Om genstanden
Tegneserie, originaltegning: Arne Ungermann.
Materialet består af fire forskellige små originaltegninger i sort/hvid med lidt lyseblå farve der er lagt på i hånden, som er påklæbet på et ark. Under hver af de påklæbede tegninger er lavet en skitse til tegningerne på selve arket.
Både tegninger og tekster er lavet af Arne Ungermann. Anvendt med en hel side i Magasinet som løbende serie. (Teksten er taget fra det førte motiv på arket).
Kunstner: Arne Ungermann.
Motiv: Fire forskellige små tegninger.
Titel: Hanne Hansen.
Tekst: Børn leger ikke netop roligt, saa vil man ha' det lidt i Fred, og snakke sammen lidt fortroligt, maa man vist helle're lege med.
HUSASSISTENTEN - TIL KÆRLIG ERINDRING.
I sin bog "Danske streger" fra 1946 skriver Jens Kruuse om Arne Ungermann, "at han er forbløffende ved, dels at være den mest alsidige tegner, der har virket i dansk kunst, dels at være den, der besidder mest litterær begavelse". Alsidigheden hos Ungermann er ikke svær at konstatere, blot et overfladisk blik på hans værk er nok. Plakaterne, bogomslag, bogillustrationer, aktuelle og satiriske tegninger, illustrerede børnebøger - og tegneserier! Det sproglige talent lader lige så let konstatere: se blot på én af hans mange tegninger forsynet med en ledsagende tekst (eller omvendt, måske!). Hans sprog er lige som hans tegnestil elegant, præcist, medtager ikke noget overflødigt, fantasifuldt, kærligt og skarpt på samme tid. Og så er han tilmed en versemager og rimsmed af de allerbedste hertillands. Begge disse egenskaber, alsidigheden og den dermed forbundne lyst til at prøve nye ting, og det sproglige talent, førte helt naturligt til, at Ungermann forsøgte sig med tegneserien, som jo netop er den ultimative forening af tekst og billede. Men det blev til mere end forsøg, det blev til en af de bedste, ja, måske den bedste danske tegneserie overhovedet: "Hanne Hansen ".
Tiden er 1935. Arne Ungermann havde siden 1930 været medarbejder ved Politikens Magasinet. Bladets daværende redaktør, Viggo Cavling, mente, at bladet kunne bruge en tegneserie, der i modsætning til den allerede løbende serie, "Prins Pilfinger" af Ingvar, henvendte sig til et voksent publikum. Ungermann fik overdraget opgaven, og resultatet blev "Hanne Hansen". Når valget faldt på en husassistent som gennemgående figur, var det fordi Ungermann følte, at denne vigtige, men ofte nedvurderede profession burde trækkes frem i lyset og fordi hun med mellemrum kunne skifte plads og derved føre nye miljøer ind i serien. Det gik dog ikke helt sådan. Hanne forblev trofast i pladsen hos familien Olsen i tyve år, indtil hun endelig efter Magasinets læsere allernådigst havde sagt ja fik lov til at blive gift med sin lige så trofaste tilbeder siden 1936, Brille. Sidstnævnte var iøvrigt modelleret over en kollega fra Politikens Hus: Sven Sabroe alias Bro Brille. "Hanne Hansen" gik i Magasinet fra slutningen af 1935 til begyndelsen af 1958 med nogle få, korte afbrydelser. En af disse var i 1946, da Ungermann blev billedredaktør for bladet og som en af sine første handlinger i denne egenskab fyrede Hanne på gråt papir. Men læserne - og måske også Ungermann selv - kunne ikke undvære hende, og hun var snart tilbage i Magasinets spalter igen, men fra da af fik hun kun en halvside ad gangen, i modsætning til den hele side, hun havde disponeret over til da.
Serien ændrede også karakter en smule. Hannes person og hendes følelser og stemninger havde altid været det væsentligste i serien, men den omgivende verden fik ofte lov til at fungere som baggrund, hvorved serien kom til at give et omend noget begrænset, men særdeles fængslende billede af tiden lige før og under 2. verdenskrig. Men fra 1946 lægges der mere vægt på at beskrive Hannes følelser, hendes forhold til sine nærmeste og almindelige hverdagssituationer inden for privatfæren. Det omgivende samfund bliver trængt mere og mere i baggrunden. Hvorvidt dette skyldes en nødvendig begrænsning på grund af den mindre plads, der var til rådighed, eller var et udtryk for den indre immigration som på mange måder karakteriserede efterkrigstiden, er svært at sige.
Men populær var Hanne stadigvæk. Da læserne blev bedt om at tage stilling til, om Hanne måtte gifte sig med Brille, kom der 10.000 svar. Og populær havde hun altid været. I hendes beskende charme, hendes kækhed og gåpåmod, hendes gode humør og hendes evne til at klare dagligdagens besværligheder (fru Olsen!), fandt de fleste noget meget dansk som umiddelbart kunne identificere sig med.
Men tiden løb (desværre eller heldigvis efter behag) fra "Hanne Hansen". Husassistenten var i efterkrigstidens Danmark en uddøende profession og Hannes forvandling til hjemmegående husmor var ikke nok til at redde hende. Set fra idag fremstår serien ikke alene som et af Arne Ungermanns hovedværker, men som et billede fra et stykke forsvundet Danmark. Som et gravmæle over en gruppe kvinder der levede og arbejdede under vilkår, der selv med datidens målestok var lidet misundelsværdige. Noget smukkere gravmæle kan næppe nogen ønske sig.
Proveniens: Arne Ungermann Jørgensen, 1902-1981, tegner.
Født 11.12.1902 i Odense, Død 25.2.1981 i Humlebæk, begr. smst. Forældre: Kriminalass., senere politikommissær Jørgen Christian J. og Mathilde Theodora Ungermann.
Uddannelse: Tekn. Sk., Odense; udl. som litograf hos Hagen og Sørensen i 1922.
Rejser og udlandsophold: Tyskland 1929; Tyskland, Østrig og Paris 1933; Frankrig 1948.
Stipendier og udmærkelser: Villiam H. Michaelsen 1934; Alfred Schmidt 1936; guldm., Paris 1937.
Stillinger og hverv: Delvis beskæftiget som tegner i Odense fra 1922; Pol., reklameafd. fra 1924; Tegner ved Pol. Magasin fra 1930; medred. fra 1946; suppl. i best. for Tegnerforb. 1932; medarb. ved Vild Hvede, Kulturkampen, Aandehullet, Blæksprutten, Pindsvinet, Svikmøllen og Alt for børn.
Iflg. Weilbachs Kunstnerleksikon1998: Udstillinger: Dansk Kunststævne, Forum 1929; Foraarsudstillingen, Odense, 1932; Grønningen 1932-33, 1935-36, 1940, 1944, 1949; verdensudstillingen, Paris 1937; Tokio 1937; Fyens Forum 1940; Tegneudstilling i Kunstmus. 1940-41; Vild Hvede Udstilling 1941, 1948; Dansk Kunsthåndværk, samme sted. 1942; S.A.K., Svendborg 1945; Separatudstillinger: Illustrationer og bogomslag, Kunstindustrimuseet, Kbh. 1940.
Arne Ungermann nærmede sig som uddannet litograf kunsten sidelæns, og han var fortrolig med et avismiljø og de grafiske discipliners voksende betydning, før han i 1930 tog springet fra Politikens reklameafdeling til Margasinet, hvor han fra begyndelsen med en Karsk og usentimental sans for både det jordnære og sjælens små kringelkroge skulle blive en af de uforlignelige danske illustratorer, der formåede både at akkompagnere og udvide en tekst. U. havde da gjort sig bekendt med den voksende reklameindustris sans for blikfanget samt orienteret sig i ikke mindst den slagkraftige og målrettede sovjetiske tegneog plakatkunst, der samtidig ledte den nære kollega, Sikker Hansen, i en helt anden retning. U. er dansk mod det halvengelske i sine elegante afdækninger af bedsteborgerlighedens skjulte drømme, mens der er et indforstået smil i fremstillingen af hans skjulte kærlighed, husalfen Hanne Hansen. Der kan være en grumhed, som mere glæder end den forskrækker i foredraget, og U. trivedes ikke bedre, end når han gav alt magt til barnet i sig selv og blev Palle alene i verden, Abel Spendabel eller selve Okker Gokker Gummiklokker. Det er tidlige værker, men U.s indsats er i sjælden grad uden højdepunkter, fordi den fra begyndelsen til enden var så ensartet suveræn, livsnær og varm.
Litteratur: Egon Mathiesen i: Nyt Tidsskrift for Kunstindustri,1933, 41f; Merete Bodelsen i: Bogvennen, 1934, 13-15; K. Pontoppidan i: Samm, 1940, 271-77; Svend Rindholti: Samleren, 1940, 174-76; Laur. Nielsen: Den Danske Bog, 1941; Merete Bodelsen i: Nyt Tidsskrift for Kunstindustri, 1941, 28; Jens Kruuse: Humorister, 1944; Saadan tegner vi, 1945; Satire og Humor, 1946; W. Schwartz: Dansk Illustrationskunst, 1949: Stedsegrønne Streger, Danske bladtegnere gennem 25 år, 1959; Danske Illustratorer 1910-1960, 1960; P.G. Thye: A.rne Ungermann, Odense Bymuseum, 1977: Bogen i trediverne, 1980; Bo Bramsen: Politiken,1984. (uddrag af Weilbachs Dansk Kunsterleksikon, 1998, bd. 8 s. 423ff; skrevet af Hans Edvard Nørregård-Nielsen)
---------------------------------------------------------------
Ved en bevilling på 260.000 kr. fra Knud Højgaards Fond erhvervede museet 29.05 2001 samlingen fra Arne Ungermanns datter, Line Ungermann. Samlingens købesum var 150.000 kr.
Resten af beløbet var øremærket konservering og restaurering.
Kunstner: Arne Ungermann.
Motiv: Fire forskellige små tegninger.
Titel: Hanne Hansen.
Tekst: Børn leger ikke netop roligt, saa vil man ha' det...
Anvendt i: Magasinet med en hel side som løbende tegneserie.
Format: 440x395mm.
Periode: 1935-1946.
