Om genstanden
Bog, fiktion, (industribind). "Et Hjem paa Heden" af Johanne Schörring. Udgivet af "Hus og Hjem"s forlag som en del af 'Udvalgte Romaner', trykt hos "A/S Oscar Fraenckel & Co.", København, 1921. Illustreret af Poul Steffensen.
Bogen er 240 sider i paginering på papir af dårlig kvalitet og indbundet i beige lærredovertrukket karton med tryk i sort, grøn og gul på forside og sort og gul på ryggen. Ryggen bærer titel, forfatter og mønster, forsiden titel, forfatter og seriens navn i sort samt stiliseret blomstermotiv i farver, omkransende ordene. For- og bagsats bærer mønster i hvidt og lysebrun, hvori forlagets navn indgår.
Bogen er forsynet med 13 meget detaljerede og realistiske klichétryk samt et let skitseret klichétryk i, alle i sort/hvid.
Standen er rimelig, men med plettet indbinding og bøjede hjørner og gulnede sider, en del af dem let vandskadet foroven.