Billede

Tegning: Pigen der lærte trolddom

Inventarnummer
DMM/01485x109012

Om genstanden

Originaltegning: Arne Ungermann.

Materialet består af en originaltegning i
sort/hvid. Anvendt i bogen: SAGN OG HISTORIER FRA
KØBENHAVN OG OMEGN på side 33. Udvalgt og indledet
af Henning Henningsen. Med tegninger af Arne
Ungermann. Udgivet af FORENINGEN FREMTIDEN
København 1950.
(Titel og tekst er taget fra bogen).

Motiv: Gryder, potter og kander danser rundt om en
lille forfærdet tyk kone.
Titel: PIGEN DER LÆRTE TROLDDOM.
Tekst: I Frue Fattigskole i København var der en
lille Pige, som en Dag havde sagt til de andre
Børn, at om de havde Lyst at se det, saa skulde
alle Rokkehjulene paa een Gang gaa af sig selv.
Det vilde Børnene gerne se, og saa lod hun da alle
Hjulene snurre, og lidt efter sagde hun blot: "Nu
skal de staa!" og saa stod de. Og det havde hun
lært af sin Moster. Samme lille Pige var i Huset
hos en fattig Kone i København, hos hvem der
logerede en Snedkersvend. Men både Konen og
Svenden var slemme ved Pigen. Saa en Dag bad hun
for at hævne sig alt Snedkerens Værktøj og alle
Konens Gryder og Potter danse rundt paa Gulvet, og
det gjorde de ogsaa til Konens stor Forfærdelse.
Da Pigen nu havde faaet sin Lyst styret, saa vilde
hun standse dem igen, men alt hvad hun sagde eller
gjorde hjalp lige meget; hendes Moster havde lært
hende at standse Rokkehjulet, men ikke andre Ting.
Det blev da altsammen ved at danse, ned ad
Trapperne og ud paa Gaden, saa alle Folk stimlede
sammen for at se det. Og saa kom Politiet og
arresterede Pigen, som tilstod, at hun havde lært
Kunsten af sin Moster. Pigen slap da med nogle
Ris, men Mosteren, som boede i Vartov, kom i
Spindehuset.

Proveniens: Arne Ungermann Jørgensen, 1902-1981, tegner.

Født 11.12.1902 i Odense, Død 25.2.1981 i
Humlebæk, begr. smst. Forældre: Kriminalass.,
senere politikommissær Jørgen Christian J. og
Mathilde Theodora Ungermann.

Uddannelse: Tekn. Sk., Odense; udl. som litograf
hos Hagen og Sørensen i 1922.

Rejser og udlandsophold: Tyskland 1929; Tyskland,
Østrig og Paris 1933; Frankrig 1948.

Stipendier og udmærkelser: Villiam H. Michaelsen
1934; Alfred Schmidt 1936; guldm., Paris 1937.

Stillinger og hverv: Delvis beskæftiget som tegner
i Odense fra 1922; Pol., reklameafd. fra 1924;
Tegner ved Pol. Magasin fra 1930; medred. fra
1946; suppl. i best. for Tegnerforb. 1932; medarb.
ved Vild Hvede, Kulturkampen, Aandehullet,
Blæksprutten, Pindsvinet, Svikmøllen og Alt for
børn.
Iflg. Weilbachs Kunstnerleksikon1998:
Udstillinger: Dansk Kunststævne, Forum 1929;
Foraarsudstillingen, Odense, 1932; Grønningen
1932-33, 1935-36, 1940, 1944, 1949;
verdensudstillingen, Paris 1937; Tokio 1937; Fyens
Forum 1940; Tegneudstilling i Kunstmus. 1940-41;
Vild Hvede Udstilling 1941, 1948; Dansk
Kunsthåndværk, samme sted. 1942; S.A.K., Svendborg
1945; Separatudstillinger: Illustrationer og
bogomslag, Kunstindustrimuseet, Kbh. 1940.

Arne Ungermann nærmede sig som uddannet litograf
kunsten sidelæns, og han var fortrolig med et
avismiljø og de grafiske discipliners voksende
betydning, før han i 1930 tog springet fra
Politikens reklameafdeling til Margasinet, hvor
han fra begyndelsen med en Karsk og usentimental
sans for både det jordnære og sjælens små
kringelkroge skulle blive en af de uforlignelige
danske illustratorer, der formåede både at
akkompagnere og udvide en tekst. U. havde da gjort
sig bekendt med den voksende reklameindustris sans
for blikfanget samt orienteret sig i ikke mindst
den slagkraftige og målrettede sovjetiske tegneog
plakatkunst, der samtidig ledte den nære kollega,
Sikker Hansen, i en helt anden retning. U. er
dansk mod det halvengelske i sine elegante
afdækninger af bedsteborgerlighedens skjulte
drømme, mens der er et indforstået smil i
fremstillingen af hans skjulte kærlighed, husalfen
Hanne Hansen. Der kan være en grumhed, som mere
glæder end den forskrækker i foredraget, og U.
trivedes ikke bedre, end når han gav alt magt til
barnet i sig selv og blev Palle alene i verden,
Abel Spendabel eller selve Okker Gokker
Gummiklokker. Det er tidlige værker, men U.s

indsats er i sjælden grad uden højdepunkter, fordi
den fra begyndelsen til enden var så ensartet
suveræn, livsnær og varm.

Litteratur: Egon Mathiesen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri,1933, 41f; Merete Bodelsen i:
Bogvennen, 1934, 13-15; K. Pontoppidan i: Samm,
1940, 271-77; Svend Rindholti: Samleren, 1940,
174-76; Laur. Nielsen: Den Danske Bog, 1941;
Merete Bodelsen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri, 1941, 28; Jens Kruuse: Humorister,
1944; Saadan tegner vi, 1945; Satire og Humor,
1946; W. Schwartz: Dansk Illustrationskunst, 1949:
Stedsegrønne Streger, Danske bladtegnere gennem 25
år, 1959; Danske Illustratorer 1910-1960, 1960;
P.G. Thye: A.rne Ungermann, Odense Bymuseum, 1977:
Bogen i trediverne, 1980; Bo Bramsen:
Politiken,1984.
(uddrag af Weilbachs Dansk Kunsterleksikon, 1998,
bd. 8 s. 423ff; skrevet af Hans Edvard
Nørregård-Nielsen)
-------------------------------------------------
--------------
Ved en bevilling på 260.000 kr. fra Knud Højgaards
Fond erhvervede museet 29.05 2001 samlingen fra
Arne Ungermanns datter, Line Ungermann. Samlingens
købesum var 150.000 kr.

Resten af beløbet var øremærket konservering og
restaurering.

Titel: PIGEN DER LÆRTE TROLDDOM.
Motiv: Gryder, potter og kander danser rundt om en lille fo...
Kunstner: Arne Ungermann.
Farve: Sort/hvid.
Stand: God.
Format: 205x245mm.
Periode: 1950.

Tilknyttet sag

Arne Ungermanns samling af originaltegninger til bøger, skitser, plakater m.m. DMM/01485

Undersøgelsessag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
H.C. Andersens skærmbræt (Firefløjet skærm) 1873-74

Løsøre

H.C. Andersens skærmbræt (Firefløjet skærm) 1873-74

1841

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.