Om genstanden
Akvarel malet tegning.
Tegningen er opdelt således at man på den øverste del har hovedmotivet, mens der på den underste del er lavet små tegninger af fugle.
Centralt ser man i horisonten en ø med lidt bebyggelse, de fleste marker er bar jord, mens et par stadig har grøn vækst.
Forrest i billedet ser man i højre side en færge eller mindre passagerbåd, ved vis ræling der står en smilende dreng med blå anorak og rygsæk.
Spredt i vandet ses flere fiske pæle/bundgarns pæle. Spredt på vandet er flere grupper af svømmende fugle, måske ænder eller gæs, ligesom der er en mindre gruppe fugle der flyver tæt ved havets overflade.
Himlen ser noget skyet ud dog med blå himmel nogle steder. I venstre side af horisonten anes en regnbyge og flere steder over øen er lignende mørke skyer trukket sammen.
Under hovedmotivet er lidt under halvdelen af papiret tomt kun med farvelagte tegninger af fugle. Der er 9 i alt, 7 store svaneunger samt 2 voksne svaner.
På tegningens bagside er der med blyant skrevet "42,5 cm Efterårsøen"
Tegningen må være et forarbejde, skitse eller udkast i Jørn Mathiassens arbejde med at illustrere Iris Garnovs børnebog "Efterårsøen" der blev udgivet på forlaget Høst i 1985.
Tegningens strand er god.