Om genstanden
Registreringen omfatter sort/hvid tryk med titlen:
Mandemod
Trykket/tegningen forestiller en ung kvinde, som
er ude at lufte sin lille hund. Bag hende går en
mand med en buket blomster på ryggen. I en
tankebobleses en drage, som kæmper mod en ridder
til hest.
Stilen er tegneserie- og Storm P.-agtig.
Tidsmæssigt er stilen tyver eller tredverstil - at
dømme ud fra figurenes påklædning.
Standen er rimelig, men der er desværre revet et
stort hjørne af papiret.
Proveniens: Arne Topp blev født den 2. maj 1913 i København.
Han blev færdiguddannet som stentrykker i 1933.
"Arne Topp var litograf, overlærer og musikoædagog
i København. Som lærer ved Litograffagets
Lærlingeskole var han med til at uddanne en
generation af offsettrykkere. Litograffagets
udvikling fra stentryk til offsettryk har han
beskrevet levende i bøgerne "Mennesker - miljø -
håndværk" fra 1979 og "Litograffag og
Lærlingeskole" fra 1997.
Arne Topps liv blev tæt knyttet den folkelige
musikopdragelse i Danmark. Han var med blandt det
første hold elever, da komponisterne Finn Høffding
og Jørgen Bentzon oprettede en folkemusikskole på
Vesterbro i 1931. Som musikpædagog virkede Arne
Topp i en årrække som dirigent for mandskor, og
han sang selv i flere kor lige indtil 1986.
Musikkens betydning for hans liv har han beskrevet
i bogen "70 år med musik 1931-2001". Bogen blev
udgivet i forbindelse med hans og hustru
Margaretes krondiamantbryllup.
I forbindelse med sin 90 årsdag udgav Arne Topp
sine erindringer "Fra Vesterbro til Greve" som
privattryk."
Kilde: Berlingske Tidende den 13. maj 2003
Arne Topp døde den 8. maj 2003. Materialet indgår
i Arne Topps efterladte samling af bøger, tryk,
fotos m.m.
Titel: Mandemod
Kunstner: Ukendt
Tryk: Sort/hvid
Format: 245 X 225 mm
Periode: 1900-tal.
Indkomstdato: 2003-09-09