Om genstanden
Programmer:
Program for Skolebio 1969/70 med titlen 'Skolebio 69'. Programmet er nikkelhæftet og på 7 sider pagineret og med s/h illustrationer. Hæftet indeholder omtaler af årets film for ældste hold, som omfatter 10. klasse, 3. real og gymnasiet, samt tilmelding til Skolebio. Formålet med Skolebio var udover at give eleverne mulighed for at se film med kammeraterne også - i hvert fald for de ældste holds vedkommende - at præsentere dem for forskellige typer film, som kunne danne grundlag for debatter og/eller bruges direkte i det pædagogiske arbejde i klasserne.
Standen er god.