Tekn. Sk., Odense; udl. som litograf
hos Hagen og Sørensen i 1922.
Rejser og udlandsophold: Tyskland 1929; Tyskland,
Østrig og Paris 1933; Frankrig 1948.
Stipendier og udmærkelser: Villiam H. Michaelsen
1934; Alfred Schmidt 1936; guldm., Paris 1937.
Stillinger og hverv: Delvis beskæftiget som tegner
i Odense fra 1922; Pol., reklameafd. fra 1924;
Tegner ved Pol. Magasin fra 1930; medred. fra
1946; suppl. i best. for Tegnerforb. 1932; medarb.
ved Vild Hvede, Kulturkampen, Aandehullet,
Blæksprutten, Pindsvinet, Svikmøllen og Alt for
børn.
Iflg. Weilbachs Kunstnerleksikon1998:
Udstillinger: Dansk Kunststævne, Forum 1929;
Foraarsudstillingen, Odense, 1932; Grønningen
1932-33, 1935-36, 1940, 1944, 1949;
verdensudstillingen, Paris 1937; Tokio 1937; Fyens
Forum 1940; Tegneudstilling i Kunstmus. 1940-41;
Vild Hvede Udstilling 1941, 1948; Dansk
Kunsthåndværk, samme sted. 1942; S.A.K., Svendborg
1945; Separatudstillinger: Illustrationer og
bogomslag, Kunstindustrimuseet, Kbh. 1940.
Arne Ungermann nærmede sig som uddannet litograf
kunsten sidelæns, og han var fortrolig med et
avismiljø og de grafiske discipliners voksende
betydning, før han i 1930 tog springet fra
Politikens reklameafdeling til Margasinet, hvor
han fra begyndelsen med en Karsk og usentimental
sans for både det jordnære og sjælens små
kringelkroge skulle blive en af de uforlignelige
danske illustratorer, der formåede både at
akkompagnere og udvide en tekst. U. havde da gjort
sig bekendt med den voksende reklameindustris sans
for blikfanget samt orienteret sig i ikke mindst
den slagkraftige og målrettede sovjetiske tegneog
plakatkunst, der samtidig ledte den nære kollega,
Sikker Hansen, i en helt anden retning. U. er
dansk mod det halvengelske i sine elegante
afdækninger af bedsteborgerlighedens skjulte
drømme, mens der er et indforstået smil i
fremstillingen af hans skjulte kærlighed, husalfen
Hanne Hansen. Der kan være en grumhed, som mere
glæder end den forskrækker i foredraget, og U.
trivedes ikke bedre, end når han gav alt magt til
barnet i sig selv og blev Palle alene i verden,
Abel Spendabel eller selve Okker Gokker
Gummiklokker. Det er tidlige værker, men U.s
indsats er i sjælden grad uden højdepunkter, fordi
den fra begyndelsen til enden var så ensartet
suveræn, livsnær og varm.
Litteratur: Egon Mathiesen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri,1933, 41f; Merete Bodelsen i:
Bogvennen, 1934, 13-15; K. Pontoppidan i: Samm,
1940, 271-77; Svend Rindholti: Samleren, 1940,
174-76; Laur. Nielsen: Den Danske Bog, 1941;
Merete Bodelsen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri, 1941, 28; Jens Kruuse: Humorister,
1944; Saadan tegner vi, 1945; Satire og Humor,
1946; W. Schwartz: Dansk Illustrationskunst, 1949:
Stedsegrønne Streger, Danske bladtegnere gennem 25
år, 1959; Danske Illustratorer 1910-1960, 1960;
P.G. Thye: A.rne Ungermann, Odense Bymuseum, 1977:
Bogen i trediverne, 1980; Bo Bramsen:
Politiken,1984.
(uddrag af Weilbachs Dansk Kunsterleksikon, 1998,
bd. 8 s. 423ff; skrevet af Hans Edvard
Nørregård-Nielsen)
-------------------------------------------------
--------------
Ved en bevilling på 260.000 kr. fra Knud Højgaards
Fond erhvervede museet 29.05 2001 samlingen fra
Arne Ungermanns datter, Line Ungermann. Samlingens
købesum var 150.000 kr.
Resten af beløbet var øremærket konservering og
restaurering.
Motiv: En mand sidder og kikker ud af et åbentstående gitte...
Kunstner: Arne Ungermann.
Format: Div. mål.
Periode: 1900-tal.
