Om genstanden
Registreringen omfatter et lille skrift udsendt af Egmont H. Petersen med en skildring af de virksomheders historie som ejes af Egmont H. Petersens Fond.
Standen er god.
Proveniens: Arne Topp blev født den 2. maj 1913 i København. Han blev færdiguddannet som stentrykker i 1933.
"Arne Topp var litograf, overlærer og musikpædagog i København. Som lærer ved Litograffagets Lærlingeskole var han med til at uddanne en generation af offsettrykkere. Litograffagets udvikling fra stentryk til offsettryk har han beskrevet levende i bøgerne "Mennesker - miljø - håndværk" fra 1979 og "Litograffag og Lærlingeskole" fra 1997.
Arne Topps liv blev tæt knyttet den folkelige musikopdragelse i Danmark. Han var med blandt det første hold elever, da komponisterne Finn Høffding og Jørgen Bentzon oprettede en folkemusikskole på Vesterbro i 1931. Som musikpædagog virkede Arne Topp i en årrække som dirigent for mandskor, og han sang selv i flere kor lige indtil 1986. Musikkens betydning for hans liv har han beskrevet i bogen "70 år med musik 1931-2001". Bogen blev udgivet i forbindelse med hans og hustru Margaretes krondiamantbryllup. I forbindelse med sin 90 årsdag udgav Arne Topp sine erindringer "Fra Vesterbro til Greve" som privattryk.
Kilde: Berlingske Tidende den 13. maj 2003
Arne Topp døde den 8. maj 2003. Materialet indgår i Arne Topps efterladte samling af bøger, tryk, fotos m.m.
Titel: Egmont H. Petersen
Udgiver: Egmont H. Petersen
Tryk: Egmont H. Petersen
Vedr.: Skildring af de virksomheders historie som ejes af EHP
Format: 117 X 169 mm