Om genstanden
2 skitser eller drejebog tegnet med sort pen, akvarel og fedtfarver.
Motiverne stammer fra stykket "Herr Sleeman kommer".
Den ene er i A3 format, pergamentpapir med fedtfarve. Motivet er en herskabelig stue, hvor der står et piano midt for og ude i siden sidder en kvinde på en stol foran et bord og et spejl.
Den anden skitse er i A4 format på pergamentpapir med sort pen og sort akvarelfarve. På arket er tegnet 8 rammer hver med en scene fra stykket. Rammerne er nummereret med numre fra 81 til 88. Der er tale om handlingen fra "Herr Sleeman kommer" hvor en ung kvinde på foranledning af sine tanter forloves med en meget ældre mand.
Standen er god.