Om genstanden
Sidste nummer af ugebladet "Tidens Kvinder", nr. 21 fra den 17. maj 1969. Bladet indeholder dels artikler om følelser, om aktuelle emner som hashens frigivelse og om mode. Desuden indeholder det romaner, kryds og tværs og reportager. Bladet er trykt på glittet papir og er nikkelhæftet. Illustrationer i farve og s/h. Forsideillustrationen er to kvinder, der viser strandmode. Bladet er på 59 sider pagineret. Ansvarshavende redaktør var Rachel Bæklund. Udgivet af Forlagskomagniet A/S og trykt i S.L. Møllers Bogtrykkeri A/S.
Vedlagt et brev fra "Tidens Kvinders" redaktion med oplysning om bladets lukning samt oplysning om at abonnenter af "Tidens Kvinder" vil kunne fortsætte deres abonnement hos 14-dagesbladet "Eva" i stedet for. Inde i selve bladet findes en helsides annonce fra "Evas" redaktør, som ønsker læsere af "Tidens Kvinder" velkommen.
Standen er god.