Om genstanden
Firmaet C. Ferslew & Co. udnævntes af hofmarskallatet til Kongelig hof-bog- og stentrykkeri.
Øverst midtfor ses rigsvåbnet.
Herunder begynder selve teksten: Hans Majestæt Kong Christian X af Danmark og Island har
allernaadigst behaget at tillægge Firmaet C. Ferslew & Co af Kjöbenhavn Prædikat af Kongelig Hof-Bog- og Stentrykkeri hvilket herved ifølge Allerhøjeste Befaling meddeles til Vitterlighed.
Amalienborg den 15. Marts 1926. Udnævnelsen er underskrevet marskallen.
Rigsvåbnet og "Hans Majestæt Kong Christian X af Danmark og Island" er trykt, mens resten af teksten er håndskrevet med Kalligrafisk skrift.
Udnævnelsesbrevet er forsynet med en forgyldt ramme med ornamentik i hjørnerne. Ornamenttikken består af små kviste med blomsterrosetter. Desuden findes en smal udskåret inderramme.
Standen er god, men papiret er noget gulnet.
Bag brevet sidder en mærkat fra en glarmester i St. Kongensgade 5. Der er formodentlig tale om den glarmester, der har indrammet brevet.
Dato: 15. marts 1926
Anledning: Udnævnelse til kongelig hof-bog- og stentrykkeri
Format: 300 X 440 mm med ramme
Periode: 1926