Om genstanden
Småtryk (under 16 sider): Arne Ungermann.
Materialet består af en fotokopi skrevet om
Ungermann, taget fra Politiken lørdag 10. december
1977, fjorten trykte tegninger i sort/hvid samlet
i et lille gråt hæfte, hver tegning har en lille
undertekst samt syv løse tegninger uden tekst.
Titel:Den altid unge Ungermann.
Forfatter: Ole Storm.
Tekst: Den altid unge Ungermann.
Gode Tegnere er der ingen mangel på i
verdenskunsten, men de eminent gode er til enhever
tid store sjældentheder. Disse sidste er også
ulige fordelt, geografisk og i tid. Arne Ungermann
er enig med mig i, at i Nederlandene er den
statistiske forekomst af tegnekunstens mestre til
alle tider størst.
Her i Danmark har vi i nederlandsk format Arne
Ungermann, indentisk med dagbladet POLITIKEN.
I 1924 skete der to afgørende ting i Politikens
historie. Den unge tegner Ungermann kom fra Odense
Avis og gik ind ad Politikens svingdør ved
Rådhuspladsen, som alle nu efter filmen "Hærværk"
tror er badeanstalten København.
Tom Kristensen, den senere berømte og berygtede
forfatter til romanen "Hærværk" gik også i 1924
ind ad svingdøren og blev ansat af redaktør Henrik
Cavling som Litteraturkritiker.
Ungermann afsonede nogle år i Politikens
reklameafd., uden at tage skade på sin sjæl af
det. Han oplevede at se litteraturanmelderen gå og
smække med svingdøren i 1927.
Ungermann tegnede, måske i den anledning, den
lapsede digter og koblede hans navn til Johannes
V. Jensen utilnærmelige med en af sine berømte
kældermænd, de rædsomste og mest jubelvækkende i
brandere i Norden.
Mens Ungermann trådte reklametegneriets mølle,
tegnede han flittigt til Viggo F. Møllers
tidskrift "Ung Dansk Litteratur", der rummer den
geniale 25åriges første kunstnerisk suverene
arbejder.
Det ses, at han var klar over, hvad han ville,
og at han slap godt fra at tage sig et næsten
uopnådeligt forbillede som George Grosz.
Tre år senere var Ungermann fast etableret på
Politikens redaktion. Han og avisen blev
identiske. Hans daglige streg vil om små to år
have været at finde i POLITIKRN i halvtreds år.
LYKKELIGE AVISER rundt om i verden har tegnere,
der har gjort sig identiske med deres avis, eller
vist snarere har gjort avisen identisk med sig
selv. De er sjældne og dyrebare. Det er en sand
lykke for en avis at have en tegner, hvis
spændvidde rækker fra alvor til overstadig humor
og skarp satire, afbødet af hans elskede rædsomme
vitser, kældermændene.
Ole Storm.
Proveniens: Arne Ungermann Jørgensen, 1902-1981, tegner.
Født 11.12.1902 i Odense, Død 25.2.1981 i
Humlebæk, begr. smst. Forældre: Kriminalass.,
senere politikommissær Jørgen Christian J. og
Mathilde Theodora Ungermann.
Uddannelse: Tekn. Sk., Odense; udl. som litograf
hos Hagen og Sørensen i 1922.
Rejser og udlandsophold: Tyskland 1929; Tyskland,
Østrig og Paris 1933; Frankrig 1948.
Stipendier og udmærkelser: Villiam H. Michaelsen
1934; Alfred Schmidt 1936; guldm., Paris 1937.
Stillinger og hverv: Delvis beskæftiget som tegner
i Odense fra 1922; Pol., reklameafd. fra 1924;
Tegner ved Pol. Magasin fra 1930; medred. fra
1946; suppl. i best. for Tegnerforb. 1932; medarb.
ved Vild Hvede, Kulturkampen, Aandehullet,
Blæksprutten, Pindsvinet, Svikmøllen og Alt for
børn.
Iflg. Weilbachs Kunstnerleksikon1998:
Udstillinger: Dansk Kunststævne, Forum 1929;
Foraarsudstillingen, Odense, 1932; Grønningen
1932-33, 1935-36, 1940, 1944, 1949;
verdensudstillingen, Paris 1937; Tokio 1937; Fyens
Forum 1940; Tegneudstilling i Kunstmus. 1940-41;
Vild Hvede Udstilling 1941, 1948; Dansk
Kunsthåndværk, samme sted. 1942; S.A.K., Svendborg
1945; Separatudstillinger: Illustrationer og
bogomslag, Kunstindustrimuseet, Kbh. 1940.
Arne Ungermann nærmede sig som uddannet litograf
kunsten sidelæns, og han var fortrolig med et
avismiljø og de grafiske discipliners voksende
betydning, før han i 1930 tog springet fra
Politikens reklameafdeling til Margasinet, hvor
han fra begyndelsen med en Karsk og usentimental
sans for både det jordnære og sjælens små
kringelkroge skulle blive en af de uforlignelige
danske illustratorer, der formåede både at
akkompagnere og udvide en tekst. U. havde da gjort
sig bekendt med den voksende reklameindustris sans
for blikfanget samt orienteret sig i ikke mindst
den slagkraftige og målrettede sovjetiske tegneog
plakatkunst, der samtidig ledte den nære kollega,
Sikker Hansen, i en helt anden retning. U. er
dansk mod det halvengelske i sine elegante
afdækninger af bedsteborgerlighedens skjulte
drømme, mens der er et indforstået smil i
fremstillingen af hans skjulte kærlighed, husalfen
Hanne Hansen. Der kan være en grumhed, som mere
glæder end den forskrækker i foredraget, og U.
trivedes ikke bedre, end når han gav alt magt til
barnet i sig selv og blev Palle alene i verden,
Abel Spendabel eller selve Okker Gokker
Gummiklokker. Det er tidlige værker, men U.s
indsats er i sjælden grad uden højdepunkter, fordi
den fra begyndelsen til enden var så ensartet
suveræn, livsnær og varm.
Litteratur: Egon Mathiesen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri,1933, 41f; Merete Bodelsen i:
Bogvennen, 1934, 13-15; K. Pontoppidan i: Samm,
1940, 271-77; Svend Rindholti: Samleren, 1940,
174-76; Laur. Nielsen: Den Danske Bog, 1941;
Merete Bodelsen i: Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri, 1941, 28; Jens Kruuse: Humorister,
1944; Saadan tegner vi, 1945; Satire og Humor,
1946; W. Schwartz: Dansk Illustrationskunst, 1949:
Stedsegrønne Streger, Danske bladtegnere gennem 25
år, 1959; Danske Illustratorer 1910-1960, 1960;
P.G. Thye: A.rne Ungermann, Odense Bymuseum, 1977:
Bogen i trediverne, 1980; Bo Bramsen:
Politiken,1984.
(uddrag af Weilbachs Dansk Kunsterleksikon, 1998,
bd. 8 s. 423ff; skrevet af Hans Edvard
Nørregård-Nielsen)
-------------------------------------------------
--------------
Ved en bevilling på 260.000 kr. fra Knud Højgaards
Fond erhvervede museet 29.05 2001 samlingen fra
Arne Ungermanns datter, Line Ungermann. Samlingens
købesum var 150.000 kr.
Resten af beløbet var øremærket konservering og
restaurering.
Titel: Den altid unger Ungermann.
Forfatter: Ole Storm.
Format: 250x165mm.
Periode: 1977.