Om genstanden
Grafisk desing: Arne Ungermann.
Materialet består af fem originaltegninger i
sort/hvid med påklæbet tekst og noder, ni tryke
illustrationer i sort/hvid med trykt tekst og
noder, to tryke illustrationer med trykt tekst og
noder med lidt pålagt farve i hånden, et stk.
visebog uden illustrationer, tekst og noder og en
lille mappe med tekster og noder. Anvendt i
Politiken om søndagen som føljeton.
Forfatter: Poeten.
Titel: Poetens viser.
Layaut: Arne Ungermann. (?).
Motiv 1: En mand sidder oppe på den halve måne, og
spiller mandolin mens han synger. Månen har fået
sejl på med en stor node, så dens form ligner et
sejlskib.
Tekst 1: Visebog.
(1 stk. tryk i sort hvid.)
(1 stk. tryk med lidt håndlagt farve.)
Motiv 2: Et spøgelsesskib ligger på havet, på
himlen over skibet ses nogle dødningehoveder.
Tekst 2: Spøgelses - Sejleren.
(3 stk. tryk i sort/hvid.)
(1 stk. tryk med lidt håndlagt farve.)
Motiv 3: En ung mand står med sin mappe under
armen i regnvejr, ved en helle på en midterrabat.
Og drømmer om en ung smuk kvinde, der sidder i en
lille båd på en sydhavsø.
Tekst: Sydhavsdrømmen.
(3 stk. tryk i sort/hvid.)
Motiv 4: Set igennem et par brilleglas, i det ene
glas ses to små drenge med hinanden i hånden på
vej til skole, i det andet ses to kraftige herre
stå og klappe hinanden på ryggen, og med et glas
vin i hånden.
Tekst: For gammelt Venskabs Skyld.
Den mest elskede og udbredte Selskabssang i Verden
er maaske ROBERT BURNS' Version af den gamle
skotske Folkesang, der her er søgt omplantet til
Dansk, stedvis mere efter Aanden end efter
Bogstaven.
Skal gamle, fælles Minder
gaa i Glem paa Livets Vej?
Den Vennehaand, vi fandt engang,
kan den fornægtes? - Nej!
Saa knyt igen de gamle Baand:
Tag Glasset hen og fyld!
Kom, drik en skaal og tag min Haand
for gammelt Venskabs Skyld.
Vi to var eet i tykt og tyndt,
i Modgang og idyl.
Vi gir en Omgang hver især
for gammelt Venskabs Skyld.
Ja, knyt igen de gamle Baand etc.
Vi to har leget Skjul som Børn
bag Gærdets gamle Hyld.
Den Tid forsvandt, men Mindet bandt
for gammelt Venskabs Skyld.
Saa knyt igen de gamle Baand etc.
Og husker du, hvad jeg har glemt,
fortæl saa og forgyld
endnu engang den svundne Tid
for gammelt Venskabs Skyld.
Ja, knyt igen de gamle Baand etc.
Vi bruger ingen store Ord,
for Ord er Fup og Fyld.
Men tryk min Haand og tøm dit Glas
for gammelt Venskabs Skyld.
Ja, knyt igen de gamle Baand:
Tag Glasset hen og fyld!
Kom, drik en skaal og tag min Haand
for gammelt Venskabs Skyld.
(1 stk. tryk i sort/hvid.)
Motiv 5: En ung pige holder sig for øjnene, og
kaster sig i havnen, på havnekajen ses nogle
Caféer. En flaskepost kommer vuggende på bølgerne.
Tekst 5: Flaskeposten.
Hvor Havets Bølger blir ved at vaske,
og Stormen sletter hvad Søen skrev,
dér drev med Strømmen en spinkel Flaske,
og indeni laa et gulnet brev.
Dér stod: "Jeg elsked en troløs Sømand
som hang ved Flasken til Natten sen.
Da han blev væk, gik jeg i hans Kølvand
og drak mig ned i en Rendesten.
Og nu Farvel! Jeg lod mig forjaske
af Øl og Portvin og Sailor's Punch.
Naar jeg har tømt denne sidste Flaske,
Gaar den til Søs, og jeg selv til Bunds.
Jeg drikker Mod i de sidste Draaber
og gaar med Flasken i Havnen hen.
Og hvis det sker, som mit Hjerte haaber,
saa synker jeg, og saa flyder den.
Jeg bér dig, Sømand, som finder dette:
Tag Brevet med dig fra Havn til Havn.
Kun hvis jeg véd, at det naar den rette,
kan jeg faa Hvile! - Her staar hans Navn."
Der sad en Sømand ved Palmemosten
blandt brune Piger paa Tropens Strand.
En af dem bragte ham Flaskeposten,
da den drev op paa det hvide Sand.
Han blev saa graa som Cigarens Aske,
dengang han Navnet i Brevet ser.
Deet blev i Livet hans sidste Flaske.
Han rørte aldrig en Draabe mer.
Om Havet bruser, om Havet blunder,
har hun nu Fred i sin vaade Grav.
Men han, som voldte, at hun gik under,
maa flakke fredløs fra Hav til Hav.
Melodien til denne drivende sentimentale
Sømandsnovelle er i Familie med saa mange andre,
at man næsten kan den, endnu før man har hørt den.
Teksten er Versificering af en Beretning hørt
ombord paa en Kartoffelskude i Fart mellem Samsø
og Jylland omkring 1919.
( 1 stk. originaltegning i sort/hvid med påklæbet
tekst og noder.)
(1 stk. tryk i sort/hvid påklæbet på et ark.)
Anvendt 5 - April 1959.
Motiv 6: En nøgen kvinde med to par ben ligger i
et stort edderkoppespind, i spindet rundt om hende
hænger et overskæg, et par briller, en hanske, en
paraply, et slips, en flip og en høj hat.
Tekst: Visen om skøn edderkop.
Ak , Kvinder, helledussedog,
de har saa skøn en Krop!
Men én er Eddertudse, og
en anden Edderkop!
Af sidste Slags hør her om én:
En Fabeldrøm hun var.
Aah, sikken Talje! Sikke Ben!
Tænk, hele fire Par!!
Sit Brudelin hun vævede,
da ung og uerfaren
en Han til hende skævede
og gik i hendes Garn.
Glad nød de Elskovens unge vaar
med Kys og Klap paa Skift.
Saa aad hun ham med Hud og Haar,
saa snart som de var gift.
Hun ræbede tilfreds - den Mær! -
da han var gledet ned.
Men undskyld, vi maa slutte her
af ren Forsigtighed.
For Visen, kære Ægtemand,
har nok en Slags Moral,
men hvis min Kone hører Den,
saa tror jeg, hun blir gal.
En lige saa sørgelig som sandfærdig Vise om
Naturens Grumhed. Kan i festlig Stund benyttes som
"Sang for Damerne" - dog paa eget Ansvar! Melodien
har grasseret et Par Gange før. Sidst kom den li'e
fra Svendborg av.
(1 stk. originaltegning i sort/hvid med påklæbet
tekst og noder.)
Anvendt 1 - Marts 1959.
Motiv 7: En stor papegøje har grevet fat i en
mands buksebag med sine kløer, og flyver afsted
med ham.
Tekst: Rovfuglen.
Naar Zoologisk fylder Aa
saa' der mægtig Postyr.
Saa faar Publikum Gaver,
Baade Blomster og Dyr.
Se, den første fik en Ged
og den anden en Buket,
og den tredje, han fik ROVFUGL
han gik ind ud'n Billet!
Ved en Fugleskydningsfest,
hvor du skyder Papegøjen,
faar du saa mange Fugle,
saa du tror, det er Løgn.
For det første: Papegøjen.
For det andet: Lille Fugl i Sølv,
For det tredje faar du en ROVFUGL
hvis du ikke gie Øl!
Derhjemme hos Mor
staar Middagen klar,
men Menyn kommer an paa,
hvad Dato vi har:
Hver den første faar vi Gaas.
Hver den anden slikker vi Fad.
Hver den tredje faar vi en ROVFUGL *),
hvis vi be'r Mor om mad!
Jeg skal pantes for skat,
men lad gaa, - jeg er rar.
Vores Ven, Kongens Foged,
han faar, hvad jeg har:
For det første min Ondulat.
For det andet mit Klaver.
For det tredje faar han en ROVFUGL * *),
Gaa paa Jagt - pif paf puf -
har jeg altid ku' li'.
dengang jeg var ti.
Først saa - bum! - fik jeg en Stork.
Og saa - bum! - fik jeg en Stær.
Og saa - bum-bum! - fik jeg en ROVFUGL,
jeg havde taget Fars Gevær!
Der er tre grimme Fjæs,
som mit Hjerte staar nær:
Min Rivals og min Chefs og
min Svigermor især.
Se, det første logner et Nul.
Og det andet hænger i Lag.
Og det tredje ligner en ROVFUGL * * *),
der har holdt flyttedag.
Nu er Visen forbi,
men førend jeg gaar,
sku' den gerne ha' Bifald,
og det v'ed jeg, den faar.
For det første er den go'.
For det andet er den skarp.
For det tredje v'edI, hvad I faar,
hvis jeg ikke faar Klap!
*) F.Eks. stegt Krage. * *) Udstoppet Ugle. * * *)
Jfr. Udtrykket "Rovfugleprofil".
Dette var først tænkt som et monumentalt Drapa
over Danmarks uddøende Rovfugle. Men en flammende
Propagandatale af Lægekomponisten JENS CHRISTIAN
HOSTRUP, vedrørende norsk Visedigtnings
uskyldsdjærve Brug af salig Holbergs ligefremme
Glossarium distraherende saadan i Arbejdet, at det
paatænkte S torværk kun blev til nedenstaaende
upræstentiøse Vise paa en gammel Vagabondmelodi,
der ogsaa har kendt bedre Dage. - Ak, ja...
(1 stk. originaltegning i sort/hvid med påklæbet
tekst og noder.)
Anvendt 10 - Maj 1959.
Motiv 8: Et ung par står i en rosenhave, et slot
ses i baggrunden.
Tekst: Løft ikke glasset.
Shakespeares Kammerat og Kollega, BEN JONSON, af
hvis Dramaer "Volpone" er det mest kendte, skrev i
1616 den lille, galante Kærlighedssang, der her
bringes i ret fri Gengivelse. Den yndefulde
Melodi, hvis Komponist ikke kendes, er maaske
halvandethundrede Aar yngere.
Løft ikke Glasset, - løft dine Øjne,
saa drikker mit Blik dit blik.
Rører min Mund blot Glasset, du tømte,
hvad Vin er saa bedre Drik?
For Hjerternes Tørst
har Bægerets Bund
kun endnu skarpere Luer,
kunde jeg presse Gudernes Druer,
jeg pressede dog helst din Mund.
Da vi gik Tur, jeg plukkede en Rose,
son snart vilde falme hen;
du holdt den varsomt op mod dit Ansigt
og gav mig den saa igen.
Nu blomstrer den op,
med Knopper paa Vej,
i rosenrødmende Skærhed;
men den har glemt sin Duft i din Nærhed,
nu dufter den kun af dig!
(1 stk. originaltegning i sort/hvid med påklæbet
tekst og noder.)
Motiv 9: En ung mand løber efter en ung pige i en
skov.
Tekst: Ekkopigen.
Ekkopigen sover inde
dybest i sin Skov.
Flygter straks, naar én vil finde
Stedet, hvor hun sov.
Ekkopige, Ekkopige,
hvorfor blev du skræmt?
Dronning i mit Drømmerige,
kuk, hvor er du gemt!
Kuk! Her er jeg gemt!
Du finder mig nemt.
Søg igen, - jeg var her lige.
Kuk, - nu er jeg gemt!
Drengen kaldte, Drengen søgte,
Stemmen lød saa nær.
Svar, der kom for straks at flygte,
Kuk bag alle Træer.
Hvert Minut blev Pigens kvikke
Vilje ombestemt:
Hvor hun kaldte, var hun ikke ...
Kuk, hvor er du gemt!
Kuk ... hvor er jeg gemt?
Hvem véd det bestemt?
Søg med Ord og søg med Blikke.
Kuk ... hvor er du gemt?
EKKO er en Skovnymfe, lokkede og uberegnelig.
Aldrig ved man, hvor man har hende, aldrig kan man
komme hende helt ind paa Livet, ganske som det kan
være Tilfældet med mere jordiske Nymfer. -
Melodien er nemmere, end den ser ud: En Leg paa
lutter sorte Tagenter, med kun én eneste Gang en
hvid.
(1 stk. originaltegning i hvid/sort med påklæbet
tekst og noder.)
(1 stk. lille blåt hefte der indeholder to tekster
med noder.)
Tekst 1: Verdens mest udbredte, varierede og
sejglivede folkevise er vistnok "Barb'ry Ellen",
der her gengiver med sin nu mest beskyttende
melodi, som har holdt sig ialrfald 300 aar.
Den skjulte Orm gør Æblet sygt,
skønt det er smukt i Skrællen.
Og Stoltheds Orm aad i Hjertet stygt
den unge Barbro Ellen.
Den unge John, hos hvem vi véd
at Troskab kun var sjælen,
laa syg til Døden af Kærlighed
til stolte Barbro Ellen.
Hans tjener kom til hende hen
med Bud fra Sygecellen:
"Kun eet paa Jord gør ham rask igen,
et Kys af Barbro Ellen!"
Men Sol gik ned, og steg af Sø.
Saa kom hun, sent paa Kvælden:
"Om du vil leve, om du vil dø,
er eet for Barbeo Ellen!
Hvad skylder jeg dig? - Ingenting!
Og jeg betaler Gælden.
Du gik engang, uden Ord og Ring,
og nu gaar Barbro Ellen!"
Og Døren slog. Og alt blev tyst.
Og Lyset sank i Tællen.
Det sidste Suk fra hans unge Bryst
det lød som "Barbro Ellen!"
"Aah Mor, Drøm han tog min Haand.
Hvad hjalp mig al min Sprællen?
Mit Hjerte er hod den døde John,
nu dør din Barbro Ellen!"
Hos den, hvis Synd forvoldte Død,
Dèr gror kun Brændeælden.
Hvad Spirer steg da af Jordens Skød
for John og Barbro Ellen?
Dèr knytter nu sit Blomsterbaand
en Rose, rød og sjælden,
fra Barbro Ellen og hen til John,
fra John til Barbro Ellen.
Tekst 2: Den Ko, Lars Spillemand fik hjem
fra Julemarked, var et Særsyn blandt Kø'r
for den malkede efter sin Malkers Humør.
Var det hans Eddertudse af en
Bedstemor, der gav dens Yver et Fur,
var dens Mælk baade blaaskummet,
grumset og sur.
Men til hans søde, bløde, kælne
Kyssepige har den altid kun haft
rigtig tyk, tyk, tyk Fløde med Kirsebærsaft.
Og naar Lars Spillemand sang Tarabumdia,
mens han greb fat og sa' Haps,
saa blev Koen saa glad at den malkede Snaps.
Men dersom Malkeren er én som
du - og - jeg og hverken ond eller go',
gir den 2 Liter Sød som enhver anden Ko.
Ja, her er Visen i Virkeligheden
SNIP SNAP SNUDE - ude; men i passende
Situationer kan den udvides med dette Vers,
hvis Slutlinje er behageligt afkortet:
Naa, Skidt! Vi gør alli'vel som Lars Spillemand
og griber fat og si'r Haps:
SNIP SNAP SNAPS.
(1 stk. Visebog uden illustrationer, tekst og
noder.)
(1 stk. brev.)
Kære Unger mann. Hermed lidt Visestof for at holde
dig a jour.
Du skulle have faaet Melodier til alt det
vedlagte, undtagen
den om Adam og Pyjamas'en. Du ser, at en af
Viserne maa vente
til Foraarstid, de andre er ikke tidsbundne.
Iøvrigt er her et
nogenlunde Tidsskema, saadan som jeg kunde tænke
mig Rækkefølgen,
primært og subsidiært:
Januar d. 18: Lillegriss.
d. 25: Viljestyrke.
Februar d. 1: Folkevise i Moll (KAMPMANN)
d. 8: Under Nattens Maane
(AU CLAIR)
d. 15: En falden Kvinde /
Kære, her er mit Hjerte.
d. 22: To Mand frem for en
Jomfru / NUR; VER DIE SEHNSUCHT KENNT.
Marts d. 1: Flaskeposten.
d. 8: Dry Madeira.
d. 15: Visen om Skøn Edderkop.
d. 22: Vilde Fugle.
d. 29: Hjertet.
April d. 5: Rovfuglen.
d. 12: Jeg elsker dig / Vinden
i Græsset.
d. 19: Ung og aldrig Kysset.
d. 26: Barbro Ellen.
Maj d. 3: Hvorfor? - Derfor!
d. 10: Kærlighedens Levnedsløb
/ Vinden i Græsset.
d. 17: Færdig med dig!!!
d. 24: Stakkels Svirfar!
d. 31: Fløjte og Luth.
Juni d. 7: EKKO - Pigen.
d. 14: Den kolde Nattedug.
d. 21: Løft ikke Glasset (DRIK
TO ME ONLY -)
d. 28: I Kysse - Peters Have
.
Og saa er det første halve Aar gaaet.
Selvfølgelig blir der Ændringer i overstaaende,
men i store Træk skulde det holde. Og kan du ikke
hos de styrende Magter forene dine Bønner med mine
om at faa farve paa engang imellem? Hilsen Poeten.
Proveniens: Arne Ungermann Jørgensen, 1902-1981, tegner.
Født 11.12.1902 i Odense, Død 25.2.1981 i
Humlebæk, begr. smst. Forældre: Kriminalass.,
senere politikommissær Jørgen Christian J. og
Mathilde Theodora Ungermann.
Uddannelse: Tekn. Sk., Odense; udl. som litograf
hos Hagen og Sørensen i 1922.
Rejser og udlandsophold: Tyskland 1929; Tyskland,
Østrig og Paris 1933; Frankrig 1948.
Stipendier og udmærkelser: Villiam H. Michaelsen
1934; Alfred Schmidt 1936; guldm., Paris 1937.
Stillinger og hverv: Delvis beskæftiget som tegner
i Odense fra 1922; Pol., reklameafd. fra 1924;
Tegner ved Pol. Magasin fra 1930; medred. fra
1946; suppl. i best. for Tegnerforb. 1932; medarb.
ved Vild Hvede, Kulturkampen, Aandehullet,
Blæksprutten, Pindsvinet, Svikmøllen og Alt for
børn.
Iflg. Weilbachs Kunstnerleksikon1998:
Udstillinger: Dansk Kunststævne, Forum 1929;
Foraarsudstillingen, Odense, 1932; Grønningen
1932-33, 1935-36, 1940, 1944, 1949;
verdensudstillingen, Paris 1937; Tokio 1937; Fyens
Forum 1940; Tegneudstilling i Kunstmus. 1940-41;
Vild Hvede Udstilling 1941, 1948; Dansk
Kunsthåndværk, samme sted. 1942; S.A.K., Svendborg
1945; Separatudstillinger: Illustrationer og
bogomslag, Kunstindustrimuseet, Kbh. 1940.
Arne Ungermann nærmede sig som uddannet litograf
kunsten sidelæns, og han var fortrolig med et
avismiljø og de grafiske discipliners voksende
betydning, før han i 1930 tog springet fra
Politikens reklameafdeling til Margasinet, hvor
han fra begyndelsen med en Karsk og usentimental
sans for både det jordnære og sjælens små
kringelkroge skulle blive en af de uforlignelige
danske illustratorer, der formåede både at
akkompagnere og udvide en tekst. U. havde da gjort
sig bekendt med den voksende reklameindustris sans
for blikfanget samt orienteret sig i ikke mindst
den slagkraftige og målrettede sovjetiske tegneog
plakatkunst, der samtidig ledte den nære kollega,
Sikker Hansen, i en helt anden retning. U. er
dansk mod det halvengelske i sine elegante
afdækninger af bedsteborgerlighedens skjulte
drømme, mens der er et indforstået smil i
fremstillingen af hans skjulte kærlighed, husalfen
Hanne Hansen. Der kan være en grumhed, som mere
glæder end den forskrækker i foredraget, og U.
trivedes ikke bedre, end når han gav alt magt til
barnet i sig selv og blev Palle alene i verden,
Abel Spendabel eller selve Okker Gokker
Gummiklokker. Det er tidlige værker, men U.s
indsats er i sjælden grad uden højdepunkter, fordi
den fra begyndelsen til enden var så ensartet
suveræn, livsnær og varm.
Litteratur: Egon Mathiesen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri,1933, 41f; Merete Bodelsen i:
Bogvennen, 1934, 13-15; K. Pontoppidan i: Samm,
1940, 271-77; Svend Rindholti: Samleren, 1940,
174-76; Laur. Nielsen: Den Danske Bog, 1941;
Merete Bodelsen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri, 1941, 28; Jens Kruuse: Humorister,
1944; Saadan tegner vi, 1945; Satire og Humor,
1946; W. Schwartz: Dansk Illustrationskunst, 1949:
Stedsegrønne Streger, Danske bladtegnere gennem 25
år, 1959; Danske Illustratorer 1910-1960, 1960;
P.G. Thye: A.rne Ungermann, Odense Bymuseum, 1977:
Bogen i trediverne, 1980; Bo Bramsen:
Politiken,1984.
(uddrag af Weilbachs Dansk Kunsterleksikon, 1998,
bd. 8 s. 423ff; skrevet af Hans Edvard
Nørregård-Nielsen)
-------------------------------------------------
--------------
Ved en bevilling på 260.000 kr. fra Knud Højgaards
Fond erhvervede museet 29.05 2001 samlingen fra
Arne Ungermanns datter, Line Ungermann. Samlingens
købesum var 150.000 kr.
Resten af beløbet var øremærket konservering og
restaurering.
Forfatter: Poeten.
Titel: Poetens Viser.
Layout: Arne Ungermann. (?)
Indhold: Div. viser af Poeten med illustrationer af Ungermann.
Format: Div. mål.
Periode: 1900-tal.
