Om genstanden
A4 side med farvelagt skitse af opstilling til udstilling.
Tegningen skitserer en udstilling opdelt i 3 sektioner ved siden af hinanden.
Sektionerne består af to stænger hvor imellem forskellige bannere eller skilte er spændt ud. På toppen af stængerne er der sat liner med flag som skulle være spændt ud mellem de andre omkringliggende opstillinger.
På skitsen ser man fra venstre den første sektion der i toppen har et banner hvor der i venstre side er malet omridset af to børn. Til højre for børnene er teksten "Der er børn allevegne på hele den runde jord". Under dette banner er der spændt et banner med en jordklode og konturerne af forskellige børn i forskellige farver.
Den midterste sektion består af 5 bannere hængende under hinanden. På hvert banner er der i venstre side skitseret børn i forskellige farver og til højre er teksterne "Der er hvide børn", "- og gule børn", "- og sorte børn", "- og brune børn", "-og røde børn", fordelt på de 5 bannere.
Den sidste sektion er en form for collage hvor der øverste står teksten "Der er børn i de- Indien, Ægypten, Afrika, Mexico" mens der under denne er en collage med forskellige mennesker, landskaber, dyr og planter.
Under skitsen er med blyant skrevet: "14.8.56 JM Herlev byfest, udstilling, midterafdeling, opstalt 1:20" Hvilket må betyde at Jørn Mathiassen har udarbejdet skitserne til en udstilling ved Herlev Byfast i 1956.
På tegningen er der med blyant angivet forskellige mål således at man kan se at sektionerne var planlagt til at være 152,5 cm brede og de øverste bannere placeret i 244 centimeters højde mens flagene skulle være i 305 centimeters højde.
Tegningens stand er god, dog er papiret en meget gulnet.