Om genstanden
Akvarel malet tegning.
Tegningen er opdelt således at man på den øverste del har hovedmotivet, mens der på den underste del er lavet små tegninger af fugle.
Centralt ser man i horisonten en frodig grøn ø med lidt bebyggelse. Forrest i billedet ser man til højre side en jolle hvori der sidder et smilende barn i rød bluse. Spredt i vandet er der flere bøjer og fiske pæle/bundgarns pæle. Man ser også en større flok svømmende fugle, måske ænder eller gæs. Himlen er lys blå med få hvide skyer. Til venstre for øen er en større flok fugle, formodentlig måger, ligesom der længere fremme i billedet er flere flyvende måger.
Under hovedmotivet er lidt under halvdelen af papiret tomt kun med farvelagte tegninger af forskellige fugle. Der er 8 i alt, fra venstre måske en toppet lappedykker, han gråand, hun gråand, gravand, strandskade, stor præstekrave, rødben og til sidst en edderfugl.
På tegningen er der med blyant skrevet "Sommerøen 110 %"
Tegningen må være et forarbejde, skitse eller udkast i Jørn Mathiassens arbejde med at illustrere Iris Garnovs børnebog "Sommerøen" der blev udgivet på forlaget Høst i 1983.
Tegningens strand er god, bortset fra at den på et tidspunkt har været foldet på midten som har efterladt en tydelig fold.