Om genstanden
Denne Apple Macintosh, som er det foretrukne mærke indenfor den grafiske branche til styring af tekst-, tegne- og billedbehandling, har været brugt i undervisningen på det grafiske grundforløb på Odense Tekniske Skole fra 1991 til 1994. Mac'en er købt af giver ved udskiftning til nye maskiner. Den er renset for uvedkommende dokumenter og stof, men er stadig original og intakt med de programmer og dele, som hører til maskinen. Der er følgende software installeret: Macwrite 2-10, QuarkXpress 3.31 og Illustrator 5.5. Vær opmærksom på, at hvis maskinen ikke har været brugt med farveskærmen i nogen tid, går den tilbage i sort/hvid. Hvis man ønsker farver på skærmen, klikker man sig via "Kontrolpanel" ind i biblioteket "Skærm" og markerer det ønskede farveomfang.
Proveniens: Arne Hansen var inspektør på den grafiske linie på Teknisk Skole, Risingsvej i Odense. Han gik på efterløn 2003. Denne Apple Macintosh LC fra ny var blandt de første, som OTS anskaffede sig omkring 1989, som afløsere for CompuGraphic maskinerne. De blev brugt i undervisningen til det grafiske grundforløb. Han købte Mac'en i 1994 i forbindelse med indkøb af nye versioner til skolen. Det er mest datteren, som også har en grafisk uddannelse, der har haft glæde af den i lærlingetiden som øvemaskine. Maskinen er stadig intakt med den software, der hører til den. Selv har han igennem nogle år haft en tradionel pc'er med Microsoft styresystem, men hævder stadig, at en Mac er den bedste maskine til grafiske løsninger.
Periode: Ca. 1991
Harddisk: 310 x 370 x 80 mm
Skærm: 310 x 370 x 250 mm