Om genstanden
Sølvmedalje i forbindelse med lærebrev.
Tekstbagside: "Fra Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn"
Placeret i smykkeskrin i rød imiteret læder med ingraveret navn i guldtryk "Preben Oldrup Hansen. Format: 68 x 68 mm.
Proveniens: Preben Leif Oldrup, født d. 9. marts 1939 i Gentofte, København, kom i lære som bogbinder hos Niels Badens Eftf. Nyvej på Frederiksberg, København, d. 1 september 1954, og blev udlært d. 31. oktober 1958 med en sølvmedalje. Svendeprøven bestod i at fremstille 10 dybfalsede forlagsbøger samt 1 håndindbundet bog. Efter militærtjeneste blev han igen ansat hos Niels Badens Eftf., som nu havde fået nyt navn; Ladegårds bogbinderi a/s. I 1961 var der et bogbinderi i Holbæk til salg, og Oldrup havde en god kollega hos Ladegård som han spurgte om det var noget for ham, at de købte bogbinderiet og gik i kompagniskab. Det syntes han var en god ide, så de købte Bechers bogbinderi d. 15 okt. 1961, og gav bogbinderiet navnet PREKA, som var sammensat af PREben og KAj. Efter nogle måneder fratræder Kaj, og P. Oldrup fortsætter som eneindhaver. I perioden fra 1963-1980 når firmaet at udlære 3 svende og 3 assistenter. Den 30. Juni 2000 ophører virksomheden på grund af deres 2 største kunder lukker deres bogtrykkerier. Dette er et lille memorandum om en bogbinder og et bogbinderi i Danmark.
Motiv: Sidende kvinde der holder en krans og et værktøj
Tekst: Naar alvor og sandhed forenes med flid naaes maalet
Tildelt:: Preben Leif Oldrup Hansen
Anledning: Svendebrev, sølvmedalje
Format: Ø: 45 mm
Periode: 1958