Om genstanden
11 tryk med motiver som viser årets måneder Titel:
Aaret 1963. Fælles for alle motiverne er, at det
er figurene/menneskene der er i centrum. Det
øverste højre eller ventre hjørne er desuden
rundet af på alle snittene.
Den første er februar. Her er tale om et tryk på
papir. En mand med lang trøje og en hat med
udsmykning. Han smiler og under armen har han en
stor tynde. Han har halstørklæde på. Bag ham ses
et udsnit af nogle huse. Det er mørkt, og i der er
lys i husenes vinduer. Det er højst sandsynligt
fastelavn, og manden er klædt ud. Under snittet
står der med blå håndskrift "Februar".
Næste snit er fra juni. Under snittet står der
med blå håndskrift "Juni". Snittet forestiller en
dame, som formodentlig beskytter sig med en
solparaply. Damen er iført en lang kjole og en
kyse. Hun går i et meget kuperet landskab - måske
en eng. Omkring hende blomstrer mælkebøtterne.
Det næste snit er et efterårsmotiv. Det
forestiller en mand, der enten lige har været
eller skal på jagt. Manden har en hue på og en
stor frakke. Over skulderen bærer han sit gevær. I
den ene hånd har han en stofpose. Bag ham ses de
efterårspløjede marker og til højre for manden
står et træ uden løv, hvilket også indikerer, at
der er efterår. Da jagtsæsonen starter i oktober,
er der nok tale om et oktobermotiv. Trykket er
klistret på papir og der er brugt sort rettelak på
trykket.
Det næste er helt sikkert et julemotiv. Det
forestiller en ældre kone, som er iført meget
varmt tøj og vanter. I den ene hånd bærer hun et
lille grantræ i en potte. I den anden hånd bærer
hun en spand eller lign. Til venstre i billedet
ses et hus ude i horisonten. I øvrigt ser
landskabet meget goldt ud, og det ser ud som om,
der ligger sne. På himlen ses stjernerne tydeligt.
Også på dette snit er der med sort rettelak
foretaget ændringer.
Det næste motiv kunne være et tidligt
forårsmotiv. Det forestiller en mand, som smilende
og hilsene med sin hat er på vej afsted med en
stor kuffert. Han er ikke iført vintertøj. I
baggrunden ses marker, hvor kornet tilsyneladende
er ved at spirer frem. Vejret er bygevejr, som er
typisk for april måned. Imellem bygeskyerne kan
man se solens stråler.
Snittet er klistret på et stykke papir.
Det næste er et vintermotiv - måske januar. Det
forestiller en tæt mand iført tykke vinterstøvler
en vinterfrakke og høj hat. Manden ser ret
velhavende ud, idet krave og frakkemanchetterne
ser ud til at være pels. I begge hænder holder han
nogle stykker papir, som han nærmest står og
præsenterer for beskueren. I baggrunden ses udsnit
af et par husfacader med sne på tagene. Fra
vinduerne strømmer lyset ud i mørket. Det er
desuden stjerneklart. Trykket er klistret på et
stykke papir.
Det næste motiv er et sommermotiv. Det
forestiller en mand, der er ude at promenere i
kliterne ved en strand. Manden er iført et
sommerjakkesæt, en sommerhat og stok. I baggrunden
ses stranden og havet. På himlen ses enkelte små
skyer. Træsnittet er klistret på tykt papir.
Det næste er et efterårsmotiv. Det forestiller
en mand med regnslag og høj hat. Foran sig holder
han et lang lyst stykke stof, som han holder op
til sin næse. Det minder næsten om et
overdimentioneret lommetørklæde. Vandet pisker ned
og himmel og jord står nærmest i et. Trykket er
klistret op på tykt papir. Der er foretaget
rettelser med sort og hvid rettelak.
Det næste tryk er et sommertryk. Det forestiller
en mand, der er ude at gå. Han er iført en lys
bluse og en rund hat. I den ene hånd holder han en
samling blade og i den anden en trækasse. I
baggrunden ses nogle træer med løv. Mellemgrunden
ugøres af et græstæppe. Trykket er klistret på et
stykke tykt papir. Trykket er efterfølgende rettet
med sort og hvid rettelak.
Det næste er et forårsmotiv. Det forestiller en
ung kvinde, der syngende går gennem en skov eller
en lund. Hun er iført en lang kjole, et sjal og en
hat. I den ene hånd bærer hun en taske, mens hun
holder den anden hånd op til sit bryst. I
baggrunden ses stammer af unge træer. Skovbunden
er dækket af blomster. Trykket er klistret på tykt
papir, og der er rettet på trykket med hvid
rettelak.
Det næste motiv er et sensommermotiv eller
tidligt efterårsmotiv. Det forestiller en kone med
lang kjole og kyse, som i den ene arm bærer en
krukke og i den anden arm en kurv. Til venstre for
konen står en tynde med frugt. I baggrunden ses
marken, som er mejet og høet er sat op i høstakke.
I horisonten ses også en gård. Længst ude i
horisonten ses vand og en stribe land. Trykket er
klistret på et stykke tykt papir, og der er
foretaget rettelser i trykket med hvid rettelak.
Standen på trykkene er god.
Proveniens: Materialet stammer fra Torben Smistrups bo.
I forvejen har DGMPD en stor samling privattryk
som er skabt af T.S. Den blev erhvervet af museet
for ca kr. 10.000 i 1994.
Uffe Smistrup var bror til Torben Smistrup. Uffe
Smistrup var udlært bogbinder på Anker Kystens
bogbinderværsksted.
Indhold: 11 illustrationer med motver af årets måneder
Titel: Aaret 1963
Designer: Povl Christensen
Materiale: Træsnitstryk på papir
Trykkeri: Thejls Bogtryk
Format: Ca. 128 X 195 mm
Periode: 1963.