Om genstanden
Reklame:
- Malet trævæg med en reklame for Phønix Radio. Motivet er en dreng, der hører radio. Ved siden af ham findes legetøj. Ud af radioen kommer der noder i en bølgende bevægelse. Baggrundsfarven er lys violet. Midt på væggen er baggrundsfarven blågrøn for at fremhæve drengen og for yderligere at fremhæve produktet - radioen - er den placeret midt i en gul stjerne.
- Nederst ud for Phønix navnet findes en Phønix fugl.
- Reklameteksten lyder: Man lytter ikke - man hører ... Phønix Radio. N.C. Bang A/S - Odense.
- Nederst i højre hjørne står M. Stæremose (Marius Stæremose). Dette er formodentlig navnet på væggens maler.
Reklamevæggen har været til konservering på Odense Bys Museer.
Standen er god, men reklamevæggen er meget slidt.