Om genstanden
Tegneserie: Arne Ungermann.
Materialet består af en løs avisside der er revet
ud af Magasinet, på siden er tryk seks Forskellige
små tegninger i farver. Både tegninger og tekster
er lavet af Arne Ungermann. Anvendt med en hel
side i Magasinet som løbende serie.
(Teksten er taget fra alle motiverne på arket).
Kunstner: Arne Ungermann.
Motiv: Seks forskellige små tegninger.
Titel: Hanne Hansen.
Tekst: Naar man skal ud og staa paa Ski saa maa
man være smart, fordi hvis man er af den rette
Slags, en Fotograf man træffer straks. Og er man
rigtig smart, som Hanne..... placeres Billedet
saadanne!
HUSASSISTENTEN - TIL KÆRLIG ERINDRING.
I sin bog "Danske streger" fra 1946 skriver Jens
Kruuse om Arne Ungermann, "at han er forbløffende
ved, dels at være den mest alsidige tegner, der
har virket i dansk kunst, dels at være den, der
besidder mest litterær begavelse".
Alsidigheden hos Ungermann er ikke svær at
konstatere, blot et overfladisk blik på hans værk
er nok. Plakaterne, bogomslag, bogillustrationer,
aktuelle og satiriske tegninger, illustrerede
børnebøger - og tegneserier! Det sproglige talent
lader lige så let konstatere: se blot på én af
hans mange tegninger forsynet med en ledsagende
tekst (eller omvendt, måske!). Hans sprog er lige
som hans tegnestil elegant, præcist, medtager ikke
noget overflødigt, fantasifuldt, kærligt og skarpt
på samme tid. Og så er han tilmed en versemager og
rimsmed af de allerbedste hertillands.
Begge disse egenskaber, alsidigheden og den dermed
forbundne lyst til at prøve nye ting, og det
sproglige talent, førte helt naturligt til, at
Ungermann forsøgte sig med tegneserien, som jo
netop er den ultimative forening af tekst og
billede. Men det blev til mere end forsøg, det
blev til en af de bedste, ja, måske den bedste
danske tegneserie overhovedet: "Hanne Hansen ".
Tiden er 1935. Arne Ungermann havde siden 1930
været medarbejder ved Politikens Magasinet.
Bladets daværende redaktør, Viggo Cavling, mente,
at bladet kunne bruge en tegneserie, der i
modsætning til den allerede løbende serie, "Prins
Pilfinger" af Ingvar, henvendte sig til et voksent
publikum. Ungermann fik overdraget opgaven, og
resultatet blev "Hanne Hansen". Når valget faldt
på en husassistent som gennemgående figur, var det
fordi Ungermann følte, at denne vigtige, men ofte
nedvurderede profession burde trækkes frem i lyset
og fordi hun med mellemrum kunne skifte plads og
derved føre nye miljøer ind i serien. Det gik dog
ikke helt sådan. Hanne forblev trofast i pladsen
hos familien Olsen i tyve år, indtil hun endelig
efter Magasinets læsere allernådigst havde sagt ja
fik lov til at blive gift med sin lige så
trofaste tilbeder siden 1936, Brille. Sidstnævnte
var iøvrigt modelleret over en kollega fra
Politikens Hus: Sven Sabroe alias Bro Brille.
"Hanne Hansen" gik i Magasinet fra slutningen af
1935 til begyndelsen af 1958 med nogle få, korte
afbrydelser. En af disse var i 1946, da Ungermann
blev billedredaktør for bladet og som en af sine
første handlinger i denne egenskab fyrede Hanne på
gråt papir. Men læserne - og måske også Ungermann
selv - kunne ikke undvære hende, og hun var snart
tilbage i Magasinets spalter igen, men fra da af
fik hun kun en halvside ad gangen, i modsætning
til den hele side, hun havde disponeret over til
da.
Serien ændrede også karakter en smule. Hannes
person og hendes følelser og stemninger havde
altid været det væsentligste i serien, men den
omgivende verden fik ofte lov til at fungere som
baggrund, hvorved serien kom til at give et omend
noget begrænset, men særdeles fængslende billede
af tiden lige før og under 2. verdenskrig.
Men fra 1946 lægges der mere vægt på at beskrive
Hannes følelser, hendes forhold til sine nærmeste
og almindelige hverdagssituationer inden for
privatfæren. Det omgivende samfund bliver trængt
mere og mere i baggrunden. Hvorvidt dette skyldes
en nødvendig begrænsning på grund af den mindre
plads, der var til rådighed, eller var et udtryk
for den indre immigration som på mange måder
karakteriserede efterkrigstiden, er svært at sige.
Men populær var Hanne stadigvæk. Da læserne blev
bedt om at tage stilling til, om Hanne måtte gifte
sig med Brille, kom der 10.000 svar. Og populær
havde hun altid været. I hendes beskende charme,
hendes kækhed og gåpåmod, hendes gode humør og
hendes evne til at klare dagligdagens
besværligheder (fru Olsen!), fandt de fleste noget
meget dansk som umiddelbart kunne identificere sig
med.
Men tiden løb (desværre eller heldigvis efter
behag) fra "Hanne Hansen". Husassistenten var i
efterkrigstidens Danmark en uddøende profession og
Hannes forvandling til hjemmegående husmor var
ikke nok til at redde hende. Set fra idag fremstår
serien ikke alene som et af Arne Ungermanns
hovedværker, men som et billede fra et stykke
forsvundet Danmark. Som et gravmæle over en gruppe
kvinder der levede og arbejdede under vilkår, der
selv med datidens målestok var lidet
misundelsværdige. Noget smukkere gravmæle kan
næppe nogen ønske sig.
Proveniens: Arne Ungermann Jørgensen, 1902-1981, tegner.
Født 11.12.1902 i Odense, Død 25.2.1981 i
Humlebæk, begr. smst. Forældre: Kriminalass.,
senere politikommissær Jørgen Christian J. og
Mathilde Theodora Ungermann.
Uddannelse: Tekn. Sk., Odense; udl. som litograf
hos Hagen og Sørensen i 1922.
Rejser og udlandsophold: Tyskland 1929; Tyskland,
Østrig og Paris 1933; Frankrig 1948.
Stipendier og udmærkelser: Villiam H. Michaelsen
1934; Alfred Schmidt 1936; guldm., Paris 1937.
Stillinger og hverv: Delvis beskæftiget som tegner
i Odense fra 1922; Pol., reklameafd. fra 1924;
Tegner ved Pol. Magasin fra 1930; medred. fra
1946; suppl. i best. for Tegnerforb. 1932; medarb.
ved Vild Hvede, Kulturkampen, Aandehullet,
Blæksprutten, Pindsvinet, Svikmøllen og Alt for
børn.
Iflg. Weilbachs Kunstnerleksikon1998:
Udstillinger: Dansk Kunststævne, Forum 1929;
Foraarsudstillingen, Odense, 1932; Grønningen
1932-33, 1935-36, 1940, 1944, 1949;
verdensudstillingen, Paris 1937; Tokio 1937; Fyens
Forum 1940; Tegneudstilling i Kunstmus. 1940-41;
Vild Hvede Udstilling 1941, 1948; Dansk
Kunsthåndværk, samme sted. 1942; S.A.K., Svendborg
1945; Separatudstillinger: Illustrationer og
bogomslag, Kunstindustrimuseet, Kbh. 1940.
Arne Ungermann nærmede sig som uddannet litograf
kunsten sidelæns, og han var fortrolig med et
avismiljø og de grafiske discipliners voksende
betydning, før han i 1930 tog springet fra
Politikens reklameafdeling til Margasinet, hvor
han fra begyndelsen med en Karsk og usentimental
sans for både det jordnære og sjælens små
kringelkroge skulle blive en af de uforlignelige
danske illustratorer, der formåede både at
akkompagnere og udvide en tekst. U. havde da gjort
sig bekendt med den voksende reklameindustris sans
for blikfanget samt orienteret sig i ikke mindst
den slagkraftige og målrettede sovjetiske tegneog
plakatkunst, der samtidig ledte den nære kollega,
Sikker Hansen, i en helt anden retning. U. er
dansk mod det halvengelske i sine elegante
afdækninger af bedsteborgerlighedens skjulte
drømme, mens der er et indforstået smil i
fremstillingen af hans skjulte kærlighed, husalfen
Hanne Hansen. Der kan være en grumhed, som mere
glæder end den forskrækker i foredraget, og U.
trivedes ikke bedre, end når han gav alt magt til
barnet i sig selv og blev Palle alene i verden,
Abel Spendabel eller selve Okker Gokker
Gummiklokker. Det er tidlige værker, men U.s
indsats er i sjælden grad uden højdepunkter, fordi
den fra begyndelsen til enden var så ensartet
suveræn, livsnær og varm.
Litteratur: Egon Mathiesen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri,1933, 41f; Merete Bodelsen i:
Bogvennen, 1934, 13-15; K. Pontoppidan i: Samm,
1940, 271-77; Svend Rindholti: Samleren, 1940,
174-76; Laur. Nielsen: Den Danske Bog, 1941;
Merete Bodelsen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri, 1941, 28; Jens Kruuse: Humorister,
1944; Saadan tegner vi, 1945; Satire og Humor,
1946; W. Schwartz: Dansk Illustrationskunst, 1949:
Stedsegrønne Streger, Danske bladtegnere gennem 25
år, 1959; Danske Illustratorer 1910-1960, 1960;
P.G. Thye: A.rne Ungermann, Odense Bymuseum, 1977:
Bogen i trediverne, 1980; Bo Bramsen:
Politiken,1984.
(uddrag af Weilbachs Dansk Kunsterleksikon, 1998,
bd. 8 s. 423ff; skrevet af Hans Edvard
Nørregård-Nielsen)
-------------------------------------------------
--------------
Ved en bevilling på 260.000 kr. fra Knud Højgaards
Fond erhvervede museet 29.05 2001 samlingen fra
Arne Ungermanns datter, Line Ungermann. Samlingens
købesum var 150.000 kr.
Resten af beløbet var øremærket konservering og
restaurering.
Kunstner: Arne Ungermann.
Motiv: Seks forskellige små tegninger.
Titel: Hanne Hansen.
Tekst: Naar man skal ud og staa på Ski saa maa man være...
Anvendt i: Magasinet med en hel side som løbende tegneserie.
Format: 395x280mm.
Periode: 1935-1946.
