Om genstanden
Servicemanualer:
Titel: Produktinformation
Udgiver: B&O Bang & Olufsen
Vedr.: Radioer, fjernsyn, båndoptagere og grammofoner
Format: 210 mm x 300 mm
Periode: 1960´erne.
Produktinformationer fra elektronikproducenten B&O (Bang & Olufsen).
Manualenerne har været anvendt af radio- TV-forhandlerne ved reparationsarbejdet
i værkstedet.
Kasse A:
Beovision 500 og 800,
Beovision 1400 type 3135, 3136 og 3140
Beovision 3400 type 3230, 3231
Beovision 3500 type 3908,
Beovision 3600 type 3908,
Beovision 4000 type 3901,
Beovision 5000 type 3904
Bevision 3502 - 3602 - 3702 - 4002 - 4402 type 3506 - 3508 - 3528 - 3501 - 3521
Beovision 4000 type 3901,
Beovision 5000 type 3904
Beovision 6000 type 3910
Kasse B:
Beogram 1202 og 3000 type 5237 og 5228
Beomaster 1500 type 2629, Beomaster 1400 type 2659
Beocord 1700 og 2200 type 4603 og 4601
Beocenter 3500 type 2401
Beogram 4002-6000 type 5501 og 5502
Beocord 5000 type 4705
Farvefjernsyn - teknisk information 1967
Rød plastmappe med Sevice informationsmateriale fra B&O fra 1970´erne
Standen er god.
Proveniens: Giver (Inga Elisabet Ehrhorn) er datter af Paul Valentin Ehrhorn (f. 18. februar 1907, d. 14. november 1990) og Esther Ehrhorn.
Materialet blev fundet i ægteparrets villa, Munkebjergvej 104, Odense.
Paul. V. Ehrhorn var ejer af forretningen Prima Radio, Vestergade 72, Odense, fra ca. 1948 til begyndelsen af 1980'erne. Herfra stammer hele samlingen.
I Fyens Stiftstidende 29.10. 1947 var indrykket en annonce ang. P.V.E.'s åbning af radioforretning Prima Radio på Dalumvej 28.
Paul Valentin Ehrhorn blev født i Odense og ifølge de nedskrevne erindringer, har han boet mange forskellige steder i byen i løbet af barndommen. Han blev handelsuddannet omkring 1922 og gik i den forbindelse på handelsskole.
Da P.V.E. var blevet udlært, fik han arbejde som komis i en Brugs i Bogense. I 1933 kom han tilbage til Odense og blev tilbudt et job som bogholder hos et familiemedlem, Onkel Marius Jensen, der drev en engros og detailforretning med radioer. Forretningen lå i Overgade 16, men flyttede senere til Kongensgade 31. Han var der til 1939, hvorefter P.V.E. blev tilbudt en stilling som forretningsbestyrer i en installatørforretning i Overgade 39. Ejeren (navnet ukendt) af denne installatørforretning havde købt den til sin handicappede søn, så denne kunne få en næringsvej. Indtil sønnen kunne overtage forretningen fungerede P.V.E. som bestyrer af den. Efter sønnens overtagelse af forretningen otte år senere blev P.V.E. i 1947 tilbudt en stilling hos Ørving Jensen. Ørving havde overtaget Marius´ detailafdeling i radioforretningen og var flyttet til Vestergade 72.
Diverse kontroverser mellem Ørving Jensen og Paul Valentin Ehrhorn resulterede i at P.V.E. åbnede egen radioforretning i Dalum under navnet "Prima Radio". Uoverensstemmelserne blev bilagt ved et forlig i maj 1948.
Ørving Jensens radioforretning hed Cyra iflg. Odense vejviser indtil 1947 - 1948; men i 1949 - 1950 står under Vestergade 72 "Cyra Radioforretning Paul V. Ehrhorn"; medens fagregistret under rubrikken "Radio" har "Prima Radio, Vestergade 72". Fra 1952 - 1953 - årgangen er der overensstemmelse mellem fag- og gaderegistret.
Kilde: Paul V. Ehrhorns egen selvbiografiske materiale skrevet som kladde i 1980'erne.
Diverse årgange af Odense Vejviser.