Fiskereklamekampagne: Paraply

Museum Odense

Fiskereklamekampagne: Paraply

Inventarnummer
DMM/01685x115165

Om genstanden

Reklamekampagne/Fiskebranchen:

1 stk. paraply, med form som en kasket. Paraplyen er mørkeblå med påsyet fiskehoved og -hale i blød skumgummi og plastik. Der er påsat plastikøjne på fiskens hoved, så den ser livagtig ud. Kasketten er påtrykt tre talebobler: "Der er ikk' så ringe endda". Paraplyen skal forestille Gunnars fiskekasket fra TV reklamerne. Måler 120 x 70 cm. Stand: God med kun én løs stiver, som er uden betydning, når paraplyen er slået op.

Proveniens: De registrerede genstande har været med på udstillingen "Smag for reklamer", 22. maj 2006 - 14. januar 2007.

"Fiskebranchen, der organiserer det danske fiskerierhverv, står med et stort problem: Kun 50 pct. af danskerne spiser fisk og skaldyr - det er langt mindre end f.eks. svenskerne og nordmændene. Med andre ord: hver anden dansker spiser stort set aldrig fisk."

Kilde: Historien om Minna og Gunnar. Pjece udgivet af Nørgaard Mikkelsen A/S.

Markedet screenes. Danskerne spiser for lidt fisk. Fire store reklamebureauer kommer med forslag til reklamen. Nørgaard Mikkelsen vinder. Halvdelen af den danske befolkning spiser ikke fisk. Mål: vi skal spise fisk én gang om ugen. Målgruppen: hele Danmarks befolkning. Meget vigtigt: ikke et ord i reklamerne om at fisk er sundt. Det ved vi allerede. Temaet: hurtigt og nemt at lave fisk. Motto: fisk på 15 min., det er der ingen ben i. (Ingen kartofler, tager mere tid end 15 min.)

Samme grundhistorie i TV-reklamerne: en konservativ jyde er skeptisk overfor at spise fisk, men omvendes og siger til sidst "ja". Budget på 100 mio. kroner over fire år. Kirsten Lehfeldt og Niels Olsen prøvefilmes med positiv feedback fra publikum. Instruktør Susanne Bier. Idé: vi skal kunne genkende os selv i Gunnar og få sympati med ham. Minna er den åbne person, der tør prøve noget forskelligt.

Reklamen sendes på TV, det stærkeste medie. Desuden i ugeblade med opskrifter. 80% af beslutninger om, hvad der skal købes ind bliver taget i selve butikken. Derfor hænges der
skilte med Minna og Gunnar op over kølediskene samt pjecer med 75 forskellige opskrifter. Fiskedamer i supermarkedet, viser hvordan fisken tilberedes. Hoteller og restauranter sætter fokus på fisk.

Børsen giver et 13-tal for reklamen. Ungdomsbladet Chili, kårer også reklamen. 98% af befolkningen vurderer reklamen positivt. Nørgaard Mikkelsen har opnået at nå ud til hele
Danmarks befolkning.

1996-2000 stiger salget af fisk med 17%, lidt mindre end man havde håbet på, men samtidig er prisen på fisk steget med 50% i samme periode.

Sejlivet reklame. Når folk telefon-interviewes om reklamer de har set indenfor den sidste uge, nævner de ofte Minna og Gunnars fiskereklame, selvom den er flere år gammel.

Titel: Fisk
Indhold: Fiskekampagne
Udgiver: Nørgaard Mikkelsen A/S
Mat.art: Kogebøger, skilte, reklamefilm, arkivalier
Periode: 1996-1999

Tilknyttet sag

Diverse reklamekampagner samt udstillingsmateriale til udstillingen "Smag for reklamer" skænket af reklamebureauet Nørgård Mikkelsen A/S DMM/01685

Samlesag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Havfrue

Statuette

Havfrue

1920

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.