Billede

Brochurer fra producenten TELEFUNKEN

Inventarnummer
DMM/01756x117231

Om genstanden

Radio, TV/ reklamer:

Titel: TELEFUNKEN
Udgiver: Telefunken
Indhold: 17 prislister for radiorør og billedrør, 1 radioreklame
Tryk: Lerbergs Bogtrykkeri
Sideantal: Mellem 12 og 20 sider
Format: 105 mm x 151 mm og 139 mm x 209 mm
Periode: 1938 - 1960.

Læg A): 17 prislister for radio- TV-rør fra producenten TELEFUNKEN dateret henholdsvis 1938, 1940-40, 1942, 1. september 1951, 1. oktober 1954, 1. august 1955, 1. juni 1956,
1. maj 1957, april 1960. Derudover findes en trefløjet tofarvet oversigt over radio-rør - antagelig fra 1940´erne.

Læg B): 40 kataloger med radio- højttalerreklamer fra 1940´erne. Desuden findes en salgsmappe fra 1946/47.

Læg C): Korrespondance fra engrosforhandlere fra 1940´erne vedr. nye radiomodeller.

Radiorørsprislisterne har farvede forsider, men ensfarvet skrift. Radioproduktreklamen har
flerfarvede illustrationer.
Brochurerne har været anvendt i radio-TV-forretningen "Prima Radio" i Odense.

Standen er god, men den trefløjede oversigt har en del foldeskader i kanterne nogle ridseskader i kanten.

Proveniens: Giver er datter af Paul Valentin Ehrhorn (f. 18. februar 1907, d. 14. november 1990) og Esther Ehrhorn.

Materialet blev fundet i ægteparrets villa, Munkebjergvej 104, Odense.

Paul. V. Ehrhorn var ejer af forretningen Prima Radio, Vestergade 72, Odense, fra ca. 1948 til begyndelsen af 1980'erne. Herfra stammer hele samlingen.

I Fyens Stiftstidende 29.10. 1947 var indrykket en annonce ang. P.V.E.'s åbning af radioforretning Prima Radio på Dalumvej 28.

Paul Valentin Ehrhorn blev født i Odense og ifølge de nedskrevne erindringer, har han boet mange forskellige steder i byen i løbet af barndommen. Han blev handelsuddannet omkring 1922 og gik i den forbindelse på handelsskole.

Da P.V.E. var blevet udlært, fik han arbejde som komis i en Brugs i Bogense. I 1933 kom han tilbage til Odense og blev tilbudt et job som bogholder hos et familiemedlem, Onkel Marius Jensen, der drev en engros og detailforretning med radioer. Forretningen lå i Overgade 16, men flyttede senere til Kongensgade 31. Han var der til 1939, hvorefter P.V.E. blev tilbudt en stilling som forretningsbestyrer i en installatørforretning i Overgade 39. Ejeren (navnet ukendt) af denne installatørforretning havde købt den til sin handicappede søn, så denne kunne få en næringsvej. Indtil sønnen kunne overtage forretningen fungerede P.V.E. som bestyrer af den. Efter sønnens overtagelse af forretningen otte år senere blev P.V.E. i 1947 tilbudt en stilling hos Ørving Jensen. Ørving havde overtaget Marius´ detailafdeling i radioforretningen og var flyttet til Vestergade 72.

Diverse kontroverser mellem Ørving Jensen og Paul Valentin Ehrhorn resulterede i at P.V.E. åbnede egen radioforretning i Dalum under navnet "Prima Radio". Uoverensstemmelserne blev bilagt ved et forlig i maj 1948.

Ørving Jensens radioforretning hed Cyra iflg. Odense vejviser indtil 1947 - 1948; men i 1949 - 1950 står under Vestergade 72 "Cyra Radioforretning Paul V. Ehrhorn"; medens fagregistret under rubrikken "Radio" har "Prima Radio, Vestergade 72". Fra 1952 - 1953 - årgangen er der overensstemmelse mellem fag- og gaderegistret.

Kilde: Paul V. Ehrhorns egen selvbiografiske materiale skrevet som kladde i 1980'erne.
Diverse årgange af Odense Vejviser.

Tilknyttet sag

Brochurer, værktøj, reservedele, kataloger m.m. fra radioforretningen Prima Radio DMM/01756

Samlesag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Typhon/Blåskæg

Buste

Typhon/Blåskæg

1903-1905

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.